Svar: Skoldkopper - 5 mdr.
Kære bekymrede mor
Først - hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med renligheden hos storesøster. Stort skulderklap for det - og det er helt normalt, at børn bliver renlige om dagen, før de bliver det om natten, så giv hende fortsat natble på. Man gør ikke noget ved ufrivillig natlig vandladning, før hun når skolealderen... :)
Og øv med skoldkopper - selvom det jo er noget I skal igennem. Og selvom du ikke synes det er så rart, hvis lillesøster bliver smittet, så er det jo meget praktisk, hvis pigerne har skoldkopper nu, hvor du går hjemme på barsel...
Skoldkopper smitter via luftvejssekret eller ved dråber, f.eks. ved hoste og nys ud i luften. Det smitter også via hænder og genstande f.eks. via rangler, legetøj og lignende, og så smitter det også fra blærerne. Dit smitter 3 døgn før der kommer udslæt, og så smitter det til 5 dage efter udsættes frembrud, eller indtil der ikke er kommet nye blærer i 2 dage og blærerne er tørret ind... Der går ofte mellem 10-20 dage, fra barnet er smittet og til der kommer symptomer.
Der er derfor stor sandsynlighed for, at søskende smitter hinanden. Det kan være rigtig svært at undgå... Hvis du har haft skoldkopper, så vil lillesøster være delvist beskyttet mod sygdommen i de første måneder, fordi hun vil have fået antistoffer via moderkagen, men det er desværre nok begrænset, hvor meget hun er beskyttet, med den alder hun har nu...
Du kan forebygge smitte ved at mindske risikoen for berøring. Det er vigtigt, at du vasker hænder på storesøster, og det vil også være godt, at du klipper hendes negle, så hun ikke river sig selv, når det klør og dermed får en infektion i sine skoldkoppesår... Du skal, som ...
... du selv er inde på, også sørge for selv at holde en god håndhygiejne, så du ikke bringer smittet fra den ene til den anden. Hvis lillesøster har rangler, bamser og andet, kan det være en god idé at vaske disse og forsøge at holde dem uden for storesøsters rækkevidde...
Skoldkopper klør, og her kan det nogle gange hjælpe med kolde omslag og kølige omgivelser. Det vil sige, at du skal være opmærksom på, at der ikke skal være for varmt i rummet, hvor storesøster sover og at hun måske har behov for lidt tyndere nattøj i en periode eller måske skal have lov til at sparke dynen af, fordi for meget varme kan få skoldkopperne til at klø ekstra :)
Nogle gange kan det også hjælpe at smøre skoldkopperne med et kølende liniment. Det kan f.eks. være zink liniment, og du kan komme det på med en vatpind.. Vær opmærksom på at det kan smitte af på tøj og sengetøj...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos de fleste børn har skoldkopper et relativt mildt forløb - også hvis lillesøster smittes i en alder af 5 måneder. Nogle børn får kun få skoldkopper, hvor andre kan få hundrede og er langt mere påvirket... sygdommen er især alvorlig for mennesker med nedsat immunforsvar eller for nyfødte, hvis mor ikke har haft skoldkopper og for ikke immune gravide i slutningen af graviditeten.
Du skal naturligvis holde øje med begge dine piger... Du skal kontakte lægen, hvis de har feber og ikke vil spise/drikke. Hvis de får mere end 39 i feber og hvis de fortsat har feber, selvom skoldkopperne er forsvundet. Virker de på nogen måde sløve, apatiske, ligger slapt, reagerer ikke på bleskiftning, leger ikke osv. så skal du kontakte lægen med det samme.
Læs evt. i "Helens bog om børn og sygdom" :)
Rigtig god bedring!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.