Annonce

Annonce

Brev:

Skære ned på natamning


1. februar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Skære ned på natamning

Kære Helen

Nu har jeg brug for din hjælp igen.

Jeg ønsker at skære ned på amningerne om natten. Mit spørgsmål er, hvordan skærer jeg ned på amningerne om natten? På grund af jetlag er hele vores plan tre timer for tidlig, men jeg er i gang med at rykke den.

Som du ved fra mit forrige brev havde min datter mellemørebetændelse fra hun var 3-6 måneder, som vi i december fik penicillin for. Nogle dage efter penicillinkuren begyndte hun at sove dårligt igen, og jeg mistænkte igen øret, og vi fik ny medicin, som vi skulle tage i 10 dage. Da hun fik alt det medicin blev hun syg og fik den ene forkølelse efter den anden, og var nærmest forkølet i tre uger. I den periode fra vi opdagede, at det var mellemørebetændelse og mens hun var syg, sov hun hos mig ved brystet, for at jeg kunne få mest muligt søvn, velvidende om, at vi nok skulle starte forfra med at lære hende at sove selv.

Herefter blev hun frisk og vi rejste til Thailand, hvor der blev vendt lidt rundt på rutinerne. Hun fik pludseligt købemad i stedet for vores blendede aftensmad eller lignende hjemmelavet mos og købegrød i stedet for det jeg selv laver. Dette resulterede i, at hun ikke spiste lige så meget, som hun plejede, hvorfor jeg i stedet ammede hende hver gang hun søgte brystet (dels pga. varmen så jeg kunne sikre hende væske og dels fordi hun spiste mindre) Hun fik altså bryst ca. ti gange på et døgn, fik en masse vand af kop og nippede lidt til grøden/mosen hun fik tre gange om dagen.

Hun sov ca. 20-21-tiden (thai tid) og vågnede første gang ved 1-2-tiden og fik bryst. Jeg synes, at det er meget hårdt at sætte mig op og amme hende, når hun vågner første gang, for hun dier ret længe måske 10-15 minutter inden hun slipper brystet og jeg kan lægge hende tilbage. Når jeg lægger hende tilbage, vågner hun ofte igen efter ca. 20 min. og græder, selvom hun er helt bevidst om, at hun bliver lagt i sengen, mens jeg holder mine hænder lidt tæt om hendes krop til hun ret hurtigt falder i søvn igen. Når hun vågner igen efter 20 minutter, tager jeg hende over i sengen, og vi sover videre, for jeg er for træt til at blive ved. Nogle gange orker jeg ikke at sidde og amme, og når hun vågner første gang, så tager jeg hende over i sengen.

Kan hun være bevidst om, at hun normalt kommer over til mig og sover og derfor når hun vågner efter 20 minutter bliver ked, fordi hun er vant til at komme over til mig?

De sidste to dage på ferien blev hun meget syg med høj feber, og vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Hun var ikke forkølet eller havde dårlig mave. Vi kom hjem og hun blev dårligere og dårligere og skreg næsten non stop. Vi kom til lægen og til undersøgelse på hospitalet. Min datter har nyrebækkenbetændelse (tror jeg det hedder – vi bor i Sverige og er blevet udredt her), og de er ved at foretage yderligere undersøgelser. Hun fik antibiotika i tirsdags og havde det allerede meget bedre i onsdags, hvor jeg så igen fortsatte vores rutiner.

Alt den tid hvor hun har været dårlig, har hun sovet hos mig, og nu skal jeg i gang med at bryde det mønster, så hun igen lærer at sove i egen seng og forhåbentligt hele natten uden bryst. Jeg vil gerne begynde at skære ned på natamninger, så jeg kun ammer hende højst én gang i løbet af natten. Jeg tænker, at det er realistisk i forhold til hendes alder?

Vi er påvirket af jetlag, så jeg beskriver den plan vi har haft onsdag og torsdag.

04.30 vågner og står op og spiser morgenmad ca. 5.00 (lidt grød og en bananpandekage) Hun spiser meget lidt, men har også fået en del bryst i de tidlige morgentimer, da jeg prøver at få hende til at sove længere.
6.15 – rugbrød med leverpostej og lidt banan. (hun er ikke vild med frugtmos)
6.45 – første lur uden amning først.
Herefter ”frokost” lidt efter hun er vågnet - ca. kl. 9.30 - grøntsagsmos med kylling og lidt kartofler og pastinak at gumle på,
kl. 11 amning og 2. lur ca. 11.30-12.15 i barnevognen, mens vi var ude og gå. herefter lidt grød ca. kl. 13. og lidt at gumle på.
3. lur fra 14-15. Denne var vi ellers begyndt at springe over, men da hele planen er ca. tre timer for tidligt, gør jeg hvad jeg kan for at hun sover senere.
kl. 17 spiste hun 1,5 dl. risgrød.
kl. 17.30 ammede jeg hende godt af og hun sov ca. kl. 18. Hun vågnede første gang ca. kl. 20, hvor jeg fik hende videre i søvnen uden bryst. Hun blev ked af det, og skreg, jeg gav hende lidt vand og trøstede hende og hun sov videre uden amning. ca. kl. 22 vågnede hun og jeg ammede hende godt ...


Annonce

... af og lagde hende tilbage i sengen. Ca. 20 minutter efter vågnede hun igen og var ked. Jeg prøvede først at berolige med mine hænder, vugge hende lidt på hoften og tog hende op, da dette ikke virkede og lagde hende over til mig, hvor hun hurtigt faldt i søvn ved brystet. Hun dier nogle gange i løbet af natten, men jeg har ingen ide om hvornår eller hvor meget. Jeg sover med en trøje på, men halvt i søvne tager jeg brystet frem.

I nat har hun vågnet hver anden time og søgt bryst hele natten. Jeg prøver altid først at hjælpe med lidt stillingskift eller hænder på hendes krop, siger shh og lignende, men hun blev bare mere gal. Jeg tog hende op, forsøgte at vugge og få hende til ro og tilbyde lidt vand, som hun drikker, men hun bliver bare mere og mere ked af det, så gav jeg brystet og hun faldt til ro. Dette gjorde jeg hver gang hun vågnede, og når hun fik brystet ammede hun i ca. 2 min., hvor jeg kan høre at hun synker og så slap hun brystet og jeg kunne lægge hende tilbage i sengen. Dette gjorde jeg kl. 21.30, 23.30, 01.45, og kl. 04.10 tog jeg hende over i min seng, hvor hun sov til kl. 05.30. Jeg synes, at det er mange gange hun søger brystet i løbet af natten. Jeg har en fornemmelse af, at hun er tørstig. Hun drikker meget vand i løbet af dagen, og kan babytegnet for drikke, som hun viser i løbet af dagen, samt hun drikker en del vand af kop, når hun spiser.

Der er ret stor forskel på nætterne, hvorfor det kan være svært at beskrive. Nogle natter vågner dier hun længe de 1-2 af gangene og andre, som i nat, dier hun kortvarigt.
Planen er ret rodet pt., da vi lige skal tilbage i rutinerne igen.

Min datter bliver snart 8 måneder, og jeg mener derfor, at hun snart burde kunne undvære natamningerne, men hvordan gør jeg det praktisk?

Ifølge min sundhedsplejerske er det ”bare” at give en kold tyrker og hverken tilbyde mad eller vand nogle nætter, og lidt sagt mellem linjerne, at så må hun jo skrige. Er det den rigtige måde at gøre det på? Jeg synes, det virker meget hårdt, for hun kan jo både være sulten og tørstig? Jeg kan jo selv vågne og have brug for vand, og man bliver jo ikke mindre tørstig af at skrige.

Jeg har tidligere prøvet at tilbyde lidt vand først, og så vente lidt med at tilbyde brystet, og når jeg giver brystet, så dier hun lidt, jeg vugger hende på hoften og lirker brystet ud, og nussekluden ind imellem, hun skriger, får brystet igen også prøver jeg nogle gange, men hun bliver så ulykkelig, også lader jeg hende selv blive færdig (dette er afprøvet 4 dage uden bedring). Skal jeg virkeligt bare lade hende skrige også prøve at trøste hende ved at vugge og sige shhh og gå rundt med hende og gøre dette nogle nætter? (sutten hjælper ikke her, så bliver hun bare mere gal)

Jeg tror ikke umiddelbart min datter har nogle uhensigtsmæssige søvnassociationer. Hun anvender sjældent sutten, men kan meget godt lide at have den i hånden. Hendes tryghed ligger i nussekluden, som hun piller lidt ved og har ved ansigtet. Hun er bevidst om, at hun bliver lagt i henholdsvis barnevogn eller seng, og det eneste jeg gør, og kun nogle gange, er at holde mine hænder på hendes krop.

Jeg har prøvet at tage hende op og amme hende, når vi går i seng. Det er helt umuligt. Hun tager fat, men hun dier ikke. Selvom jeg forsøger at vække hende lidt op eller nusser hende på kinden, så lukker hun bare øjnene, når hun får brystet i munden.

Min tanke er lidt, at jeg ikke får fyldt hende godt nok op med mælk om aftenen. Normalt når jeg ammer, får hun kun det ene bryst. Det er ikke tømt, når hun er færdig. Om aftenen giver jeg brystet og hun bliver meget træt hurtigt. Når hun er ved at falde lidt hen, giver jeg en ren ble på og hun vågner lidt op til dåd, så fortsætter jeg amningen, også falder hun ret hurtigt lidt hen igen, slipper brystet og er klar til at blive lagt. Jeg har prøvet at give hende lidt mme i en flaske om aftenen, som faktisk hjælper lidt, når hun tager den (spiser måske 30-50 ml), men hun vil helst have brystet.

Så hvordan helt praktisk får jeg hende til at amme mindre om natten, så hun forhåbentligt snart kan sove i sin egen seng hele natten eller i hvert fald frem til tidlig morgen.
Jeg har tænkt, at hun måske ikke bliver fyldt nok op med mælk i løbet af dagen, da hun jo ofte er træt, når hun får brystet, og derfor kun spiser til hun ikke længere er sulten. Jeg har rigeligt med mælk, og jeg kan høre at hun synker hele tiden.

Puh nu blev det virkeligt langt igen ;)

Med venlig hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce