Annonce

Annonce

Svar: Vågner stadig tidligt


8. april 2019

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)

Det lyder som en god idé at lade jeres datter få to lure dagligt - så hun for en formiddagslur og en middagslur. Du fortæller, at dagplejer oplever hende meget træt og til at have behov for luren først på dagen og jeg tænker, at det er vigtigt at lytte til dette.

Samtidig har du fuldstændig ret i, at jo tidligere hun står op, jo længere tid vil hun have glæde af også at få en formiddagslur - det kan være for svært for hende at holde sig vågen og hun ender med at blive overtræt og kan derfor få sværere ved at sove.

Jeg tænker også, at hvis hun får to lure dagligt, så hun tilbydes en formiddagslur, så vil hendes middagslur naturligt komme til at ligge lidt senere. Og når hun står senere op af sin middagslur, så vil hun måske også bedre kunne holde sig vågen om eftermiddagen og aftenen og vil måske begynde at gå lidt senere i seng - hvorved hendes nattesøvn så rykker sig. Det kan i sig selv ikke lykkes at få hende til at sove længere om morgenen, ved at putte hende en time senere, men hvis hele dagens rytme flyttes f.eks. en time, så kan det faktisk gøre, at hun kan begynde at sove en time længere om morgenen. Det vil sige, at i stedet for at hun som nu sover fra kl 19.30-05, så kunne hun måske begynde at sove fra kl 20.30 til 06 - hvilket måske vil hænge bedre sammen for jer som familie.

Dagssøvnen er vigtig for hende. De to dagslure vil give hende noget ekstra, som nattesøvnen ikke kan tilbyde hende. Der kan derfor være noget rigtig fornuftigt i at lade hende få de ekstra afbræk i løbet af dagen som to lure vil give hende, fremfor at hun sover en længere nattesøvn og sover mindre om dagen. ...


Annonce

... Dagssøvn kan reparere på dårlig nattesøvn, det modsatte er desværre ikke tilfældet.

Så din eller dagsplejers tanke om at give hende en formiddagslur og en middagslur i stedet for en længere lur midt på dagen, synes jeg lyder som en rigtig god idé :)

Med hensyn til opvågningerne om morgenen, så kan du godt forsøge at lægge hende igen, men hvis hun bliver for ked af det, så dur det naturligvis ikke. Du skriver, at hun virker træt, når hun vågner, så måske kan det hjælpe, hvis du tager en madras ind på gulvet i børneværelset, og lægger dig med hende på den. På den måde bliver i på værelset, så hun lærer at hun fortsat skal sove der, men får måske hjælp til at sove videre med din nærhed og tætte kontakt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Alternativt kan du tage hende ind til dig i dobbeltsengen tidlig morgen, det er naturligvis også helt okay at gøre dette, hvis du og far så signalerer, at det er sovetid og hun netop kan spejle sig i dette. Du skal dog være opmærksom på, at hun bliver mere og mere bevidst, og derfor godt kan begynde at vågne tidligere og tidligere for at komme ind til jer. Det kan nogle gange gøre, at hun så vågner kl 03, 02, 01, 22 og tilsidst ender med at starte natten i jeres seng. Derfor skal I være opmærksomme på, hvordan hendes rytme evt. ændrer sig.

Så giv hende den nærhed, som hun viser behov for. Hun har en alder netop nu, hvor hun begynder at have lidt farefornemmelse og godt kan vågne med gråd og utryghed om natten og hvor hun naturligt har behov for at mærke jer. Men vær samtidig opmærksom på at bibeholde de gode vaner hun har med at sove i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce