Annonce

Annonce

Svar: Skal jeg tilbyde ekstra flasker?


7. februar 2019

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeg synes ikke du skal tilbyde din dreng en ekstra flaske - det lyder meget fint med 3 flasker i døgnet, nu hvor han er 9 måneder gammel og han behøver ikke nå op på 600 ml. Hvis han får mellem 400-500 ml er det meget fint :)

Ud over sine flasker, så bør han også tilbydes modermælkserstatning i grød og mos og får på den måde stadig ekstra mælk den vej igennem og derudover skal hans væskebehov dækkes af vand. Det er derfor vigtigt, at du tilbyder ham vand af kop til måltiderne og også meget gerne som tørstslukker derimellem.

Du fortæller, at hans mælkeindtag om aftenen ofte ikke er ret stort, hvis han har spist godnatgrød. Du skal derfor overveje, om du giver ham for stor en portion grød. Det er bedre, at han spiser 1 dl. grød og derefter drikker sin flaske, end at han spiser 1.5-2 dl. grød og så afviser flasken. Derfor skal du forsøge at finde balancen mellem mængden af grød og mængden af mælk :)

Hvis du ikke giver ham en ret stor mængde grød om aftenen, og han trods dette stadig ikke drikker ret meget flaske, så kan det være en god idé at vente lidt med godnatgrøden. Som alternativ kan han få en banan, og ellers er det fint, at du lige nu blot tilbyder flaske om aftenen.

I 10-12 måneders alderen vil det være en god idé at tilbyde ham 2 flasker i døgnet, og måske vil han i denne alder derfor være mere parat til godnatgrøden, fordi den ene flaske så netop lettere kan springes over. Det er forskelligt, hvordan børn trives bedst - nogle børn har det bedst med at de to flasker ligger før middagslur og aften. Andre trives bedre, hvis de ligger aften og sen aften, og atter andre har det bedst med, at flasken ligger aften og en gang ...


Annonce

... i løbet af natten. Her må du prøve at vurdere, hvad din dreng vil trives bedst med :)

En aftenrytme kunne se således ud:

Aften 17.30-18: Spiser som jer, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad som spises med fingrene og med gaffel og også stadig moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov...

Tilbydes en godnatgrød ca 19.15-19.30 - vand eller mme af kop. Får derefter børstet tænder.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske...

Når og hvis din dreng vågner og virker urolig om natten, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham med stillingskift, beroligende ord, kærtegn osv. og så vidt muligt uden at tilbyde flaske, sut, tage ham op, vugge ham, gå rundt med ham eller lignende. Det er godt, hvis du kan hjælpe ham videre i søvnen i egen seng, så han forsætter med at sove der, hvor han er puttet og så vidt muligt forsøge at hjælpe ham videre med så lidt aktivitet fra din side som muligt. Det er naturligt, at han i denne alder har en stor motorisk uro og også drømmer meget, så det er naturligt, at han har brug for din hjælp om natten og f.eks. brug for at blive lagt ned, finde en rar stilling at sove videre i, få dynen på som han har sparket af og lignende. Og du skal naturligvis hjælpe ham med dette, men ikke øge hans indtag af mælk og afhængighed af flasken :)

Ved 1 års alderen vil det ofte være passende at skære den ene flaske væk og den sidste flaske kan så trappes ud og erstattes af et nyt putteritual i løbet af 1-2 måneder derefter:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce