Annonce

Annonce

Svar: Evt. ny døgnrytme


13. april 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar til dig/jer :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen.

Da jeres datter står meget tidligt op, så er det helt okay, at hun har brug for en ekstra lur sidst på dagen. Du fortæller, at hun ofte sover 4 kortere lure dagligt - og det må hun gerne blive ved med, men hvis du gerne vil forsøge at ændre noget, så kunne det være, at arbejde på at hun fremadrettet kommer ned på 3 lure. Trives hun bedre med 4 lure, er det også helt fint, man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer :)

Din datter er ikke blevet 8 måneder endnu, og der kan ske rigtig meget med hende udviklingsmæssigt i 8-9 måneders alderen - både i forhold til hendes indtag af mad, evne til at tygge og spise mad i stykker og med mere bid, ligesom hendes søvn ofte også vil ændre sig. 8-10 måneders alderen betegnes ofte som separationsfasen, og det kan være en lidt svær og urolig tid - så er du forberedt :)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet og i 8-9 måneders alderen vil det være godt at skære ned til 3 flasker. Jeg er bestemt tilhænger af, at I tilbyder hende en drømmeflaske om aftenen - enten giver den i søvne eller tilbyder den, når hun vågner af sig selv først på natten. Jeg tænker, at drømmeflasken er langt at foretrække fremfor flasken tidlig morgen. Når I giver flaske sen aften, så vil den ofte være med til at sikre mere sammenhængende og rolige nætter. Den kan også gøre, at un ikke vågner helt så tidligt, så hele hendes rytme naturligt begynder at ændre sig lidt. Og giver I flasken tidlig morgen, så vil den naturligt kunne påvirke hendes appetit og indtag af morgengrød. Derfor er flaske sen aften bedre end tidlig morgen, og som jeg læser dit brev, så er jeres datter så småt begyndt at kunne undvære flaske tidlig morgen, hvor hun ofte kun drikker 50 ml...

Jeg anbefaler, at de 3 flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Og mit forslag til en dagsplan med 3 lure kunne se således ud:

Morgen 6.30-7.00: Havregrød, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til dagens første lur

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Du må gerne trille hende en tur her, hvis du på den måde kan holde hende sovende lidt længere og vænne hende til at tage et længere søvnstræk midt på dagen.

Eftermiddag 14: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.

Puttes og sover dagens 3. lur - og skal ikke have flaske først

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i stykker - det kan være større grøntsagsbuketter, som hun kan sidde med i hånden, godt kogte pastaskruer mv. og det kan være små stykker som indmaden af en frikadelle osv. som I hjælper hende med at spise - og som hun gradvist lærer at spise med fingrene - først med 3 fingre og derefter med pincetgreb (om et par måneder)

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes evt. en godnatgrød ca. kl 19, vand eller mme af kop og får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30.... (da hun i denne plan "kun" får 3 lure, vil hendes puttetidspunkt om aftenen naturligt ligge tidligere)

Drømmeflaske kl ca. 23 og sover derefter videre uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Det er som sagt helt okay, hvis hun stadig viser behov for 4 lure og trives med dette, men jeg tænker at ovenstående dagsplan kan give lidt idé om, hvordan en dag nu skrues sammen, så hun stadig får sit behov for mælk og mad tilstrækkeligt dækket over hele døgnet :)

Godnatgrøden vil være med til at mætte hende ekstra til natten, men hvis hun spiser godt af aftensmaden, er det ikke sikkert, at hun har behov for denne. Du bør ikke tilbyde godnatgrød ...


Annonce

... før 8 måneders alderen... Et godnatmåltid lægges også efter aftenbadet, som vil hjælpe hende med at finde fysisk ro, når hun skal sove og hvis det afsluttes med lidt babymassage mv. Badet bør ligge ca en time før putning for at have effekt og kan også afsluttes med lidt moset banan.

