Svar: Vil ikke hilse

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse af jeres datter og familie :)

At hilse på andre, at sige godmorgen, når man møder ind et sted, at sige hej eller goddag til gæster, og også sige farvel, når man går - det hører med til det de fleste af os forstår ved en god opdragelse. Når man hilser, siger goddag/farvel, så viser man høflighed, og at vi dermed er opmærksom på andre og det vil de fleste af os synes er en vigtig værdi. Derfor er jeg helt enig med dig i, at jeres datter bør lære at hilse - sige godmorgen, hej og farvel...

Den bedste måde børn lærer høflighed på er ved, at vi voksne viser høflighed i hverdagen. Børn bruger os som et spejl og vil ofte gøre, som vi gør - mere end som vi siger :) Derfor er det vigtigt, at I forældre generelt siger tak, goddag, farvel, hej osv. så jeres datter kan spejle sig i dette. Dette skal helst komme helt naturligt fra barnet er ganske lille, så det er en naturlig del af vores liv, måden vi omgås andre mennesker.

Jeg er enig med far om, at jeres datter sandsynligvis godt kan lære det hen af vejen, og I skal naturligt ikke presse hende unødigt, samtidig tænker jeg dog, at hun har en alder nu, hvor det vil være naturligt, at hun hilser, og at I taler med hende om, hvorfor det er vigtigt at hilse og hvad det generelt betyder at være høflig. Det vil naturligt være en læreproces for hende, og hun skal have tid til at øve sig og blive tryg ved det - og I skal give hende tid, men samtidig må I også gerne stille lidt krav og guide hende og hjælpe hende, så hun lærer det.

Det kan være en god idé at sætte ord på, hvad der skal ske, og hvad der forventes af hende i forskellige situationer. "Når vi kommer hen i børnehaven, så er det vigtigt, at vi siger godmorgen til de andre børn", "når der kommer gæster, så skal vi sige hej til dem alle sammen" og naturligt sætte ord på den hjælp, som I vil give hende "jeg ved godt, at det er svært, men jeg hjælper dig og vi siger hej sammen". Så I sender et signal om, hvad der forventes nu, og samtidig forklarer, at I er der og hjælper, fordi I godt ved, at det er svært for hende.

Du nævner, at hun selv siger, at hun er "bange og genert", og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er noget, I har sagt. Nogle gange kan vi forældre godt komme til at undskylde eller forklare med "hun er lidt genert", når hun ikke vil hilse eller måske direkte sige til hende "hov bliver du lidt genert lige nu?". Og dette kan faktisk være med til at forstærke den rolle hos hende - altså følelsen af at hun hører til "de generte" og dermed næsten bliver det, som forventes af hende.

Nogle gange kan vi også - i forsøget på at få hende til at hilse - komme til at sammenligne hende med de andre børn. Det kan være sætninger som "se den anden pige, hvordan hun gør", eller "du ...

---

---

... kan da også sige hej, ligesom...". Dette er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil let komme til at føle sig forkert, når hun ikke kan gøre som de andre, og det vil ikke hjælpe hende til at turde hilse.

I stedet er det langt bedre, at du går med hende, tager hende i hånden, og I sammen siger godmorgen, når I f.eks. møder ind i børnehaven. Når pædagogerne siger godmorgen til hende, så siger du godmorgen, og kikker på din datter og ser om hun gør tegn til at sige godmorgen, og ellers kan du svare for hende og inddrage hende "du siger også godmorgen, ikk?", så hun netop, som du skriver, sikker og viser, at hun er med på, hvad der foregår. Hun hun på den måde gradvist føler sig tryg nok til at svare selv.

Når I skal til en større familiefest, hvor alle går rundt, giver hånd og hilser på hinanden, så tager du din datter i hånden, og hun går rundt sammen med dig. Hun har sandsynligvis ikke lyst til at give hånd, hvilket også kan være svært, hvis hun har dig i hånden ;) - men hun går stadig med rundt, så hun fornemmer, at det er sådan man gør i disse situationer - og spørger nogen til hende, så svarer du for hende "hvad hedder du lille ven?" - "du hedder C. ikk?", kikker på hende, og hun kan nikke og er igen inddraget.

Det vil være rigtig godt, at I taler med hende om, hvorfor det er vigtigt at hilse. At de andre f.eks. kan blive kede af det, når man ikke vil hilse på dem. Når pædagogerne hilser på hende om morgenen, så viser de, at de er glade for at se hende, så når hun ikke hilser tilbage, så kan de godt føle, at hun ikke er glad for dem... Så selvom det er svært at hilse, så er det ret vigtigt, at man gør det. Hun kan godt, med den alder hun har nu, lære lidt om, hvordan ens handlinger påvirker andres følelser.

---

---

---

Sammen med det at hilse og sige godmorgen hører også at sige farvel. Så når I går fra institutionen, så er det vigtigt, at hun går hen og siger farvel til en af pædagogerne. Det kan nogle gange være lettere at sige farvel end goddag.. så det kan også være et godt sted at starte :)

Der findes en række børnebøger, som I kan læse højt. F.eks. en gammel bogserie fra Maaholms Forlag, hvor der blandt andet er titler som "Jeg er genert", "Jeg viser respekt"; "Jeg er høflig", "Jeg tager ansvar". Det kan nogle gange være en idé at læse bøger højt og tale med hende om historien, og det andre oplever, så en tur på biblioteket kan også være en god idé :)

Så ja, jeg synes, at jeres datter skal lære at hilse, men det skal naturligvis være en gradvis proces, og det skal ske via jeres hjælp og guidning. Hun begynder ikke at hilse, fordi I pludselig kræver, at hun skal gøre det. Hun skal have tid til at lære det, men skal også hjælpes til at lære det, og vide hvorfor det er vigtigt :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---