Svar: Nægter at spise frugt og grøntsager
Kære Elisabeth
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at børn i din drengs alder begynder at lukke munden for skeen og afviser visse fødevarer. Det hører med til deres udvikling og er en del af deres selvstændighed og mulighed for at vise egen vilje... Det er derfor ofte ikke et tegn på kræsenhed, men derimod tegn på, at han gerne vil styre måltiderne lidt selv, og derfor er det rigtig godt, at I netop forsøger at give ham mad i hånden, lader ham spise med fingrene, med en gaffel osv. så han får en følelse af kontrol.
Det er rigtig godt, hvis I kan komme grøntsager i f.eks. frikadellefars, farsbrød, lasagne, gryderetter, tærter osv. Som du skriver, så spiser han det gerne på denne måde, og det er fint, fordi han så stadig får varierede fødevarer og dermed forskellige næringstoffer. Med den alder han har, kan du med fordel "snyde ham" på denne måde. Det er helt okay.
En idé kan også være at bruge grøntsagsmos som smørbart pålæg. Ved at komme mos på rugbrødshapserne kan du nogle gange få ham til at spise lidt ekstra :)
Du kan også bruge forskellige slags grøntsager i brød og boller, når du bager selv. Det kan f.eks. være græskar, kogte kartofler, gulerødder, spinat, broccoli eller lignende, som kan bages ind i brød og på den måde igen sikre et varieret indtag.
Bagte grøntsager og rodfrugter fra ovnen - skåret i både/bjælker og penslet med lidt olie - kan han selv sidde med og mange børn kan godt lide grøntsager på denne måde...
Lidt sovs kan også kommes på grøntsagerne og kan nogle gange gøre at maden glider lidt lettere ned.. Det kan være en grøntsagssovs, tomatsovs for på den måde igen at give ham lidt ekstra grøntsager, eller måske lidt smørsovs, eller det kan være lidt fløde/mælkesovs...
Med hensyn til frugt, frugtmos, smoothies og bær, så er det naturligvis vigtigt, at du også tilbyder ham dette - det kan gives som topping på en grød, det kan kommes på brød som smørbart pålæg, det kan serveres i stykker/både, som han selv kan sidde og tygge, sutte og gumle på...
Du skriver, at han er glad for frugtsmoothies, som I køber - og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan du giver ham disse? Sidder han med en tube i hånden og sutter løs... så kan det forklare lysten til disse, fordi han her jo netop opleve at styre det selv. Det kan igen hænge sammen med lyst til selvstændighed og mindre sammen med smagen, selvom han naturligt også kan lide det.. Hvis det er tilfældet, kan det være en god idé, at du forsøger at presse lidt frugtmos fra tuben ud på en ske og viser ham, at det er det samme, ligesom du kan forsøge at bruge noget af det fra tuben som topping, - igen for at gøre ham tryg ved at det kan spises på flere måder...
Farver kan spille ind. Du nævner tomat og peberfrugt - og det må han gerne få. Alt efter hvor god kan han til at tygge, og hvor sej skrællen er, så kan det være nødvendigt at pille skrællen af og er peberfrugten meget hård, kan det være nødvendigt med et lille opkog... Rød peberfrugt er den sødeste og derfor den, som de fleste børn bedst kan lide og tomater er jo oftes også røde... Er han glad for røde jordbærsmoothies? Så kan det netop være en idé at tage udgangspunkt i netop de røde farver, fordi han allerede er tryg ved dette. Det kan gøre, at han måske vil smage lidt mere på det og på den måde kan du nogle gange variere hans indtag ved at medtænke farver, ...
... når du serverer maden for ham.
Det er også vigtigt, at I spiser sammen, og at han kan spejle sig i jer og i den mad I spiser. Det er vigtigt, at I giver ham lov til at smage fra jeres tallerken, er fælles om måltidet, men også forsøger at skabe madro. Når han afviser maden, lukker munden sammen, drejer hovedet og skubber din hånd væk, så sætter det naturligt gang i dig/far. Måske begynder I at diskutere hen over middagsbordet, hvad I nu skal gøre, måske begynder du at lave særlige retter til ham, måske lokker du med søde sager eller andre lækre ting, begynder at lege med maden eller presser skeen ind i munden... der kan komme rigtig mange reaktioner - og jeres dreng bliver naturligt mere og mere bevidst. Og dermed også bevidst om, at han ved at afvise maden kan få jeres fulde opmærksomhed...
Derfor skal der være madro. I skal servere mad i stykker, som han selv kan spise med fingrene, og supplere med lidt på en ske, gaffel og med jeres fingre. I skal forsøge at tage det roligt og acceptere, at der ikke glider så meget ned af gangen, eller at han måske spiser mere kød og pasta, end frugt og grønt, og det er okay.
Det er vigtigt, at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, det er bedre, at han spiser lidt og tit end få og store måltider. Og det vil være passende med 2 flasker i døgnet nu - disse kan ligge aften og sen aften eller før middagslur og aften. Mælkeindtaget vil være på ca. 400 ml, og det skaber plads i maven til den rigtige mad. Når han tilbydes flere små måltider, så gør det ikke så meget, hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, for så spiser han måske lidt mere til det næste.
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - brug gerne grøntsagsmos som pålæg. Raster fra aftensmaden som kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd fra ovnen osv. Eller det kan være varm mad til frokost - f.eks. en rest lasagne :) Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes en banan og måske lidt mme af en kop eller lidt vand og puttes til sin middagslur. Hvis han trives med flaske før middagslur, er det også helt okay.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt og bær i hånden. Det kunne også være en lille smule tykmælk med frugt/bær smoothies som topping. Eller måske en gammeldagsfrugtgrød med mme... Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Giv gerne grøntsagsbåde kogt/bagt i ovnen at sidde med selv, men kom også meget gerne grøntsager ind i sammenkogte retter osv. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med en creme...
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 og får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca. kl 20...
Sen aften 23: Evt. drømmeflaske - det afhænger dog af, om han også får flaske før sin middagslur. Det vil som sagt være passende med to flasker i døgnet nu...
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer og hvordan I kan hjælpe jeres dreng til en dagsrytme, som giver ham den variation af mad, som han har behov for - samt lidt idéer til, hvordan grøntsager og frugt kan blive en naturlig del af hans madindtag :)
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.