Svar: Hysterisk dreng

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er rigtig mange ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

For det første, så er der ingen tvivl om, at jeres dreng har svært ved at sove, fordi han har problmer med gentagne mellemørebetændelser, har været syg med RS virus osv. Han forbinder sandsynligvis det at sove med smerte og ubehag - og det har netop ikke givet ham en tryg erfaring med sig... Du skriver, at han har haft mellemørebetændelse 5 gange - har I talt med ørelægen om at lægge dræn?

Derudover fortæller du, at han er utryg ved at sove i vuggestuen. Personalet melder tilbage, at han er rigtig ked af det, både når han skal falde i søvn og også når han vågner. Det lyder som om, at de gør rigtig mange ting, for at hjælpe ham, men at de også synes det er lidt svært... Hvad gør de præcist? Har de nogen idé om, hvad der gør ham utryg? Er der mange grædende børn, er der mulighed for at han kan sove et andet sted, hvor der er mere ro, kunne han evt. have en pædagog siddende hos sig eller måske have sin barnevogn med og blive puttet i den.. det kan nogle gange være en idé at medtænke, om man kan ændre lidt på de nuværende rutiner, for netop at hjælpe ham til at sove.

Børn i jeres drengs alder vil ofte også have glæde af en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Det kan også være en aflagt t-shirt af mors eller fars, som samtidig minder ham om jer derhjemme og dermed giver ham lidt ekstra tryghed. Det er helt okay ,hvis han ikke tidligere har ville bruge bamse, klud eller lignende som substitut for mor eller far - men aldersmæssigt vil det være et forsøg værd nu. Det kan derfor være en rigtig god idé at introducere dette nu og de næste måneder frem....

Fordelen ved en puttebamse eller putteklud er, at det er ham selv der styrer behovet og at han kan have den med sig i vuggestuen. Den skal altså bruges både derhjemme og når han skal sove andre steder. Den skal følge ham som en fast ven i hverdagen og derfor være med i sengen, i barnevognen, i bilen, når I sidder i sofaen, når I hygger, krammer, når han er ked af det osv. Den er der bare altid og følger blot med. Og så vil den samtidig kunne være bindeled mellem hjem og vuggestue og dermed gøre ham tryg.

Jeres dreng gennemgår et udviklingsspring netop nu, som godt kan gøre det lidt svarer for ham at finde ro og skulle sove. Man kan i 13-15 måneders alderen tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han godt kan søge jeres fysiske kontakt og nærhed ekstra meget og samtidig også skubbe jer fra sig. Han græder, vil op, holdes om og mærke jer - og når I så løfter ham op, så skubber han jer væk, vil alligevel ikke holdes, men vil forsøge selv. Og derfor er I nødt til at være lidt fleksible i forhold ti hans behov her, så I forsøger at være der for ham, give ham de små korte knus, holder ham på armen osv. når han viser behov for det, og samtidig også lader ham sige fra og forsøge sig lidt på egen hånd...:)

Det er helt naturligt, at jeres dreng viser mere og mere temperament og egen vilje - men det bliver naturligt ikke lettere, når han sover dårligt og samtidig har haft lange perioder med sygdom... hans overskud er naturligt ikke særlig stort og det er vigtigt, at I forsøger at rumme ham og viser ham det overskud, som han selv mangler...

Når verden går ham imod, når tingene ...

---

---

... ikke helt vil, som han vil, når I siger nej eller stopper ham i at gøre forskellige ting, så bliver han rigtigt ked af det, frustreret og fortvivlet. Det kan være svært at stable klodserne eller det kan være, at I giver ham sko på, og han har ikke lyst til sko... Hormonerne kører rundt i kroppen på ham og et af disse hormoner er adrenalin. Det er vores "kamp- eller stresshormon". Når jeres dreng bliver frustreret, ked af det, bliver bange, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen.

Du kan mærke det ved at han bliver ekstra stærk og svær for dig at holde. Han stritter fysisk imod, når du forsøger at holde ham, hans pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk siger, og du vi opleve, at han virker "helt ude af den". Han er tydeligt i oprør - og banker hovedet i gulvet, ind i jer, i væggen eller hvad der nu er i nærheden, ligesom han kan græde og skrige højt af ren fortvivlelse. Det du oplever som hysterisk - han er dog ikke hysterisk, men reagerer som han gør, fordi han stadig er en lille dreng med en meget umoden hjerne :)

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at han ikke kan komme til skade. At du tager ham op eller sætter dig hos ham, så han ikke kan slå sig. Og så er det meget vigtigt, at du forsøger at finde ud af, hvorfor han reagerer så voldsomt. Hvis du ved, hvad det er han bliver så ked af, så kan du bedre hjælpe ham :)

I skal så vidt muligt ikke skælde ham ud. Adrenalin virker som ild - hvis vi puster til det ved at skælde ud eller sige f.eks. "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig" eller lignende, så bliver hans reaktion værre, og det vil ikke hjælpe ham på sigt. Det bedste du/ I kan gøre er derfor at tage det stille og roligt, netop vise ham roen - for han spejler sig i det han ser og "ilden går derfor ud".

---

---

---

Med den alder han har, vil det ofte være en god idé at aflede ham. Afledning kan være at tilbyde ham lidt at spise eller finde et puslespil, en bog eller lignende frem, eller det kan nogle gange ære at du fjoller lidt - at du f.eks. lader som om, at du falder, fordi det kan afbryde situationen og han begynder at grine i stedet...

Det kan også være en god idé at tilbyde ham alternativer, så hvis du tager noget fra ham f.eks. fjernbetjeningen, telefonen eller lignende, så tilbyde ham noget andet, som han kan lege med i stedet. Så du ikke kun sige nej, men også viser ham, hvad han i stedet kan bruge.

Det kan være en god idé at inddrage ham - så når han f.eks. bliver voldsomt ked af at skulle skiftes, så lad ham føle sig inddraget ved at lade ham selv finde bleen, lade ham selv prøve at vaske sig med en vaskeklud, lade ham selv holde cremetuben, selv løftes numsen op, så bleen kan komme på.. Og nogle gange kan I møde møde ham og anerkende ham ved at lade ham stå op og blive skiftet - har han kun en tisseble, så behøver han ikke ligge på puslebordet og behøver ikke blive vasket, men kan stå op og få en bukseble på....

Jeg vil anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse" :) I begge finder du forklaring på, hvad der udviklingsmæssigt sker med jeres dreng nu og fremover - og hvordan I bedst støtter ham i hverdagens forskellige situationer..

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt idé om, hvad der sker hos jer i øjeblikket - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---