Annonce

Annonce

Brev:

Vågner mange gange i nattens løb


7. marts 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Vågner mange gange i nattens løb

Kære Helen

Så er jeg tilbage igen, da søvnen på ingen måder er blevet bedre. Hun vågner fortsat hver eller hver anden time i nattens løb. Nogle enkelte nætter kan jeg være heldig at få hele tre timer i stræk og det føles som en luksus. Hun sover 13-14 timer i døgnet og er generelt en MEGET glad pige. Hun pludrer, griner og underholder alle omkring sig, men om natten er hun ked af det, når hun vågner og vil gerne have mit bryst for at finde ro og tilbage til søvnen igen. Jeg er hendes menneskelige sut. Vi har forsøgt at give hende mme af flaske inden sengetid, men det gider hun ikke have. Vand af flaske gider hun dog godt, så det er ikke flasken, men indholdet hun protesterer imod.

Hun er en meget aktiv lille pige, der trods sin unge alder på 6,5 måneder kravler med maven i gulvet, men med krydskoordinationen på plads. Hun kommer op på alle fire og hun rejser sig ved sofabordet og andre møbler, der passer i højden. Så i hendes vågne timer, er hun stort set aldrig stille. Hun bevæger sig frit rundt i hele lejligheden og vil gerne lege med legetøjet, undersøge verden og snakke med omgivelserne.

Vores dage ser nogenlunde sådan her ud, hvor hendes lure varer alt mellem 45 minutter til to timer.
Kl. 5.00-5.15: Hun vågner og er frisk
Kl. 7.00: Ammes og puttes til første lur
Kl. 8.30: ...


Annonce

... Grød og vand af kop
Kl. 10.30-11.00: Ammes og puttes til anden lur
Kl. 12.00-12.30: Mos med kød eller fisk og vand af kop
Kl. 14.00-14.30: Ammes og puttes til tredje lur, der oftest kun er 45 minutter
Kl. 17.30-18.00: Mos med kød eller frisk og vand af kop
Kl. 19.00-19.30: Ammes og puttes til natten

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg ammer om natten, men jeg vil gætte på 3-4 gange. Hun spiser fint i dagens løb og er ikke interesseret i mælk efter grød/mos, så det er min klare fornemmelse, at hun spiser sig mæt ved måltiderne. Hun vejer nu 8,1 kg og følger sin vægtkurve fint.

Jeg har læst både din bog om mad og om søvn, og bruger dem nu flittigt som opslagsværker, når jeg bliver i tvivl om noget. Samtidigt læser jeg flittigt din brevkasse og umiddelbart læser jeg mig til, at babyer, der er motorisk foran deres alder, ofte sover mere uroligt om natten. Jeg tænker, at det måske godt kan være min Elli, men jeg håber alligevel, at du har nogle enkelte råd i ærmet, jeg kan forsøge mig med, mens jeg venter på, at tiden går og hun også får hovedet med i sin udvikling ;-)

Jeg håber, at jeg har fået givet dig et lidt bedre indblik i vores dagligdag og i Ellis udvikling.

Tak for en god brevkasse og for nogle råd, der er til at forstå og til at gå til.

Bedste hilsener
Ellis mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce