Svar: 13 måneder, søvn og amning

---

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig igen.

Når jeres datter puttes om aftenen, så er det vigtigt, at hun føler sig parat til at sove. Det er vigtigt, at I rammer søvntoget, når det kommer forbi :) Søvntoget er et billede der bruges for, hvornår vi er parate til at sove, og du skal forestille dig, at der kommer et godstog fyldt med søvnhormoner, og at du skal springe på toget, når det holder ved perron. Hvis du kommer for tidligt til toget, så står du frustreret og venter og kan naturligt ikke sove - og det samme sker, hvis du kommer for sent til toget, det er lige så frustrerende at vente på, at næste tog kommer.

Tidspunktet afhænger af hendes dagsrytme og f.eks. af, hvornår hun sover til middag. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at skabe en fast dagsrytme, hvor hun f.eks. sover til middag mellem kl 13-15, hvis I gerne vil have, at hun er parat til at komme i seng kl 19.30-20.. jf. tidligere svar og dagsplan :)

Derudover er det vigtigt, at jeres datter får et nyt putteritual. Hun er uhensigtsmæssigt afhængig af din favn og af brystet og vil naturligt søge dette og blive meget ulykkelig, hvis du pludselig fjerner bryst og favn fra hende. Det er jo det hun har lært, og det hun forbinder med at sove, og hun forstår ikke, hvorfor hun pludselig ikke må ammes mere...

Et nyt ritual kan f.eks. bestå af en puttebamse, putteklud, kærtegn, beroligende ord, godnatsang, godnathistorie - og det vil være rigtig godt, at indføre dette i løbet af dagen og også om aftenen og gradvist lade det tage mere og mere over. I starten vil hun have behov for stadig at være i favn og også stadig få brystet, men stille og roligt skal ritualet erstatte favn og amning. Der er altså tale om en gradvis tilvænning og det vil normalt være langt at foretrække fremfor en kold tyrker, hvor du fra den ene dag til den anden fjerner det, som hun er vant til og naturligt søger... :)

Du skriver blandt andet at "fidusen med at slippe brystet inden hun sover, og så ligge hende fra os, det har vi prøvet siden hun var 1 måned gammel, og det virker stadig ikke" og det er måske her problemet er... Nogle gange kan vi godt blive så fokuserede på ikke at skabe dårlige søvnvaner og rutiner, at vi forcerer noget, og at det faktisk ender med at blive et problem og dermed virker modsat det vi ønsker...:) Du skriver også "hun lærte først at sove i barnevogn da hun var 8 måneder, men skriger stadig hver gang hun bliver lagt deri"... Og det betyder altså, at hun ikke har nogen gode erfaringer med sig omkring søvn. Hun har grædt en del i forbindelse med putning - og gør det stadig - og en forudsætning for at kunne falde trygt i søvn er, at hun er tryg ved at sove, og at det forbindes med noget dejligt og rart...

For at undgå gråd er I kommet ind i en vane med at amme hende igen og igen, og derfor søger hun naturligt brystet nu. Jeg ved ikke, om du ammer om dagen, men du ammer om aftenen og også ofte 4-5 gange om natten - og jeg vil ikke foreslå, at I stopper amning fra den ene dag til den anden. Det vil være rigtig hårdt for hende og samtidig vil du risikere at få en brystbetændelse. Hvis du kan ...

---

---

... trappe ned, så vil din krop bedre kunne følge med og din mælkeproduktion gradvist nedsættes, hvorfor lillepigen naturligt måske også af sig selv begynder at spise mere rigtig mad og også selv nedsætter behovet for mælk...

Mit forslag er, at du fortsat ammer hende aften og sen aften, og at du samtidig med disse to amninger indføre bestemte kærtegn, en putteklud, en godnatsang eller lignende, som så stille og roligt tager mere og mere over.

Aftenen starter med aftensmad og derefter et bad som efterfølges af en godnatgrød - og far tager sig af dette. Herefter sætter du dig med hende på værelset, ammer hende imens hun har sin putteklud, og du putter hende i seng med godnatsang og kærtegn - og bliver siddende og luller hende i søvn. Du skal sikre, at puttetidspunktet passer, så hun er parat til at sove, og du skal forsøge at hjælpe hende med at falde i søvn i sengen, hvor hun nu skal forventes at sove. Det er altså vigtigt, at du her øver at putte hende fra dig, før hun sover helt. Hvis hun bliver ked af det, så tager du hende op, sidder med hende, beroliger, betrygger og putter hende så tilbage i seng igen, når hun atter virker parat.

---

---

---

Hvis hun vågner i løbet af aftenen, så kan du og far skiftes til at gå ind til hende, berolige med kærtegn, stillingskift, beroligende ord osv. Og sen aften kan du så lige nu vælge at amme hende igen, for at se om det kan hjælpe hende til at sove videre og sove et lidt længere søvnstræk, når du også selv går i seng. Men i løbet af natten skal du så vidt muligt ikke amme hende, og hvis det er nødvendigt, så skal du gøre det så kortvarigt som muligt, så hun ikke fylder sig med mælk. Det vil sige, at du igen og igen skal forsøge at trække brystet til dig og igen flytte hende tilbage i egen seng, så hun sover videre der.

Hvis dette slet ikke fungerer for jer, og hun stadig viser behov for nærhed og tæt fysisk kontakt, så kan en løsning også være, at du sover i et andet rum, og far sover sammen med jeres datter i dobbeltsengen. Her kan hun putte sig ind til far og han kan give hende al den nærhed og tryghed, som hun har behov for - men kan af gode grunde ikke amme, og skal derfor heller ikke give hende flaske om natten. Hun skal netop lære at sove uden at få noget i munden eller mælk/vand, men finde roen ved den fysiske kontakt. Hun vil naturligt blive rigtigt ked af det, fordi hun ikke forstår hvorfor I pludselig ændrer vaner og forhindrer det, som hun jo har lært indtil nu.. men hun vil stadig have sin far hos sig som jo elsker hende højt, passer på hende og er der for hende...

Det er rigtig hårdt, men man siger, at efter 3 nætter vil far ofte kunne fornemme en forskel. Ikke at hun ikke længere protesterer og er ked af det, men efter 3 nætter vil hendes grådperioder være mindre, og far vil lettere kunne trøste. Jeg synes naturligvis at det er bedst, hvis man kan trappe gradvist ud af amning og erstatte med noget andet, så både mor og barn kan følge med, og det sker i et naturligt tempo, men nogle gange kan det af forskellige årsager ikke lade sig gøre og så kan det være godt, at far tager over i en periode...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med jeres søvnprojekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---