Svar: Må min søn få pandekager med kanel og honning?
Kære mor
Tak for dit brev og fine præcise spørgsmål :)
Det lyder lækkert med pandekager en gang imellem... men ...
Honning anbefales ikke til børn under 1 år. Det skyldes, at honning kan medføre sygdommen botulisme (pølseforgiftning), der er en meget alvorlig madforgiftning, som skyldes giftstoffer fra den sporedannende bakterie Clostridium botulinum. Giftstofferne kaldes også neurotoksiner og disse kan optages i nervesystemet og give lammelser af kroppens muskler. I Danmark er der i perioden 1995-2017 registreret 0-2 botulismetilfælde om året, så det er en sjælden sygdom, men ikke desto mindre skal den tages alvorligt.
Større børn og voksne bliver normalt ikke syge af at indtage honning og de bakteriespore, som honning kan indeholde, men hos børn under 1 år er fordøjelseskanalen andeles og her kan sporerne omdannes til de giftproducerende bakterier.
Sporerne bliver ikke slået ihjel, selvom du varmebehandler ved f.eks. at koge eller stege, og derfor bør børn under 1 år ikke tilbydes honning - ej heller på eller i pandekager.
Med hensyn til kanel, så er der også nogle retningslinjer her. Kanel indeholder kumarin, som kan give leverskader. Moderate mængder kanel er ikke sundhedsskadeligt, men det kan være problematisk at spise for meget kanel - og det er især problematisk for børn under 2 år.
Det tolerable daglige indtag (TDI) for kumarin er af den Europæiske fødevaresikkerhedsautoritet /EFSA) fastsat til 0-0.1 mg/kg/legemsvægt.
Det betyder i praksis, at et 1 årigt barn, der får en kvart teskefuld kanel på ...
... f.eks. havregrøden eller i pandekagerne ca. 4 gange om ugen, vil få en lille overskridelse af det tolerabel daglige indtag for kumarin. Der skal således ikke ret store mængder til, før indtaget bliver for højt for et lille barn.
Man kan købe Ceylonkanel i stedet for Kassiakanel - det er dog noget dyrere og kan have en lidt anderledes smag. Ceylonkanel er det man også kalder ægte kanel og det indeholder ikke ret meget Kumarin, hvor indholdet i Kassiakanel er betydeligt højere. Kassiakanel er det mest almindelige kanel i DK, og det der ofte bruges i bagværk, te, morgenmadsprodukter og lignende....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så.. ud fra ovenstående, så vil jeg ikke anbefale, at du giver din dreng honning, og jeg vil heller ikke anbefale, at du bruger kanel i alle pandekager. I stedet vil det være en god idé, hvis du kan søde med lidt sukker, måske lidt vanilje eller i stedet komme lidt frisk frugtmos eller bærmos på pandekagerne før servering, hvis du skønner, at det er nødvendigt med ekstra sødme :) De indeholder jo allerede banan, så måske kan de spises uden både honning og kanel...
Med hensyn til æg, så må din dreng gerne få æg. Æg kan fra 6 månedersalderen gives som del af en varieret kost, og du kan give hårdkogt æg og også bruge æg i farsretter, postejer og æggepandekager og lignende. Anden brug af æg anbefales ikke - og hvis du gerne vil lave røræg eller laver omelet eller lignende, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem, så anbefales det, at du bruger pasteuriserede æg.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.