Svar: Spisevaner - 3 år, 4 mdr.
Kære A´s mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af din 3 årige datter, dine tanker omkring spisning og madvaner - og ikke mindst, hvad du forsøger eller har forsøgt :)
Jeg synes umiddelbart, at det du fortæller lyder rigtig fint. Det er helt naturligt, at din datter spiser lang mere selektivt, og at hun er begyndt med dette i 2års alderen. Og det er faktisk okay. Når børn i denne alder begynder at afvise mad, så handler det ofte ikke om kræsenhed, men om det man kalder "fødevare-neofobi". Ordet "fobi" betyder frygt, at man er bange eller utryg ved noget. Ordet "neo" betyder ny. Så når man har en "neofobi", så er man bange for det nye, og når man har en fødevare-neofobi, så er man utryg ved eller skeptisk overfor mad, som man ikke kender. Af samme grund anbefales det, at man forsøger at servere så varieret en kost som muligt, før børn bliver 18 måneder gamle, fordi det herefter kan blive rigtigt svært...
Og det har du netop gjort, forarbejdet har været rigtig godt, og jeres datter har spist stort set alt, hvad du har tilbudt hende - og spiser umiddelbart fint og varieret. Og det gør hun også stadig - når jeg ser på dagsplanen, så spiser hun noget fra alle fødevaregrupper og det er rigtig godt. Det vil ofte være sådan, at hun i perioder vil foretrække noget og i andre perioder noget andet, så når hun bliver 4, 5, 6 år osv. så vil der i disse aldre være andre ting hun spiser og igen noget, som hun ikke er glad for. Men det hun har spist før, vil hun sandsynligvis på et tidspunkt begynde at spise igen :)
Der er ingen tvivl om, at hun med den alder hun har nu, naturligt bliver mere og mere bevidst om, hvad det hun gør - gør ved dig. og herunder også, hvad der sker, hvis hun afviser mad, lukker munden eller erklærer "det kan jeg ikke lide". Og der kan ske mange forskellige ting. Nogle forældre går i gang med at lave specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at hun ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv. men det bedste I kan gøre er at forsøge at tage det stille og roligt - og netop gøre nogle af de ting, som du allerede forsøger.
Det er rigtig godt, at du begynder at servere maden adskilt, så hun selv kan vælge de fødevarer, som hun gerne vil have og er tryg ved at spise. Det kan nogle gange være en idé at servere maden i en tallerken inddelt i rum, så der i et rum ligger pasta, i det andet lidt grøntsager, i det tredje rum lidt kød, fisk osv. Det gør måltidet mere overskueligt for hende og det er lettere at gå igang med at spise på denne måde.
Hvis hun beder om mere pasta, så må du f.eks. gerne sige "du skal lige spise lidt af frikadellen først, så får du pasta bagefter", så du på den måde stiller lidt krav til at noget af den anden mad også skal spises, men samtidig anderkender, at hun især er glad for pasta. Det er til en vis grad også okay at bede hende smage på maden, fordi smag ændrer sig over tid og mad også kan smage forskelligt alt efter, hvordan det er tilberedt, så måske kan hun godt lidt rå gulerod, men ikke kogt gulerod... MEN, det er vigtigt ikke at presse hende til at smage først, for det få hende ikke til at smage og spise mere, tværtimod vil det ofte gøre, at hun så lukker munden og slet ikke spiser - heller ikke den mad, som hun egentlig er glad for.
Det er også rigtig godt, hvis du kan lade hende selv være med til at lave maden, dække bord osv. så hun tager del i madlavningen og har en rolle i forbindelse med spisning og mad. Og hun må meget gerne smage på maden undervejs - og er der kommet lidt grøntsager ...
... indenbords imens I har snittet og hakket, så gør det ikke noget, hvis det ikke glider ned ved middagsbordet. Det er helt okay, at hun synes visse fødevarer smager godt ved køkkenbordet og under tilberedning, men ikke spiser dem ved middagsbordet - lad være med at kommentere på dette eller gøre det til noget særligt. Glæd dig i stedet over at hun faktisk godt kan lide det...
Med hensyn til at sidde uroligt ved bordet og hvad du kan forvente af hendes alder, så er det naturligt svært at sidde stille om aftenen, hvor hun er træt efter en lang dag - det går lidt bedre om morgenen og til frokost. Samtidig er det naturligt der, hvor hun ofte søger opmærksomhed, netop fordi I har været adskilt i dagtimerne - og igen kan det gøre noget ved jer, at hun afviser maden eller hopper rundt og ikke sidder stille og koncentrerer sig om måltidet.
Det er rigtig fint med en regel om, at hun skal blive siddende til hun har spist færdig - men det er nok lidt for meget forlangt, hvis hun skal sidde til I er færdige. Dog naturligt af hvor meget mad I mangler at spise og hvor meget voksensnak der er. Det er vigtigt at I taler med hende og ikke taler hende over hovedet på hende, så det også er hyggeligt for hende at være der. Og så synes jeg, at hun skal have lov til at gå fra bordet, når hun er færdig - og I kan så blive siddende og tale sammen i længere tid.
Det er her vigtigt også at nævne, at hun godt kan have svært ved at finde ud af, hvorfor hun om aftenen skal blive siddende ved bordet, hvis hun til andre mellemmåltider i løbet af dagen og hvis hun har brug for en snack - ikke behøver sidde der, men kan gå rundt eller spise, som hun nu viser behov for. Når hun ikke er ældre end hun er, så kan det godt forvirre hende, hvornår visse regler gælder - og derfor kan det være lettere at forholde sig til en regel om, at man altid sidder ved bordet, når han spiser. Også ved mellemmåltider... Så hvis hun kommer og beder om mad, så kan du svare "du må gerne få lidt, sæt du dig på din stol, så finder jeg lidt frugt til dig" eller lignende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig godt, at du forsøger at sætte ord på de ting, som du gerne vil have, fremfor det hun gør forkert. MEN, hvis hun smider med maden og bevidst kikker på dig for at se din reaktion, så er det vigtigt, at du klart melder ud "jeg vil ikke have, at du kaster med maden". Nogle gange kan det også være nødvendigt at du afslutter måltidet "jeg kan se, at du ikke er mere sulten, så nu får du tørret dine hænder og så må du gerne gå fra bordet". Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det du siger med ord og det du med dit kropssprog signalerer, så hvis hun sidder og dissekerer maden, tager fødderne op på bordet, hamrer med sin tallerken eller lignende - så må du gerne sige fra og hun skal kunne se på dig, at hun her overskrider en grænse/regel. Du kan godt sige nej og sige fra, uden at du behøver råbe af hende eller skælde direkte ud :)
Det er rigtig fint med et godnatmåltid og nogle gange vil det være rigtig godt, at du bruger rester fra aftensmaden til dette måltid. Har I fået frikadeller eller laks, så kan hun f.eks. godt få dette på et stykke rugbrød, før hun skal i seng. Og på den måde måske spise lidt mere af den mad, som du gerne vil have hende til at spise - fremfor at tilbyde hende grød eller en portion havregryn eller lignende. Sidstnævnte må hun dog også gerne få, det er blot vigtigt, at du serverer godnatmåltidet adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem. Så hun ikke lærer, at hun kan afvise aftensmad og få godnatmåltid i stedet....
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også giver lidt ro på - rigtig meget held og lykke og fortsæt endelig alt det gode du allerede gør :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.