Svar: Nedtrapning af flasker - 8 mdr.
Kære Kris
Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig:)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger/flasker i døgnet, og når barnet bliver 8-9 måneder trappes ned til 3 amninger/flasker. Og jeg anbefaler, at disse 3 mælkemåltider ligger før middagslur, aften og sen aften.
Du fortæller, at du skal starte på arbejde om 3 uger, og du skriver også, at du gerne vil trappe ham ud af flaskerne om natten... De to ting hænger ikke rigtigt sammen. For det første, så vil han have behov for flaske, når du starter på arbejde og ikke er hjemme til at amme ham, og for det andet, så skal han stadig have flaske sen aften. Det er for tidligt at forvente, at han vil kunne sove igennem en hel nat uden mælk. Det er derfor et helt reelt behov, når han vågner og søger flasken omkring midnat. Og det er flasken tidlig morgen, som han stille og roligt skal trappe ud af - ligesom han heller ikke længere skal ammes før sin formiddagslur.
Du kan de næste par uger godt bibeholde amning før middagslur, men gradvist vil det være rigtig godt, hvis du kan udskifte denne amning med en flaske, så du er stoppet med at amme, når du begynder på arbejde - og så andre har en mulighed for at give din dreng den mælk, som han har behov for midt på dagen. Igen - de tre flasker bør ligge før middagslur, aften og sen aften :) Du skriver, at du har begrænset mælk tilbage og amningerne er små, og jeg læser også mellem linjerne, at du synes, det er rart, at du ved hvor meget han får at drikke via flasken. Ud fra dette tænker jeg, at det vil være den rette løsning for jer med 3 flasker og dermed ammestop.. Han skal altså ikke trappes ud af sine flasker men tilbydes flaske fast 3 gange dagligt.
Det er vigtigt, at du ikke begynder at tilbyde ham vand om natten i stedet for mælk. Han skal have sit mælkebehov tilstrækkeligt dækket og så skal ...
... han drikke vand af kop i løbet af dagen til måltiderne og også gerne som tørstslukker imellem måltiderne. Men han skal ikke vænnes til at drikke vand om natten, han skal lære at sove igennem efter flasken kl 24...
Du har helt ret i, at der er en sammehæng mellem hans indtag af mælk og hans indtag af mere rigtig mad. Og det spiller naturligt ind, at han har svært ved at tygge og spise mad med mere bid og struktur. Det er dog bedre at han spiser "cremet og blendet mad", end at han spiser for grov mad og ender med at kaste det op eller begynder at forbinde det at spise med noget ubehageligt.
En dagsplan kunne f.eks. se således ud:
Morgen 7: Grød, vand af kop.
Formiddag 9: Små bitte bidder af en lys bolle med lidt smør, friske bløde frugtbåde i hånden at gumle på selv, frugtmos - vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes eller have flaske først
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Små bitte bidder af en lys bolle med smør og tilbydes igen friske bløde frugtbåde i hånden og lidt frugtmos. Vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. udgangspunktet er jeres mad. Det må gerne være cremet mos, som han lige nu bedst kan kapere. Suppleres med en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt broccoli eller blomkål, som han selv kan sidde med og gumle på. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.
Tilbydes en godnatgrød og vand af kop. Får derefter børstet tænder
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk eller vand til næste morgen, hvor dagen så starter med grød...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...