Annonce

Annonce

Svar: Hjælp! Udfordringer med søvn


18. januar 2019

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første tænker jeg, at det er alt for tidligt, hvis du forsøger at putte din dreng kl 18.30-19... Hvornår han er parat til at sove afhænger naturligt af, hvornår han står op og hvorvidt hans dag også indeholder en middagslur - og jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget han sover. Men du skal regne med, at han samlet har behov for ca 12 timers søvn i døgnet og sover han f.eks. en time til middag, og starter dagen kl 07, så vil hans puttetidspunkt ikke være før kl 20.

For det andet, så lærer din dreng lige nu, at det at skulle i seng og sove består af et ritual, som varer fra kl 18.30-21.30... og hvor både han og mor bliver mere og mere frustreret, du forsøger igen og igen at putte ham i egen seng og ender så med at lade ham sove i din seng. Han rejser sig igen og igen, fordi han ikke er træt og parat til at sove, når du forsøger - og ingen kan sove på kommando. Og så rejser han sig fordi han har brug for dig, brug for at være sammen med dig.

Derudover så tænker jeg, at som jeg læser dit brev, så er I adskilt dagen igennem, du går på arbejde, studerer eller lignende og han er sandsynligvis i børnehave. Det betyder, at I er væk fra hinanden hele dagen og han har netop brug for at I er sammen om aftenen. Jeg forstår godt, at du kan have brug for at have fritid og ro til dig selv om aftenen, når han er lagt i seng - men du skal finde balancen, hvor I også hygger jer sammen om aftenen og bruger tid sammen - og hvor han naturligt puttes senere i seng.

Lige nu er du nødt til at putte ham i seng så sent, at du med sikkerhed ved, at han vil kunne falde i søvn inden for ca 15 minutter. Det betyder, at hvis han ikke sover før kl. er 22, så skal du ikke putte ham i seng før kl 22. I stedet må du gøre aftenen hyggelig for jer begge, give ham bad, frottere ham godt med håndklædet, give ham lidt massage osv. så han kan mærke dig og I har tæt ...


Annonce

... fysisk kontakt. Derefter må du gerne tilbyde ham et godnatmåltid, det kan være rester fra aftensmaden eller en portion havregryn med mælk. Så skal han have børstet tænder og så er det rigtig fint, at I læser og synger godnatsang.

Og stille og roligt skal du så rykke puttetidspunktet frem. Bibeholde samme ritual, men flytte på klokkeslettet, hvor han puttes. Så han puttes kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil du rammer det tidspunkt, hvor han vil være parat til at sove - og hvor han naturligt vænnes til at blive puttet med det ritual, som du gerne vil indføre.

Samtidig med at du flytter puttetidspunktet gradvist frem, så skal han stadig op til samme tid om morgenen. Det betyder, at uanset om det er hverdag eller weekend, så skal han vækkes, hvis han ikke vågner af sig selv. Og hans middagslur skal også holdes på en bestemt varighed. Hvis han trives med at sove 1 time til middag, så skal han ikke pludselig begynde at sove 2 timers middagslur. Det er ikke søvnen om dagen, som skal forlænges, det er søvnen om aftenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kræver rigtig stor tålmodighed at ændre på en rytme. Du skal have overskud til det og du skal indstille dig på, at det ofte tager 5-6 uger. Dette er under forudsætning af, at han ikke bliver syg, ikke skal starte i ny institution eller lignende. Det skal helst være en periode uden for mange ændringer i hverdagen i øvrigt...

Denne beskrivelse er meget kort skitseret - men det kan forhåbentlig give lidt idé om, hvad det kræver at ændre på en søvnrytme, så din dreng ikke sover så sent. Du kan desværre ikke putte ham tidligere i seng og regne med, at han så vil falde i søvn tidligere.. sådan fungerer det desværre ikke. Du er nødt til at se på hele dagens rytme og forsøge at skabe en dagsstruktur, som passer med hans samlede søvnbehov, så han begynder at føle behov for at komme i seng om aftenen og sove tidligere end han gør lige nu - dog sandsynligvis ikke så tidligt, som du forsøger at putte ham :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce