Brev:
Et længere kvad med spørgsmål om mad :-)
Kære Helen
Her har du A’s mor igen. Denne gang handler brevet dog om mad og ikke søvn, men grib stadig latten og sæt dig endnu engang til rette - eller sæt dig måske med en god G&T i hånden mens du himler op over alle de spørgsmål og tænker: ”OMG, så læs dog min bog om mad!” ;-)
Det har jeg gjort - og lige de her spørgsmål synes jeg ikke, at jeg kunne finde svar på, så jeg håber du kan svare på dem og så kan de måske endda være en hjælp, hvis der på et tidspunkt skal laves en redigeret udgave af din madbog :)
Vores søn er nu 1 år og 8 måneder og selvom du skriver, at barnet efter 1½-årsalderen kan spise alt undtagen nødder, kiks og popcorn, så er der alligevel hele tiden småting, jeg bliver i tvivl om. Jeg har prøvet at samle dem én gang for alle
Det dér salt:
Selvfølgelig gælder den overordnede regel, at hverken voksne eller børn skal have for meget salt, og det tænker vi også meget over, MEN... Hvordan skal vi egentlig tænke salt nu hvor vores søn er den alder?
F.eks.
- Det er jo superlækkert at få en slags grøntsagssuppe med lidt bacontern oven på og så har jeg f.eks. også prøvet at putte lidt bacontern i din fiske-æble-risret fra madbogen. Det smager fantastisk. Og de retter får vi selvfølgelig ikke hver dag.
Er sådan noget inden for rammerne af hvad en lille tumlings krop og fordøjelse kan klare?
- Må han få lidt spegepølse eller kødpålæg på sit brød fra tid til anden?
- Er det nogle saltprocenter, vi skal holde os under når vi kigger på varedeklarationer, f.eks. når vi køber brød, ost, fødevarer af fisk osv? Jeg kigger hver gang, men er i tvivl om hvad der er for meget.
- Når vi laver gryderetter og supper, må vi så putte lidt suppeterning i for smagens skyld eller er det alt for meget salt at smide i retten?
Det dér nitrat:
I denne alder gælder der så stadig de samme regler hvad angår nitratholdige varer, dvs. 1/10 af retten eller også hver 14. dag? Det er noget kompliceret at forholde sig til. Hvad er præcist en 1/10 af en ret osv.?
- Er en ret med spinatsovs eller spinatpandekager eller rødbedeboller for meget?
- Hvornår må man egentlig stoppe med at bekymre sig om nitrat i barnets mad?
De dér kerner:
-Gælder det stadig at vi skal undlade at give vores søn bagværk med hele og halve kerne pga. hans evne til at fordøje det?
- Hvad med sådan noget tilbehør såsom speltkerner, perlebyg/spelt osv? Vores søn elsker det, men er det ok for hans mave eller er de ligeså problematiske som kerner i brød?
Det dér arsen:
Spørgsmålene begynder at lyde lidt ens, men… Hvordan skal vi forholde os til hyppigheden og mængden af ris nu? Selvfølgelig skal vi af flere grunde ikke have ris hver dag, men lige nu går jeg måske lige meget nok op i at sørge for at der er flere dages mellemrum mellem risretterne.
Og igen - hvis man ser bort fra, at ris i for store mængder og for ofte ikke er sundt, hvornår kan vi så stoppe med at tænke over hvor tit vi serverer ris?
Den dér selektive spisning
Vi kan nogle dage have et værre hyr med at A kun vil spise én eller to af bestanddelene i retten, som vi serverer. F.eks. lavede jeg noget indisk daal med linser, som han egentlig godt kan lide. Der var bare os lige naanbrød og det var jo noget mere spændende. Så han ...
... nægtede at spise noget af retten og spiste så kun brød. Andre gange opdager, han at der er tomater i en ellers sund og varieret pastasalat og så vil han kun spise dem.. eller en anden gang majs.. eller fiskefrikadeller..
Det har ført til at vi nogle gange gemmer ’det gode’ til efter at han har spist noget af sunde mættende, som vi gerne vil have ham til at spise, men vi orker ikke den særbehandling og det gør også at vi ikke selv kan spise alle rettens dele, fordi han ikke må se dem. Det lyder egentlig komisk, når man skriver det ned.
Har du nogle gode råd til den slags?
Den dér appetit
A har altid været en rigtig god basse og har sprængt kurven både i vægt og højde. Han har dog altid fulgt sin egen kurve, så sp’en har aldrig været bekymret. Han var stor på trods af at han blev født fire dage før termin og fra starten var amningen vanskelig, 1) fordi han havde virkelig meget gulsot de første 14 dage, så hver amning skulle kun gøres kort og symbolsk og så skulle han have en masse ekstra mælk af kop som supplement for at udskille gulsoten. Suk.
Senere var amningen svær, fordi han på en eller anden måde altid blev sur midt i måltidet, så efter megen kamp halv-ammede jeg og halvt gav flaske frem til 5 måneder, hvor han kun fik flaske.
Sp’en har senere sagt, at det ikke var så mærkeligt at amningen var svær, fordi han lagde an til at blive sådan en stor og sulten dreng.
Han er stadig en stor (nu mere høj og velproportioneret efter han er begyndt at løbe omkring) og sulten dreng. Det er helt vildt så store mængder, han kan spise.
Så sent som de i dag i vuggestuen havde han spist så mange brødhapsere til eftermiddagsmad, at pædagogerne måtte sige ’Ah, nu skal du ikke have mere’. Det sagde de dog bare til mig med et glimt i øjet.
Det er jo sikker hvad mange forældre ville ønske, at deres børn gjorde, men mødre skal jo altid bekymre sig om et eller andet. Jeg kan ikke slippe tanken, om han mon ikke ordentlig har lært at mærke hvornår han er mæt?
Vi stopfodrede ham som en anden julegås da han var en uge gammel, som befalet af hospitalet for at han kunne blive rask. I en lang periode spiste han både godt med aftensmad, havregrød OG flaske inden sengetid, fordi vi sov så elendigt om natten og tænkte, at det måtte ikke blive endnu værre af at han var sulten om natten. Vi tvang ham ikke, men han blev tilbudt det og spiste rub og stub!
Har alle disse ting rodet med hans appetit og mæthedsfornemmelse?
Har jeg presset ham til at spise i den dér periode omkring 9 måneder, hvor de siger nej til skeen og stadig ikke kan pincetgreb ordentligt til at spise selv? Jeg var ret stresset over at han spise så lidt og holdt meget øje med ham.. og så alligevel: det var en meget kort periode, trods alt og efter det har jeg ikke holdt øje med noget.
Men hvor meget er for meget mad? Hvornår skal vi stoppe med at give ham mad skønt han beder om mere? Skal vi være på vagt eller skal mor her virkelig tage en chill pill?
Har du nogle tanker om alt sådan noget?
Beklager romanen, Helen. Jeg undskylder over for mig selv med, at jeg ikke har skrevet til dig siden november ;-) Jeg håber at du kan svare på mine spørgsmål og at andre måske også kan have glæde af dette mit mad-epos.
Bedste hilsner,
A’s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.