Svar: Putteritual - 2 år, 6 mdr.
Kære L
Tak for dit brev og fine beskrivelse.
Jeg kan godt forstå, at I efterhånden savner jeres aftener, men det lyder som om, at I lige nu må acceptere, at jeres dreng sover sent - samtidig med at I naturligt skal holde fast i at hans dagsrytme holdes, uanset om det er hverdag eller weekend. Jeg tænker dog også, at han må have behov for lidt mere søvn, og at det stadig må være et forsøg værd at rykke hans puttetidspunkt frem - I skal dog gøre det meget langsomt og med flere dages mellemrum.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er ca. 12.5 time i døgnet. Jeres dreng sover ofte fra 21.30 til 07 og får således 9.5 times nattesøvn og så sover han 2 timers middagslur og får således ca. 11.5 times søvn i døgnet. Selvom et gennemsnit betyder, at nogle børn sover mere og andre mindre, så kunne det være dejligt, hvis jeres dreng kunne sove lidt mere om natten og evt. så lidt mindre om dagen... det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre, måske vil tiden arbejde for jer, så i takt med at han bliver så gammel, at han begynder at kunne springe middagsluren over, så vil hans nattesøvn naturligt blive længere - og hans puttetidspunkt tidligere. Modsat - så længe han sover kort nattesøvn vil hans behov for middagslur naturligt være større, så der kan godt gå lang tid, før han kan springe dagssøvnen over. Samtidig er der noget godt ved middagsluren, som natten ikke kan give ham, og derfor er det vigtigt, at han ikke springer luren over for tidligt...
Jeg tænker dog, at det som sagt kunne være et forsøg værd, om I kunne rykke hans puttetidspunkt lidt frem, så han puttes kl 21.15, 21.00, 20.45, 20.30... Det vil betyde meget for jeres aftener og overskud, hvis han kunne gå bare en time tidligere i seng. Og i takt med at hans nattesøvn forlænges, så vil hans dagssøvn naturligt ofte afkortes af sig selv - især hvis han ikke har behov for mere end 11.5 times søvn i døgnet... Det kunne være et forsøg værd.
Det vil være rigtig godt, at I sidder ved sengekanten om aftenen og taler dagen igennem med ham, så han får sat ...
... ord på nogle af sine oplevelser og mærker, at I prioriterer ham og at være der for ham.. men prøv om I kan undgå at sidde der så længe, at han bliver afhængig af jeres tilstedeværelse for at han kan overgive sig til søvnen. I kan enten forsøge med stryge-tøj-metoden, for stadig at være der, men være der på afstand. Det kan godt være en god måde stadig at være tilstede på, uden at I behøver sidde ved sengekanten. Eller I kan som tidligere, gå ud i køkkenet og gå tilbage igen og igen, så han hele tiden oplever, at I stadig er der, tjekker ind til ham, ikke forsvinder fra ham, men gør ham tryg ved godt at kunne være i sin seng alene. Det er vigtigt, at I vender tilbage til ham, uden at han skal blive ked af det. Det handler netop om at han skal finde ud af at det er okay og trygt at ligge i sengen, I forsvinder ikke fra ham.
Lidt det samme, som I gør hos storesøster, selvom hun naturligt er så gammel, at hun er udmærket klar over, at I bare er i køkkenet eller stuen og aldrig vil gå fra hende. Det er helt okay, at I holder fast i, at hun godt kan ligge og lytte til en bog, og at I kommer tilbage igen og igen. Hvis hun har rigtig meget brug for at holde i hånd, så kan du godt sidde og holde i hånden, læse et kapitel i en bog, synge en godnatsang eller lignende - og derefter så gå - så du både lytter til hende og det behov, som hun giver udtryk for, men også holder fast i, at du ikke kan sidde der hele tiden, at hun skal give slip og lade dig gå ud, velvidende at du stadig passer på hende. Det er rigtig fint, at du kikker ind til hende flere gange efter at være gået ud :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vær dog opmærksom på, at hun ikke igen får et meget langt putteritual, hvor der skal ske flere og flere ting, før hun er parat til at overgive sig til søvnen. I må gerne holde fast i den gode rytme, som I har fået skabt :) Der er sket rigtigt store fremskridt hos jer, så hold fast i dette - også selvom det stadig er hårdt, så lyder det som om, at det går fremad....
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.