Svar: Hjælp til urolig søvn om dagen og putning til natten
Kære mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre at lillebror tager så flot på og lyder til at udvikle sig i fin retning - det lyder som om, at det går godt med at være en familie på fire - så dejligt! :)
Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at tilbyde lillebror mælk, som en fast del af hans putteritual og du må også meget gerne erstatte bryst med sut, så skiftet fra favn og ned hvor han skal sove ikke føles for voldsomt for ham. Det kan dog være en god idé, hvis du kan hjælpe ham til ro uden nødvendigvis at give ham sut i munden hele tiden, selvom der naturligt skal være plads til at han har brug for din hjælp til at holde sutten i munden, fordi han trods alt ikke er ældre end han er... :)
Det lyder som om, at jeres dreng nogle gange får vækket sig selv, fordi han ligger og flagrer med armene og måske spjætter med benene... Nogle børn har en kraftig moro-refleks, faldrefleks. Du kender også denne refleks fra dig selv - lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så giver din krop et spjæt, men hvor du kommer videre ind i søvnen, så vil små børn ofte vågne, græde og have svært ved at sove videre uden hjælp. Derfor kan det være en god idé, hvis du kan hjælpe ham med at holde fysisk sammen på sig selv, så han ikke spjætter så voldsomt.
Det kan være en fordel at svøbe ham eller evt. putte ham i en sovepose. Det kan være en voksipose, drømmepose, slee-bee, duni-duo osv. De fåes i mange forskellige kvaliteter og forskellig prisklasse. Hvis han puttes i en pose, så vil den kunne hjælpe ham med at føle sig omsluttet og holdt, så han ikke kan spjætte helt så voldsomt, samtidig med at han stadig kan ligge puttet i sin barnevogn. Det kan nogle gange være en fordel at skifte ham, putte ham i sovepose og først derefter amme ham og putte ham ned, hvor han skal sove, fordi han så stadig vil føle sig holdt, når han flyttes, men det vil være af posen og ikke af dine arme.
Nogle gange kan det også hjælpe, hvis du kan stå ved ham, holde hænderne beroligende på hans krop, når du ved at ha har tendens til at ville vågne op. Du kan trille barnevognen lidt frem og tilbage, hvis han ligger i den. Du kan også samle hans hænder foran på brystkassen og give ham følelsen af at være holdt netop med dine hænder.
Det kan også være en idé at du triller ham en tur - og gør turen så lang - at han når at passere det tidspunkt, hvor han normalt har tendens til at ville vågne op - fordi du på den måde vænner ham til at kunne sove et lidt længere søvnstræk. Med den alder han har vil det være at foretrække at trille ham fremfor at han vænnes til at sove kortvarigt og igen og igen skal have sut eller vugges, tages op, for at kunne sove videre.
Og så kan det også være ...
... en god idé at du nogle gange vælger at lægge dig med ham i dobbeltsengen og ammer ham der - og lader ham falde i søvn ved siden af dig. På den måde får han masser af nærhed og tæt kontakt og du kan være parat med brystet, hvis han har behov for en lille ekstra beroligende tår. Du får også mulighed for selv at få lidt hvile midt på dagen :) Og så lærer han at falde i søvn liggende stille - og altså uden at skulle vugges, trilles eller være i din favn... :)
Trøske i munden kan naturligt godt genere ham og godt være en del af forklaringen på hans urolige søvn. Du skal være opmærksom på, at hvis han har trøske i munden kan han også have svamp i bleområdet - og du kan også have svamp på brystet, så I igen og igen smitter hinanden. Derfor skal både mor og barn behandles, og det vil være rigtig godt, at du drøfter dette med lægen....
Med hensyn til om aftenen, så lyder det som om, at han især har ekstra brug for nærhed og tæt kontakt. Du kan derfor prøve at lade far tage over efter amning og lade lillebror putte på fars brystkasse imens I sidder i stuen, ser fjernsyn, hygger... Far dufter ikke af mælk og derfor kan spædbørn ofte finde bedre ro, når de ligger hos far. Far er jo stadig varm og de finder roen ved nærheden, fornemmelsen for fars vejrtrækning, hjertelyd osv. som altsammen er noget der er genkendeligt og dermed trygt. At lade lillebror finde ro hos far om aftenen vil derfor være en god prioritering indtil I kan gå ind i soveværelset og det passer med ikke at forstyrre storebror for meget :)
Det er helt okay, at han spiser hyppigt om aftenen - det skyldes at din mælk er mere koncentreret her (jf. tidligere svar:)) og det er også helt okay, hvis han går sent i seng. Hvornår hans puttetidspukt passer bedst afhænger helt af, hvordan og hvor meget han sover i løbet af dagen og børn i 2 måneders alderen sover meget forskelligt. Nogle børn sover 4 små lure i løbet af dagen, andre børn sover 2 meget lange lure - og i denne alder er man derfor nødt til at være fleksibel i forhold til barnets behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han bliver 3-4 måneder ændrer rytmen sig lidt igen, men mange børn vil stadig gå meget sent i seng i denne alder. Ofte er det først omkring 6 måneders alderen at mange børn sover omkring kl 20 om aftenen, så lige nu tænker jeg, at I skal forsøge at gøre aftenens til lidt familietid, hvor der er plads til at lillebror er i stuen - og at tiden derfor arbejder for jer :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Jeg ved ikke, om du har min bog om "Børn og Søvn", men ellers kan du i den finde lidt viden om søvn i forskellige aldre og både forebyggelse og løsning af forskellige problemstillinger... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.