Brev:
Putteritual - 2 år, 6 mdr.
Kære Helen
Tusind tak for rigtig gode svar og altid virkelig kompetent sparring.
Vi er nu endelig ved at være igennem den værste sygdom (7-9-13) – lyset og foråret kan bare komme 😊
Lillebror er begyndt at sove en anelse bedre igen. Han kalder stadig nogle gange om natten, men i stedet for kl. 23/24, kommer han nu først ind til min mand i dobbeltsengen omkring kl. 2/3. Vi skal lige så stille tilbage i rytmen, men det er helt tydeligt, at lillebror gennemgår et udviklingsspring af en art. Han er pjevset og vil allerhelst være hos mig.
På den anden side er han blevet virkelig dygtig til at tale og udtrykke, hvad han vil. Han er netop fyldt 2 1/2 år, og han kan sagtens give udtryk for, at han eksempelvis hellere vil blive hjemme og lege med modellervoks med mor, og at han gerne vil vente med at komme i vuggestue til i morgen 😊 hans udtale er super flot, og han er meget dygtig til at indlede lege med sin storesøster og foreslår tit lege, vi skal lege sammen alle fire (fx gemmeleg). Han er generelt en super dejlig dreng med stort overskud, og det er dejligt.
Han sover fortsat først cirka kl. 21.30 om aftenen. Han vågner omkring kl. 7 om morgenen og sover cirka to timer fra kl. 12 i vuggestuen, og det er svært for os at ændre på. Så det er det, vi kører med lige nu. Selvom han kan ...
... være svær at få op om morgenen, og selvom vi voksne virkelig savner vores aftner.
Men vi tænker at fortsætte og se, hvad der sker i løbet af de næste måneder. Hvad tænker du?
Og i forhold til at komme tilbage i rytmen – skal vi bare putte og sige godnat og gå ud i køkkenet, som vi gjorde før (inden begyndelsen på omkring tre ugers sygdom)? Eller skal han have en mere stille og rolig overgang, hvor vi sidder hos ham?
Vi kan mærke, at han har ekstra brug for nærhed, nu hvor han er tilbage i vuggestuen. Og derfor er vi lidt i tvivl om, hvordan vi bedst hjælper ham tilbage i rytmen.
Det samme gælder i øvrigt storesøster (på 5 1/2 år), der også har været syg on/off i to uger. Hun modsætter sig, at vi går fra hende, efter hun er blevet puttet og skal til at høre lydbog. Modsat lillebror sover hun typisk uden lyd stort set hele natten – hun kalder max 2 gange og skal bare have dynen pakket godt om sig eller have fundet sin bamse igen. Så sover hun selv videre.
Men hun er bekymret for mareridt og spørger hver aften, om jeg ikke vil blive og holde i hånd. Er det ikke vigtigt, at jeg holder fast i, at hun selv skal falde i søvn? Vi har en aftale om, at jeg kigger ind til hende hvert femte minut. Det holder hende (næsten) fra at kalde på mig.
På forhånd mange tak for dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.