Brev:
Forberedelse i forbindelse med flytning
Kære Helen,
Tusinde tak for dine svar på mine to nylige spørgsmål – de var som altid informative og enormt hjælpsomme! Jeg har endnu et spørgsmål, som jeg virkelig godt kunne bruge din ekspertise til at løse.
Vores familie stor overfor nogle store omvæltninger, idet vi skal til at flytte fra USA til Danmark. Det bliver i første omgang kun vores 3årige datter og mig, der rykker, og så er planen, at min mand kommer i starten af 2020 – han bliver nødt til at blive pga sit job. I de mellemliggende måneder vil han komme og besøge os i DK hver 6-8. uge.
Du har allerede givet mig nogle rigtig gode råd til at tackle omvæltningerne, når vi ER kommet til DK (jvf. mit allerførste spørgsmål til dig), men nu, hvor A er blevet ældre og forstår mere, har jeg brug for rådgivning om, hvordan jeg forbereder hende bedst muligt på det store ryk. Lige nu er det eneste hun ved, at vi skal ”hen og besøge mormor i DK”, og det glæder hun sig vildt til. Men hvornår og hvordan skal hun have at vide, at det er en decideret flytning? Skal det overhovedet italesættes?
Jeg har ikke lyst til at ”føre hende bag lyset” men er omvendt bange for, at hun bliver unødvendigt bekymret i lang tid over et koncept hun nok ikke helt forstår. Jeg synes også, hun skal have mulighed for at sige farvel til venner og familie, så der ikke kommer en eventuel sorg over det uafsluttede, men synes heller ikke det skal være en stor ”tudefest”. I mine øjne er det essentielt, at det her ryk skal være et eventyr, noget dejligt og spændende, og ikke et afsavn og en trist affære. Jeg ved godt, at det vil blive rigtig svært uanset hvad, for det ER en stor omvæltning, men jeg tror det er sundest for A, hvis de tårevædede afskeder bliver tilbageholdt – er det helt forkert? Det er jo ikke, fordi jeg synes, man skal tilbageholde følelser, bare at A måske kan blive mere forvirret og unødigt ked, hvis man ikke passer på.
Hendes far (som selv har valgt at blive i USA og først komme senere) og farforældre synes de mister hende, og jeg er nervøs for, hvor triste de vil være, når de omtaler det hele overfor A, og jeg tænker ikke, at A skal føle, at hun mister noget. Så ja, kort sagt tænker jeg umiddelbart det sundeste for A vil være en optimistisk og glad men ærlig (eventuelt tilpasset til alderen) indstilling og narrativ...?
Her er lidt fakta om situationen:
• A og jeg flytter til DK i slutningen af april, hvor vi til at begynde med skal bo hos min mor og hendes mand. Det er dér, vi har ...
... haft base de sidste mange gange, vi har besøgt DK (senest i november, så A husker det godt). A har en plads i en lille privat naturbørnehave med 20 børn, og da jeg endnu ikke har job, har jeg mulighed for at køre hende ind stille og roligt. Hendes fætter og to små kusiner bor lige rundt om hjørnet.
• Her i USA har hun gået i preschool siden september. Der er 10 børn, hun er der 3 timer 4 gange ugentligt, og det er hendes farmor, der er lederen. Siden januar er A blevet efter skole sammen med sin farmor en times tid, hvor farmor har forkælet hende med TV og søde sager (to ting hun sjældent får herhjemme).
• Hun har to fætre herovre, som hun naturligt har et tæt forhold til og er virkelig glad for sine skolekammerater.
• Mine svigerforældre har siden januar, hvor de fik at vide, at vi flytter, ikke talt særligt meget til mig og slet ikke om noget, der omhandler flytningen. Jeg er derfor nervøs for, om de vil være villige til at tale med mig om noget så smerteligt, som håndteringen af dette emne. Samtidig aner jeg ikke, om de har nævnt noget for A, eller om de taler om sådanne emner. Og selvom farmoren er preschool lærer og burde kunne tilsidesætte sådanne ting til fordel for barnets ve og vel, er jeg en smule nervøs for, om hun er i stand til det, når det omhandler ”hendes lille pige”.
• Hendes to fætre her i USA er netop flyttet i nyt hus, så der har været meget snak om det, og især den ældste (5årige) var meget berørt af at skulle flytte. Den sidste uges tid har A så gået og sagt, at ”jeg flytter til Danmark”. Om der er nogen, der har talt med hende om det, eller om hun blander fætrenes flytning og vores besøg (og min nylige alenetur til DK, som var lidt hård for hende) sammen, aner jeg ikke. Det KAN jo også være, hun opfanger mere, end jeg tror, af mine skypesamtaler med familie, selvom jeg prøver at begrænse mit ordvalg?
Så ja, det er sådan situationen er. Som sagt er jeg ikke så nervøs for håndteringen af kriserne, når vi ER ankommet, fordi du allerede har hjulpet så fint med det (medmindre du har nye råd, så modtages de selvfølgelig med kyshånd! ;) ). Men hvordan forbereder jeg A på den bedst mulige og mest skånsomme måde, så hendes overgang kan blive så blød og nem som muligt? Og hvor længe i forvejen skal det italesættes? Hvor meget kan hun forstå af hele konceptet og tidsperspektivet? Skal hun have mulighed for at sige farvel eller vil det blive for svært at forstå?
Tak igen for alt du gør!
Venligst,
Mor til A.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.