Godnatmåltid bør dog ikke gå i stedet for flaske og drømmeflaske. Det er vigtigt, at hun får sin mælk, og de 3 flasker vil give hende det hun her har behov for, og når flaskerne ligger aften, sen aften og før middagslur, så er de med til at sikre god søvn, samtidig med at de sikrer plads i maven til mere rigtig mad. Jeg ved fra dit tidligere brev, at jeres datter har været vænnet til at spise få og meget store flasker, nogle gange 300 ml af gangen. Det vil hun sandsynligvis ikke gøre mere, og ellers skal hun vænnes af med dette, så hun får ca 200 ml af gangen i stedet og dermed ca 600 ml i alt. Det er vigtigt, at den rigtige mad kommer til at fylde mere og mælken mindre, og det er godt, hvis væskeindtaget fordeles over døgnet som beskrevet. Derudover skal hendes væskeindtag dækkes af vand via kop til alle måltider og også imellemmåltiderne :)

Din datter kan sagtens spise uden tænder. Hendes gummer er meget hårde, og hun kan fint tygge blød mad. Det er vigtigt, at du nu begynder at tilbyde hende små bløde brødhapsere og mere familiemad - godt kogte pastaskruer, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen og ligende, som hun selv kan sidde med - og stadig tygge sig igennem, netop fordi det er kogt og blødt.

Der er også den mulighed, at du bruger et frugtnet eller babyfeeder, fordi det kan give hende lidt øvelse i at sidde med mad selv, sutte og synke - men uden at hun risikerer at bide stykker af... Det giver dog ikke samme læring, som at sidde med f.eks. en brødskorpe eller lignende i hånden og styre det selv. Og hun skal naturligvis altid være under opsyn, når hun sidder med noget og spiser.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og at sidde med mad er netop udfordrende for hende og vil være en god adspredelse, når du savner, at hun kan lege lidt selv. Når hun spiser og tilbydes forskellige fødevarer, så stimulerer du alle hendes sanser - ikke kun smagssansen, men også følesansen, synssansen, lugtesansen og høresansen. Samtidig forebygger det kræsenhed, hvis du kan tilbyde hende så mange forskellige fødevarer som muligt nu.

I forhold til mad, så taler man om at der i 7-8 måneders alderen er et kritisk vindue, hvor barnet har lettere ved at acceptere ny smag og konsistens, specielt mad der skal tygges. Og det er vigtigt, at du udnytter dette. Start med at tage udgangspunkt i den mad du selv spiser, så I spiser det samme og så hun naturligt får variation. Lad retten i en konsitens som hun kan kapere - lav mosen cremet, som hun er vant til og lad kød og fisk være hakket, så det giver lidt struktur og bid. Lad kød og fisk gradvist fylde mere og mere. Brug også kogte ris i grøntsagsmosen en gang imellem for at give bid, og begynd så gradvist at mose nogle af grøntsagerne med en gaffel, så de ikke er helt blendede med gradvist gøres grovere.. så hun hele tiden vænnes til at maden kræver lidt mere tyggemodstand i takt med at hun netop begynder at kunne tygge mere og mere :)

Lege i din datters alder vil f.eks. være lydlege, hvor du laver lyde til hende, og hun svarer dig, ligesom du kan holde på hendes mund, når hun siger lyde, så hunkat høre at lyden ændrer sig. Det kan også være "gi-tag-leg", hvor du rækker hende legetøj, siger værsgo og får det tilbage igen og siger tak. Det kan være bolde som du triller til hende, gerne bolde med ting i sig, som bevæger sig, når de triller. Det kan være ture med barnevognen, vor hun sidder op og kikker på verden og alt hvad I kører forbi... Det kan være bevægelege, hvor du hjælper hende med at tumle omkring, bruge sig selv motorisk, trille på gulvet, krybe, komme op i kravlestilling osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - dejligt at høre, at du har fået familien til at sende dig flere af mine bøger - håber de snart når frem :) Ellers sender f.eks Saxo.com og også Williamdam.dk til udlandet...:)

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce