Svar: 15 måneder og opdragelse
Kære mor
Tak for dit brev og ærlige tanker om, hvor svært det kan være, når selvstændigheden melder sig mere og mere på banen... :)
For det er netop det, som sker hos jer - jeres datter viser mere og mere selvstændighed og egen vilje, og det kan hun kun gøre ved at ville det modsatte af jer. Derfor opstår der naturligt konflikter i løbet af dagen, hvor I vil et og hun vil noget andet, og det er rigtig vigtigt, at trods et vist behov for at lære hende nogle regler, samtidig også anerkender hendes spirende egen vilje :)
Det er især 1-3 års alderen, som man ofte betegner som selvstændighedsalderen - det man tidligere kaldte trodsalder. I dag ved vi dog, at barnet ikke gør ting for at være trodsig og være imod forældrene, men at det handler om, at barnet er nødt til at ville noget andet end mor og far, for at blive sin egen lille person med sine egne meninger, følelser og behov. Jeres datter er igang med at finde ud af, hvem hun selv er. Det er en tid, som kræver stor tålmodighed, forståelse og omsorg. Jeres datter er kun lige igang og de næste måneder til år frem, vil hun udvikle sin fornemmelse for, hvordan hun påvirker andre, og hvordan I påvirker hende.
Med den alder hun har, så er hun styret af impusitivitet, af lyst. Det betyder, at hun ikke vil være i stand til at træffe valg og hvis I f.eks. spørger hende, om hun vil have æble eller banan, og hun så vælger, så kan I næsten være sikre på, at hun efterfølgende vil det modsatte... eller at hun bliver frustreret og ked af det, fordi I skræller hendes æble og hun ville have haft det skåret i både.
Hun er stadig så lille, at hun ikke kan sætte ord på, hvad hun gerne vil eller ikke vil. Nogle gange kan hun forsøge med fagter og tegn, pege osv. men stadig er der mange ting, som hun ikke kan kommunikere, og når kommunikationen er svær, så bryder hendes verden sammen, så bryder hun fysisk sammen.
Det samme sker, hvis I siger nej til noget hun gerne vil, så vil hun ofte også kunne blive oprigtigt ked af det, frustreret og fortvivlet. Hun er ikke uartig men bryder sammen, fordi hun ikke forstår, hvorfor tingene ikke kan være, som hun gerne vil. Og her er det vigtigt, at I forsøger at lytte hende til, f.eks. forsøger at genformulere det, som du tænker er hendes ønske og den følelse hun oplever "såå bliver du bare så ked af det, sååå" eller "det er også dumt at..." osv. Det at sige det højt gør, at hun kan høre, at du lytter til hende og forstår, hvad det er hun gerne vil, også selvom det måske ikke bliver som hun gerne vil.
Når hun protesterer mod at blive lagt på puslebordet, så kan det være en god idé at inddrage hende. Hun kan sagtens løfte numsen, når bleen skal under. Hun kan sagtens få en vaskeklud i hånden, når hun kun har lavet en tissetår og skal vaskes, hun kan også få lidt creme på sine fingre og smøre sig lidt på tissekonen, hvis det er nødvendigt - eller blot holde cremetuben for dig. At inddrage hende er vigtigt i forhold til hendes selvstændighed og følelsen af at have egen vilje... Nogle gange kan du også møde hendes ønske om ikke at ligge på puslebordet, hver gang hun skal skiftes. Er der kun tale om en tisseble, kan hun stå op på badeværelset ved siden af toilettet. Hvis hun ikke behøver ligge på puslebordet hver gang, kan det være med til at gøre, at hun bedre accepterer, når hun er nødt til at ligge der.
Og også på puslebordet, er det en god idé at sætte ord på "jeg skynder mig, så er det hurtigt overstået", "nu skal du bare have bukserne på, så kan du lege igen" - så hun igen og igen føler, at du lytter til hende og det hun vil eller ikke vil... så hun føler sig forstået.
At lytte til hende af alfa omega. Når hun oplever at verden går hende imod, når hun oplever modstand fra jer, når I ...
... siger nej til det hun vil osv. så strømmer der adrenalin rundt i kroppen, og her påvirker det rigtig mange ting. Adrenalin vil f.eks. gøre at muskelmassen øges. Det vil du opleve ved, at du får svært ved at holde hende. Hun kan virke ekstra stærk, hun stritter imod, hun protesterer. Du kan se, at hendes pupiller trækker sig sammen, hendes puls og blodtryk siger, og du vil opleve, at hun kan virke "helt ude af den". Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at du hjælper hende med at finde ro, når hun har det sådan.
Adrenalin virker som ild, Hvis I ikke lytter til hende, så virker det som at puste til ilden og adrenalinen i hendes lille krop pumper bare videre. Men hvis hun føler sig forstået og lyttet til, så falder adrenalinen og dermed også jeres datter til ro. Hvis I f.eks. siger "hold så op med at skabe dig!" eller "lad være med at være så hysterisk", så puster I til ilden og det bliver værre - og det hjælper hende ikke på sigt, tværtimod. Det bedste I kan gøre er at bevare roen selv, så hun kan spejle sig i jeres ro.
Og så er det en god idé ikke at have fokus på alt det hun gør forkert, men i stedet forsøger at holde fokus på det hun skal, og det I gerne vil lære hende. Det gælder f.eks. når hun leger med maden. I stedet for at sige nej, så prøv at sætte ord på, hvad hun skal f.eks. "ind i munden skat, ind i munden", "mmm må jeg smage din mad?", "vil du smage min mad?" osv. så fokus er på at spise.
Med til spiselyst hører også faste spisetider og at I også skal overveje, hvad I giver hende af mellemmåltider, drikkevarer osv. Det spiller naturligt alt sammen ind på hendes spiselyst, hvad hun tilbydes hvornår :)
Og så er det også vigtigt at anerkende hendes lyst til at undersøge og finde ud af verden - uden for middagsbordet. Hvis hun er fascineret af at lege med maden, synes det er spændende at mase maden mellem fingrene, så det klistrer osv. så anerkend dette. Lad hende være med til at bage boller og få bolledej i hænderne, tag hende med ud i sandkassen og lad hende lege med sand og vand.
Hvis hun fascineres af lyd, tallerkenen eller skeen der bankes i bordet, eller skubbes ud over bordkanten med et højt brag, så lad hende slå på tromme og lave lyd med andre ting.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis maden kommes op i glasset, tallerkenen vendes på hovedet osv. synes hun måske det er spændende med ting der forsvinder, puttes i, hældes ud, og her kan du give hende byggebægre der kan stables og kommes ind i hinanden, legetøj der springer op og puttes i, tømmes, sættes sammen, en puttekasse osv. Ligesom hun kan have glæde af at lege med små bøtter, en vandkande eller lignende - både i sit badekar eller i haven, nu hvor det forhåbentlig snart bliver lidt varmere vejr...
Jo mere du kan stimulere alle disse ting uden for middagsbordet, jo mere vil hun kunne koncentrerer sig om maden, når hun skal spise...
Opdragelse ved middagsbordet er også, at hun sidder i høj stol ved bordet og ikke løber rundt med mad i hånden. Det er opdragelse, at hun får vasket hænder i forbindelse med et måltid, ligesom at blive tørret om munden - selvom hun protesterer. Det er opdragelse at lære at spise med bestik - gaffel kan hun fint bruge nu, skeen begynder hun også at have styr på, men stadig vil hun naturligt nogle gange foretrække fingrene og det er også okay :) At drikke af en kop - er lettest, hvis koppen har to hanke, så hun kan holde med begge hænder, når hun drikker :)
I er derfor sandsynligvis igang med at opdrage allerede og har indført visse regler, uden at I måske har tænkt så meget over det... :)
Jeg vil anbefale dig to af mine bøger "Helens bog om Børn og Opdragelse" og "Helens bog om dit barns udvikling"...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.