Annonce

Annonce

Svar: Søvn/flaske i sengen og morsyg


15. april 2019

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går så godt hos jer - det lyder som om at jeres lille dreng trives i hverdagen, er glad for dagpleje osv. :)

Ja, jeg synes du bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Du kan lægge en pude ind under madrassen, så han på den måde løftes lidt op. Det vil være bedst at han ikke ligger helt fladt, netop for at undgå tilbageløb til ørene - især når han nu har dræn :)

Det lyder i øvrigt rigtig fint, at han er begyndt at bede om at komme over i sin egen seng, får lidt af flasken der og derefter selv tager sin sut i munden og falder i søvn. Det lyder trygt og dejligt for ham, og er en god overgang til gradvist at skulle slippe flasken helt, før han skal sove. Stille og roligt kan I begynde at give ham mindre og mindre mælk i flasken og i stedet tilbyde ham lidt mælk af en kop, før han skal sove. Ligesom det vil være rigtig godt, at han nu introduceres for en putteklud eller lignende, som han kan putte sig med sammen med sutten - og som på sigt kan erstatte den flaske og de rutiner han har med flasken lige nu :) Det lyder som om, at det går rigtig fint hos jer :)

Med hensyn til hans morsyge - eller morglæde, som jeg helst vil kalde det ;) - så må man meget gerne være glad for sin mor :) Det hænger højst sandsynligt sammen med, at du og han er adskilt i løbet af dagen og når I er sammen, så har han ekstra behov for at mærke dig, og at du stadig er der for ham. Jeg plejer at sige, at hans mor-depot skal fyldes lidt op, når I er sammen, så han har noget at tære af, når du ikke er der.

Det er rigtig vigtigt, at du lytter til hans behov for dig og giver ham den nærhed, han søger. Det er vigtigt, at du ikke skubber ham fra dig eller f.eks. siger "Nu må du lige vente lidt" eller "gå nu hen til far" osv. Det kan give ham en følelse af, at du ikke vil ham, og det vil forstærke hans behov for at mærke dig og dermed ofte forstærke hans klyngen.

Det er dog også vigtigt, at du signalerer, at far også kan, og at du bakker op om, at I begge kan hjælpe jeres dreng. Så hvis far f.eks. er igang med at hjælpe ham, og jeres dreng vil have dig, så er det ...


Annonce

... godt, hvis du f.eks. siger "far hjælper dig, det er okay, jeg er lige her", ligesom far kan bekræfte og sige "jeg hjælper dig, du kommer over til mor bagefter" og på den måde også anerkender, at han gerne vil sin mor, men samtidig holder fast i at far naturligt også kan hjælpe.

Ofte vil det være nok, at du giver ham en knus, løfter ham op og lader ham mærke dig eller sætter dig på hug hos ham og rører lidt ved ham - fordi han på den måde netop fornemmer, at du er der for ham og ser ham. Og derefter kan du så opfordre ham til at lege videre, eller hvad han nu er igang med :)

Derudover hænger det også sammen med hans alder, og netop i 13-15 måneders alderen kan man tale om at børn går igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase. I denne alder, vil man ofte opleve, at han kan være mere klyngende, smågrædende, vil sidde lidt mere på arm, bæres lidt mere - og når I så tager ham op, så vil han alligevel ikke, men vil ned igen. Nogle gange kan det virker som op, ned, op, ned, som om han ikke rigtig kan finde ud af, hvad han egentlig vil og har behov for :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går fra ham. Han forstår ikke, hvad det betyder, at I skal på arbejde og kan stadig heller ikke helt finde ud af, at I nogle gange blot er i et andet rum. Når han ikke kan se jer, føler han sig naturligt forladt og alene. Derfor kan han blive rigtigt ked af det, når du går - også selvom du kun går ud i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller lader ham være alene med far. Ikke fordi far ikke er god, sød og elsker ham højt, men fordi jeres dreng tror, at du går fra dem, og det bliver han ked af :)

Far kan i en sådan situation berolige og betrygge "mor kommer igen", ligesom det kan være godt af aflede ham lidt, så situationen skifter "kom skat, skal vi finde et puslebog, vi kan bygge?" eller lignende, så far på den måde hjælper jeres dreng videre og savnet over mor ikke fylder helt så meget, men er okay, fordi han jo stadig netop har far, som tager sig af ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.

Dagplejestart - 11 mdr.

Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Bekymring for sproglig og motorisk udvikling

Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce