Svar: Børnehaveskift - hvordan fortæller vi det?
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Jeg synes, det lyder som den helt rigtige beslutning for jeres datter og jeres familie at flytte til en ny børnehave, og jeg håber at det bliver rigtig godt :)
Som forældre ved vi jo aldrig, hvordan et skift opleves af vores børn, vi kan af gode grunde ikke vide, hvordan de vil reagere på det, og de fleste forældre er naturligt uroligt for, hvordan det vil gå.. er det nu den rigtige beslutning, bliver hun nu så glad for det nye sted, som I håber, og vil hun trives bedre det nye sted... Det er helt naturligt at være bekymret for disse ting, men i de fleste tilfælde, så går det faktisk rigtig godt, og som forældre kan man blive meget lettet over, hvor relativt let overgangen viser sig at være...
Jeg synes, det er en god idé at præsentere det stille og roligt, og ærligt. F.eks. fortælle hende, at I har besluttet, at hun skal starte i en ny børnehave. Det vigtiste er, at hun har det godt, og derfor har I fundet en børnehave, som I tænker er bedre for hende, hvor hun stadig kan lege, have venner og have det sjovt, og hvor I tænker, at hun vil synes der er rart at være...
Hvis hun selv sætter ord på, at hun er ked af den nuværende børnehave, så kan I anerkende dette og netop forklare, at I godt er klar over det, og derfor også har fundet en ny børnehave til hende. Det vil naturligt gøre, at hun føler sig lyttet til, og at I er der for at hjælpe hende og igen sikre, at hun har det godt :)
I skal ikke kritisere den nuværende institution, for der er jo mange børn som er glade for at være der - og det er også vigtigt, at hun får sagt pænt farvel. Det vil være rigtig godt, hvis I med institutionen kan aftale en farvel dag, hvor hun måske må medbringe frugt, kage eller lignende, så hun får sagt farvel på en ordentlig måde.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan besøge den nye institution med hende, så hun kan se stedet, møde de voksne og de andre børn, lege lidt på legepladsen og i puderummet, hvis hun har lyst... så hun ved, hvad der venter hende, og så det bliver helt konkret "det er her, du skal gå". Hun kan se stedet, at der er en garderobeplads, toiletter til børnene, køleskab til madpakker, legetøj, legeplads, puderum osv. så noget er som hun kender, og andet er nyt... Det vil naturligvis kunne give forskellige spørgsmål, som I så kan svare på undervejs og også nye informationer, som I kan fortælle hende om - det kan være spørgsmål om hverdagen, at hun f.eks. ikke længere bliver kørt med bus (hvis børnene plejer det), men at hun nu skal være i institutionen hele dagen og kan lege både inde og ude osv.
Det lyder som en rigtig god idé at have et par fridage op til at hun skifter institution, og I kan tale med børnehaven om, hvorvidt det vil være okay, at I ...
... også kommer på besøg der en af dagene, så hun har det i lidt mere frisk erindring, før hun starter. Det vil også virke rigtig godt, hvis I og pædagogerne f.eks. siger "så ses vi på mandag, det glæder vi os til", fordi hun så naturligt vil føle sig velkommen og fornemme, at nu er det nu :)
Jeg tænker, at det vil være godt, at I fortæller jeres datter rimelig hurtigt, at hun skal flytte institution, også selvom hun ikke er ældre end hun er, og det kan være svært at forholde sig til, at hun skal begynde et nyt sted om en måned... Jeg tænker, at det kan være nødvendigt, fordi der er en anden pige, som skal rejse, og I kan risikere, at pædagogerne taler om dette og måske i den forbindelse også nævner, at jeres datter stopper... Det er vigtigt, at jeres datter hører det fra jer og ikke overhører noget, som hun ikke forstår og derfor risikerer at blive ked af. Det er naturligvis ikke sikkert, at det sker, men det er bedst, hvis hun hører det fra jer. I skal naturligvis også sige det til institutionen, lederen og den pædagog, som hun er tilknyttet, og det vil jeres datter sandsynligvis også høre, så også her vil det være godt, at hun har hørt det først...
Der er i princippet heller ikke noget i vejen for - når alle ved, at hun stopper - at I sammen med jeres datter f.eks. henvender jer til pædagogerne og spørger ind til, hvordan I kan sige farvel på en god måde. Det vil gøre det hele langt mere naturligt og okay, at I netop flytter - det er der jo ikke noget forkert ved, og det er vigtigt, at jeres datter ikke føler sig forkert :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At fortælle hende, at den anden pige også stopper, kan være en måde at sætte lidt tid på - altså først "stopper den X" og "derefter stopper du", ligesom det at den ande pige siger farvel og måden det foregår på, måske kan bruges til en drøftelse af, hvordan I får sagt pænt farvel.... Jeg går ikke ud fra, at de to flytter til samme børnehave, som jeg læser jeres brev, så flytter den anden pige til et 3. sted..
Men ellers har I ret i, at det naturligvis er begrænset, hvor meget information jeres datter kan håndtere med den alder hun har, og der skal være plads til, at hun i første omgang måske ikke siger særlig meget, men hellere vil lege videre - og at hun så senere vender tilbage, eller I selv bringer det op igen :)
Jeg vil også lige nævne, at jeg sammen med Erik Sigsgaard har lavet bogen "Ha´ en god dag, skat" om børns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave. Den handler blandt andet om at vælge det rette dagtilbud, om hvordan man følger barnet bedst ind af døren og henter igen, om hvad der sker i løbet af dagen og om den gode dag osv.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :) Glæder mig til at høre, hvordan det går :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.