Svar: Hvornår og hvordan skal jeg begynde at sætte grænser

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Der er naturligt visse regler, som vores børn skal lære - herunder, hvordan man sidder ved bordet og spiser, og at man ikke "leger med maden". Disse regler skabes helt naturligt af måden, I forældre spiser på, og de rammer I sætter for måltidet - fra jeres datter begynder med skemaden og de næste år frem :)

Det er dog helt naturligt, at jeres datter leger med maden, undersøge maden, vender skålene på hovedet og kommer fingrene op i vandglasset. Hun har en naturlig lyst til at undersøge verden og finde ud af, hvordan ting fungerer, føles, lyder - ligesom hun naturligt på sigt også vil gøre ting, for at finde ud af, hvordan du reagerer på hende, og det hun gør.

Det er, som du skriver, lige nu en balancegang, hvor hun på den ene side skal have lyst til at undersøge ved at mærke og fornemme, og hvor hun naturligt også skal hjælpes i den retning, som du gerne ser, at hun spiser og sidder ved bordet.

Det er vigtigt, at du lader hende spise med fingrene. Det er både vigtigt i forhold til hendes lyst til at spise, men også i forhold til hendes finmotoriske udvikling. Lige nu vil hun ofte begynde at spise med tre fingre - bruge tommelfinger, pegefinger og langefinger til at samle brødhapsere og lignende op med - og gradvist vil hun begynde at bruge pincetgreb, hvor hun bruger tommel- og pegefinger. Dette er en vigtig øvelse. Derudover er der naturligt også noget hånd-øje-koordination, det kræver øvelse at tage maden op, føre den til munden - og ramme rigtigt... og hun skal naturligt have lov til at øve sig. Og stille og roligt, vil hun naturligt kunne lære at spise med gaffel, senere med ske.. der sker hele tiden en udvikling her, og hvor nye regler og rutiner skabes :)

Det er en god idé ikke at sige nej for meget, men i stedet forsøge at sætte ord på det, som hun skal, det du gerne vil have. I stedet for at sige "ikke på gulvet", så sig i stedet "ind i munden skat, ind i munden" eller "mor må smage?", "vil du smage min mad?" eller lignende. Så fokus bliver på det at spise, og det du gerne vil have og ikke på det, du "på sigt ikke vil have, at hun skal gøre", som du skriver :)

Det kan også være en god idé at stimulere hendes sanser uden for middagsbordet. Mad og det at spise, handler ikke kun om smag, men også om at føle, høre, se, dufte. Derfor er det en god idé at stimulere dette uden for middagsbordet, så behovet for at øve dette under måltidet bliver mindre...

Det betyder, at hvis hun lige nu synes, det er særligt fascinerende at komme fingrene og mad op i vandglasset, så glasset vælter, eller vandet løber ud over bordet, så er det en god idé at lade hende lege med vand. Hun kan f.eks. have små skåle, kander, bøtter osv. som hun kan lege med i sit badekar.

Hvis hun fascineres af lyd, gerne vil sidde og banke skeen ned i bordet, vælter sin tallerken, smider tallerkenen på gulvet osv. med et ordentligt brag, ...

---

---

... så skal du anerkende hendes lyst til at lave lyd. Det kan du gøre ved f.eks. at stable nogle træklodser på gulvet og lade hende være med til at vælte dem, fordi det skaber lyd. Så du stimulerer hendes lyst til at opleve lyd, men stadig gør det uden for middagsbordet. I takt med at hun bliver ældre, kan lyd naturligt laves med trommer, hammerbræt og lignende, som kan være svært for hende nu, men det kommer :)

Hvis hun er meget fascineret af at mærke maden, sidde med maden i hænderne, smatter maden ud mellem fingrene, synes det er spændende at tygge på maden og tage den ud af munden for at studere den.... Hvis hun kører fedtede fingre rundt i håret, på tøjet osv. så skal du her anerkende hendes lyst til at mærke og føle mad. Ud over at lade hende spise selv med fingrene, så kan du også tage hende med, når du bager boller og lade hende mærke bolledej i hånden. I takt med at det bliver varmere i vejret, så kan I sidde ude, og hun kan lege i sandkasse og bage "sandkager"... igen bliver det naturligt lettere i takt med, at hun bliver ældre :)

Pointen er, at jo mere du kan stimulere hendes lyst til at lege, mærke, føle, fornemme uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der for, at hun vil kunne koncentrere sig om maden, når I sidder ved bordet...

Derudover spiller dagsrytmen ind. Det er vigtigt, at hun tilbydes mad på nogenlunde faste tidspunkter, og at disse ligger nogenlunde ens hver dag. Det vil påvirke hendes indre ur og dermed hendes fornemmelse for spisetid - og hvis hun føler sig sulten og parat til at spise, så vil der være større sandsynlighed for, at maden kommer i munden og ikke havner på gulvet :)

---

---

---

Jeg tænker også, at det naturligt spiller ind, hvordan I skaber rammerne omkring måltidet. I vores familie har det f.eks. altid været en regel, at man sidder ved bordet, når man spiser - og at man ikke går rundt med mad. Jeres datter er stadig så lille, at hun ikke går rundt, men genkendelighed skabes stadig af, at I forsøger at gøre det samme igen og igen, hver gang hun skal spise. At hun f.eks. sættes i den høje stol, får hagesmæk på osv. fordi det forbereder hende på, hvad der skal ske nu, og hvad der forventes...

Jeg synes, det er helt okay, at jeres datter nogle gange får lov til at komme over på dit skød undervejs i måltidet. Det gør, at hun kan koncentrere sig lidt længere tid, spiser lidt mere og også lærer, at måltidet ved bordet tager tid, at man ikke bare kan spise et par bider og så komme ned på gulvet at lege. Det kræver naturligt stor koncentration at spise, og hun bliver let træt, og så hjælper det at sidde lidt hos dig. Efter lidt tid kan hun måske sættes tilbage i sin stol igen, eller også er måltidet så slut der...

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du mange flere råd - blandt andet i kapitlet "at lære dit barn gode manerer" :)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---