Svar: Vil IKKE puttes af far.
Kære "den bestemte piges mor"
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du er glad for brevkassen og har kunne bruge mine tidligere svar - tak :)
Der er ikke tvivl om, at flere ting spiller ind hos jer. Det ene er, at du har holdt barsel og derfor været den, der altid har puttet jeres datter og været mest omkring hende, så hun holder naturligt fast i dette, fordi genkendelighed er tryghed. Det betyder dog ikke, at far ikke kan komme mere på banen, og det kan jeg godt forstå, at I gerne vil arbejde på:)
Der er helelr ikke tvivl om at netop 8 måneders alderen kan være en lidt svær alder at ændre vaner og rutiner. Jeres datter er igang med separationsfasen og det betyder, at hun begynder at klynge sig ekstra meget til dig. Du vil opleve det om dagen, hvor hu kan blive frygteligt ked af det, hvis I er nogen steder, hvis nogen kikker for meget på hende, hvis du går ud i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Hun kan have det bedst, hvis hun kan være på dit skød eller i din favn. Dette udviklingsspring betyder naturligt, at det kan gøre det lidt sværere for far at komme på banen netop nu - men stadig må I gerne arbejde på dette :)
Det er en fordel at jeres datter får flaske, fordi far naturligt også kan give denne. Og det vil faktisk være rigtig godt, hvis far kan begynde at tage mere og mere over i alt det som sker om aftenen. Det vil sige, at far skal give hende bad, give hende nattøj på og gøre hende klar til natten. I kan evt. introducere en godnatgrød, som kan mætte hende lidt ekstra og være med til at gøre, at hun bedre kan undvære flaske om natten - og også godnatgrøden kan gives af far. På sigt kan far sandsynligvis også give flaske før putningen om aftenen, men lige nu vil det være fint, at du gør dette og derefter putter henter. Gradvist - i takt med at far gør mere og mere om aftenen, vil det være helt naturligt, at han også giver flasken og i den forbindelse putter hende, men det er en gradvis proces som kommer i takt med at han netop gør mere og mere af alt det, som leder op til putning :)
I løbet af dagen må far også meget gerne lave ting sammen med jeres datter - så I spiser sammen, han hjælper hende med skemaden, tilbyder hende mad i hånden, går ture med hende i barnevognen, tager hende med op at handle, leger og tumler med hende osv. Gerne nogle gange uden at mor er der, men hvor det blot er far og datter, netop fordi det vil være med til at styrke båndet imellem dem og gøre, at hun naturligt oplever, at far kan ligeså godt som mor kan. Det skal komme helt naturligt og uden at hun på nogen måde føler sig presset. Det skal være en god oplevelse for dem begge, så der netop er små succesoplevelser at bygge videre på :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet og jeg anbefaler normalt, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Du skriver, at jeres datter har meget svært ved at drikke flaske i løbet af dagen og de tre flasker kan derfor godt ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Det kan dog være en idé, hvis du kan tilbyde mme af kop før middagsluren, for at øge hendes indtag af mme der, så mængden af mælk i flasken tidlig morgen kan sættes ned. Det er vigtigt ...
... at flasken tidlig morgen ikke er så stor at den påvirker hendes indtag af morgenmad.
Det betyder at mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ville se således ud:
Tidlig morgen 04: Lille flaske, måske blot 100 ml (og så tilbydes hun mme af kop før middagsluren)
Morgen 07: Havregrød, vand af kop.
Sover dagens første lur mellem 8-9
Formiddag 9.15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Tilbydes en kop med mme (måske 100 ml) og puttes til middagslur som nu
Eftermiddag 14: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, fugtmos. Vand af kop.
Før aftensmad 16: tilbydes lidt kogt gnavegrønt vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 17.30: Aftenmad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i hånden, små hapsere og større stykker, som hun selv kan sidde og holde og gumle på. vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får nattøj på og gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød eller en banan ca. kl 18.45, får derefter børstet tænder, hvis hun har fået tænder.
Flaske og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 22.30: Drømmeflaske
Som du kan se ud af denne plan, så vil jeg anbefale, at I prøver at tilbyde jeres datter mme af kop før middagsluren, så mængden af mælke i hendes tidlige morgenflaske kan sættes lidt ned. Og de tre flasker ligger aften, sen aften og tidlig morgen.
Jeg vil også anbefale, at I giver jeres datter en godnatgrød eller en moset banan, som del af hendes putteritual, for at mætte hende lidt mere til natten. Men - hun bør ikke spise mere end to portioner grød dagligt, resten af hendes mad bør være grøntsager, kød, fisk, frugt, bær, brød.. så hun får så varieret en kost som muligt. Jeg vil derfor anbefale, at I giver hende grød morgen og som godnatgrød - og ikke længere i løbet af dagen.
Flasken kl 00.30 trappes stille og roligt ud, så hun får mindre og mindre. Det vil sige, at hvis hun ofte spiser 200 ml, så giver I hende 180, 160, 140, 120, 100 ml indtil hun helt kan undvære mælken og måske blot hjælpes videre med stillingskift, beroligende ord, kærtegn osv. så hun på den måde vænnes til ikke at skulle drikke mælk midt nat.
Hvis I samtidig holder mængden af mme kl 04 nede, så der er plads til morgenmaden, så kan I fremadrettet også fjerne denne flaske. I 10 måneders alderen vil det nemlig være passende helt at springe denne over, så hun efter flasken sen aften sover uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød. På den måde vi de rutiner I indfører allerede nu hjælpe jer når hun om et par måneder skal vænnes til færre flaske igen :)
Hvis det er helt umuligt at få hende til at drikke mme af kop - du kan forsøge med både kold og lun erstatning - så må det jo være sådan :) Så må hun i stedet få en lidt større flaske kl 04. Og så må I blot stadig trappe ud af den, når hun bliver 10 måneder :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...