Svar: Aldrig været god til at sove
Kære AKL
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og alle dine tanker - og velkommen til:)
Du har helt ret i, at det er en ond cirkel med alle de flasker - også selvom jeres datter ikke falder i søvn med den i munden, og selvom hun ikke drikker mere end 110-150 ml af gangen... Mælken fylder for meget i maven, og det tager pladsen op for den mere rigtig mad, og det er en forudsætning for at kunne sove igennem om natten, at hun spiser nok hele dagen igennem :) Derfor er du nødt til at skære ned for antallet af flasker og øge indtaget af fastere føde.
Jeg vil anbefale 4 flasker i døgnet, nu hvor hun er 7 måneder gammel og jeg vil anbefale, at disse flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Jeg er helt med på, at du synes, det er rigtig svært at få hende til at sove, hvis ikke du giver hende flaske, men det er netop vigtigt, at du nu forsøger at vænne hende til, at hun i stedet kan få et mellemmåltid, drikke vand af kop og at flasken således helt kan undværes. Det betyder, at hun ikke længere skal tilbydes flaske før formiddagsluren og før dagens 3. lur.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7: Øllebrød, vand af kop.
Formiddag 8.30-9: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - mellemmåltidet erstatter flasken
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignede i hånden at gumle på selv. Må også gerne få små rugbrødshapsere, hvis hun er parat til det - men det er vigtigt, at hun også stadig får grøntsagsmos, så hun bliver mæt nok :)
Flaske og puttes til middagslur kl 12-12.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød eller havregrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop.
Puttes til dagens 3. lur - og uden flaske - mellemmåltidet erstatter igen flasken.
Aften 18: udgangspunktet mere og mere familiemaden - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris. Maden skal være moset men får gradvist mere og mere bid, der suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende, som hun selv kan sidde og gumle på ved siden af mosen. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23.30: Drømmeflaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så får sin tidlige morgenflaske og sover videre igen...
Hvis du synes, det er svært at vænne hende fra flasken, når du triller hende i barnevognen til lur, så vil det være en god idé, at du tilbyder hende lidt bløde frugtbåde eller evt. ...
... lader hende sidde med en baby-feeder (lille net, hvori du kan komme lidt frugt og kogte grøntsager) og lader hende sidde og sutte på dette. På den måde anderkender du hendes lyst til at sutte og hendes vane med at skulle have noget i munden før hun sover. Det er dog ikke noget hun skal have - og bedst vil det naturligt være, hvis hun kan få sit mellemmåltid, drikke vand af kop og så lærer at sove uden at hun behøver yderligere for at finde ro.
Det er vigtigt, at du stadig giver hende grød og mos i løbet af dagen, så hun fyldes ekstra op den vej igennem. Det kan være hjemmelavet og også færdiglavede retter. Det vigtigste er, at du får hende til at spise lidt mere i takt med at mælkeindtaget skrues ned.
Flasken midt nat kl 02 bør du gradvist trappe ud af, så hun får mindre og mindre mælk der og tilsidst helt kan undvære den. I takt med at hunøges i madindtag om dagen og aftenen skulle det gerne blive lidt lettere at undvære flasken midt nat. Samtidig kan det, at hun begynder at få færre flasker også nogle gange gøre, at hun øger sit indtag af mælk lidt i hver flaske og måske vil nyde den lidt mere, fordi hun ikke får den så tit :) Det vil dog være rigtig fint, hvis hun drikker ca. 110-150 ml 4 gange dagligt - det dækker fint hendes behov for mælk :) Derudover får hun jo også mme i grød og mos, og så skal hendes væskeindtag dækkes via vand af kop... :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er en rigtig god idé, at du vælger at trille hende en tur, når hun skal sove om dagen, så du på den måde hjælper hende med at overgive sig til søvnen, og du må gerne gå en længere tur til middag, for på den måde at holde hende sovende. Det er netop med til at påvirke hendes indre ur, så hun begynder at fornemme behov for en længere middagslur og dermed begynder selv at sove dette.. så du fremadrettet ikke behøver vandre gade op og gade ned, men hun bliver i stand til selv at komme videre i søvnen.
Det kan dog nogle gange være en god idé, at du forsøger at minimere behovet for bevægelse. Du skriver, at I pt. øver at stille barnevognen lige før hun lukker øjnene, så hun registrerer, at barnevognen står stille - og det er rigtig godt. Du kan dog også forsøge at gøre det, at du triller vognen, når hun siger noget, men lige så snart hun ligger og bare kikker, så holder du vognen stille. Når hun igen begynder at sige noget, så triller du igen, og så snart hun er stille, så holdes vognen stille. På den måde kan hun gradvist vænnes til, at hun ikke behøver være i bevægelse hele tiden, men at det kan være okay blot at ligge og kikke i sin vogn og finde roen på denne måde :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.