Brev:
Vågner tidligt - 10 mdr.
Kære Helen
Så er jeg tilbage. Det er en måneds tid siden, at vi sidste skrev sammen angående min søns tidligere morgener. Han er nu blevet 10 måneder. Vi kæmper stadig meget med de tidligere morgener og har forsøgt mange ting, men intet har virket endnu, så vi håber, at du måske har nogle flere ideer til, hvad vi kan gøre - eller fortælle os, at vi bare må lade tiden gå sin gang, hvis det er sådan, det er.
Vores søn vågner typisk mellem 4.30-5.30, og hans puttetidspunkt er nu nærmere kl. 19.30-20, fremfor kl. 19 tidligere. Han spiser og drikker godt i løbet af dagen. Bliver nu ammet til natten og et drømmemåltid. Drømmemåltidet er ikke det nemmeste, for han sover godt her og glemmer lidt at spise. Nogle dage kan jeg finde på at give ham lidt, når han vågner, men han efterspørger det ikke. I øvrigt vil han slet ikke ammes i løbet af dagen mere og bliver meget ked af det, når jeg lægger ham til, men det andet burde vel også dække hans behov. Vi giver ham også en godnatgrød, som han spiser ok. Afhænger lidt af hvor meget han har fået spist til aften.
Han har haft en periode, hvor han sov uroligt hele natten igennem, primært fordi han i søvne vender sig, lægger sig i kravlestilling, rejser sig eller banker hovedet ind i sengen (vi har en sengerand). Nu har han dog den sidste uges tid sover bedre i løbet af natten igen, men han vågner bare så utrolig tidligt og får jo ikke de timer, som han bør i løbet af natten, fordi vi også lægger ham senere. Nogle dage vågner han og er ...
... frisk og glad og andre dage, burde han virkelig sove videre. Nogle gange lykkes det også, at han falder i søvn igen, men efter omkring 10 minutter pusler han rundt derinde i sengen igen. At tage ham ind til os virker slet ikke. Så tror han, at han skal lege og ligger og kravler rundt ovenpå os og piller os i hovedet mm.
Da ændringerne i amning og grøden ikke har hjulpet, forsøgte vi at kigge på lurene i løbet af dagen. Jeg har holdt den kørende, så han tidligt sover kl. 9. Der er han dog ofte helt færdig og synes næsten, at det er synd for ham. Vi kører i barnevognen det sidste kvarter-halve time, og der kan han godt falde i søvn siddende. Der sover han så 1,5 time, hvorefter han er vågen til 13.30-14 (her er det lidt nemmere at holde den kørende, men han er stadig meget klar til at sove). Så sover han 1,5 time igen og er dernæst vågen indtil aften (kl. 19.30-20).
Nogle dage, hvis han har sovet rigtig dårligt i løbet af natten, kan han godt finde på at sove 2 timer til en af lurene. Tidligere vågnede han altid glad fra lur, men efterhånden kan han sagtens vågne halvgnaven og alligevel nægte at sove mere eller blive pylret og irritabel allerede efter en halv times tid. Hvad gør vi? Bør han sove mere eller mindre om dagen, ved jo at din anbefaling ligger på omkring 2,5 time. Skal jeg forsøge at vække ham fra formiddagsluren for at ændre hans rytme eller hvad skal vi stille op?
Håber meget at du har nogle tanker, du vil dele omkring vores problematik.
Bedste hilsner
Sarah
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.