Svar: Svamp i tissekonen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Da jeres datter har været igennem flere antibiotiske behandlinger, kan det godt tænkes, at hun har fået svamp. Svamp i skeden er ikke hyppig hos små piger, men det kan godt forekomme. Antibiotika ændrer på bakteriefloraen - også i skeden - og det gør, at svampen får de rette betingelser for at vokse. Det er meget ubehageligt, det svier, klør og gør ondt, men det er ikke farligt.
Typisk vil der også være hvidt, lugtfrit udflåd - det kan dog være svært at vurdere, for din datter kan naturligt have en smule hvidt udflåd fra skeden, uden at der er tale om svamp. Men ud fra din beskrivelse, så kunne det godt være dette.
Ammer du stadig? Du skal være opmærksom på at svamp smitter, og når børn har svamp i bleområdet, så kan de også have problemer med svamp i munden. Det betyder, at du og din datter begge kan være smittet og derfor begge skal behandles, ellers kan I smitte hinanden igen og igen, hver gang du lægger hende til brystet...
Cortimyk lyder til at være en fin creme. Den er beregnet til behandling af svamp og indeholder både et svampedræbende middel (mikonazolnitrat) og et kløestillende og antiinflammatorisk middel (hydrokortison)... når du smører hende i bleområdet vil dette også kunne virke på svampen i skeden... MEN, hun (og du) kan også have behov for en mundhule gel f.eks. Brentan. Du kan komme det direkte i munden på hende eller smøre det på dine bryster, før du ammer - og på den måde behandle jer begge.
Jeg tænker, det vil være rigtig godt, hvis du kan drøfte situationen med jeres læge. Er lægen i tvivl om, hvorvidt der er tale om svamp i skeden, så kan man tage en lille prøve fra og sende det til undersøgelse...
Derudover er der nogle forskellige ting, som du kan gøre:
Det er ...
... rigtig godt, at du er opmærksom på hygiejnen og vasker hende forsigtigt mellem skamlæberne, som sundhedsplejersken har vist dig. Du må gerne bruge en intimsæbe, som har en god pHværdi til netop bleområdet. Hvis du har en intimsæbe, som du bruger til dig selv, kan denne også fint bruges til din datter. Husk også håndvask i forbindelse med bleskift, og generelt hele dagen igennem :)
Undgå søde madvarer og drikke, da svamp lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg i stedet de lidt grovere brødtyper. Din datter må gerne få rugbrød og fibre, dog ikke hele kerner, med den alder hun har - men du kan godt få fiberholdigt brød, uden at der er tale om lyst brød.
Fra 9 måneders alderen må børn tilbydes 50 ml A38 eller lignende syrnede mælkeprodukter. De indeholder Acidophilus kulturer, som er gode til at opretholde en naturligt bakterieflora i mave og tarmsystem.
Du kan også købe f.eks. Semper dråber eller Lactocare baby, som indeholder flydende mælkesyrebakterier, der også kan være med til at stabilisere bakteriefloraen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du kan se svamp (hvide belægninger) i hendes mund, så kan du med fordel bruge lidt danskvand. Tag snippen af en stofble rundt om din finger, dyp den i danskvand og drej den rundt på hendes tunge, kinder og gummer, hvor svampen sidder. Der sker ikke noget ved, at hun måske drikker en lille smule danskvand.
Giv hende undertøj i bomuld, så huden kan få luft. Kunststof skaber et klima, hvor svampen trives godt, det gør bomuld ikke.
Vask sengetøj og lignende ved mindst 60 grader... Og hvis din datter bruger sut, flaske og lignende, så skal dette koges for at fjerne svampebakterierne. En skoldning vil ikke være nok...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...