Annonce

Annonce

Svar: Siger nej til grøntsager


26. februar 2019

Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt, at børn i jeres drengs alder begynder at spise mere selektivt og vælge visse fødevarer fra.. og det bedste du kan gøre er egentlig at forsøge at tage det så stille og roligt, ikke presse ham, men forsøge at lade hans og jeres kost være så varieret om muligt.

Der er en god idé, hvis du kan medtænke grøntsager hele dagen igennem, så han også får grøntsager til frokost, om eftermiddagen og nogle gange som "før aftensmad". Grøntsager kan være rød peberfrugt, agurk, squash, tomat, avokado, radiser, majs, ærter og lignende, som sagtens kan spises på og sammen med en rugbrødsmad. Grøntsager er også kartofler, selleri, pastinak og lignende rodfrugter, som sagtens kan bruges i f.eks. en suppe, som du nævner. Ligesom kål af forskellige slags er godt og vigtigt. Gulerødder tæller også - og du kan f.eks. om eftermiddagen lave en meget fintrevet råkost til din dreng, hvor du river gulerod sammen med æble, kommer lidt appelsin og rosiner ved og serverer det som et sundt mellemmåltid...

Medtænk også at mange rodfrugter kan skæres i både og bages i ovnen, krydret med lidt olie og lidt salt - det kan mange børn godt lide. Du kan også lave forskellige grøntsagschips, hvilket også kan være et hit nogle gange, ligesom du også kan lave forskellige slags grøntsagsjuice til ham, for at få ham til at spise (og drikke) sig til lidt flere grøntsager i løbet af en dag...

Du kan også lave grøntsagssovs, som spises til den varme mad om aftenen... Ligesom du kan komme grøntsager i kødsovs, frikadeller, millionbøf, boller i karry, farsbrød, forskellige gryderetter, ...


Annonce

... lasagne, og hvad I nu kan finde på at spise om aftenen. Du kan også bage boller og brød, hvori du bruger grøntsager - du kan f.eks. godt bruge spinat, græskar, en rest kartoffelmos, squash, gulerod i bagværk,

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan inddrage din dreng i madlavningen. Han må meget gerne være med i køkkenet med den alder han har. Det har både den fordel, at han naturligt får lyst til at spise maden og vil være mere parat til at spise ,når I sætter jer til bordet. Det gør også, at han kan smage undervejs, og hvis han har spist lidt af grøntsagerne til salatskålen imens I laver mad, så behøver du ikke bekymre dig om, at han ved middagsbordet spiser pasta og ris...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tal positivt om maden - også grøntsager - og brug ikke usunde fødevarer som belønning for at spise grønt. Det vil være med til at gøre, at han begynder at forbinde de usunde med det lækre og dermed forstærke følelsen af, at grønt ikke er lige så lækkert, hvorfor det ikke hjælper ham til at spise mere af det. Prøv i stedet at engagere ham i maden, giv ham viden om grøntsagerne - hvordan de gror, dyrkes, renses, tilberedes, spises. Allerede når I handler ind, så tal me ham om de forskellige grøntsager og lad ham være med til at finde dem og lægge dem i kurven/vognen...

Læs gerne mine to børnebøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind" for din dreng. Det kan give jer lidt idéer til, hvordan han kan inddrages mere i madlavning og indkøb - og derfor få en naturligt lyst til at spise og smage den mad I får :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce