Svar: Altid sovet dårligt
Kære Thilde
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er nok ikke nogen tvivl om, at jeres dreng har eller har haft et søvnassociationsproblem, som handler om, at han har været afhængig af bryst og vugning i jeres favn for at falde i søvn. Det lyder derfor rigtig godt, at I har ladet far tage over i en periode, for det har betydet, at jeres dreng nu kan nøjes med 1-2 amninger om natten og det er rigtig godt. Og som jeg læser dit brev, så har I også stoppet behovet for at skulle vugges i favn. Det går altså den rigtige vej, selvom det går langsomt...:)
Du skriver, at I putter ham i egen seng, men at hans seng står i soveværelset... Har I plads til og mulighed for at putte ham i eget værelse? Jeg spørger fordi det lyder som om, at I forstyrrer hinanden om natten og jeres dreng lyder til at have en del natlige lyde og flere opvågninger, faktisk også have en "pludre-periode" om natten, som naturligt forstyrrer jer, og hvor det nogle gange kan hjælpe at man ikke sover i samme rum.
I forhold til vuggedød, er der ikke nogen problemer i at lægge ham på eget værelse nu og han er sandsynligvis også ved at være så motorisk stærk, at han kan skifte stilling undervejs i søvnen. Og han vil naturligt have en del uro, når han sover - og hvis I ikke ligger sammen, så vil du måske ikke vågne ved det, og samtidig vil der naturligt også gå lidt tid, før du eller far reagerer på hans lyde. Det vil give ham mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd - og har han brug for jer, vil han græde og I vil naturligt kunne hjælpe ham...
Mange børn har netop i 7 måneders alderen en periode, hvor de pludselig begynder at vågne om natten. De er ikke kede af det, men ligger og pludrer og småsnakker - og det kan lyde rigtig hyggeligt, men jo ikke, når man gerne vil have sin nattesøvn :) Det virker som om, at børn i denne alder nogle gange har behov for at udnytte de mørke og stille nattetimer til at øve sproglyde, og det stopper igen - i hvert fald om natten. Så tiden arbejder også lidt for jer her.
Nogle gange hænger opvågningen sammen med det tidspunkt, hvor barnet sover middagslur. Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser og en søvnfase indeholder perioder, hvor vi sover let, og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode, hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03/04, og det er derfor ofte lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer...
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner, og op igennem formiddagen, frokost, - og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap, og hvis vi ikke får en lur, så klarer vi det ofte med lidt sukker og en ...
... kop kaffe, når vi er voksne, hvor børn ofte har brug for en middagslur ... :)
Det betyder, at når man ser over et døgn, så er der altså et peak kl. 03/04 om natten, hvor vi sover let og gerne står op, hvis vi skal tisse osv. og det modsatte dyk om dagen kl. 15-/16, hvor vi ofte er trætte og godt kunne have brug for et hvil. Og nogle gange ser man, at børn har et søvnmønster, hvor de f.eks. sover lur mellem 15-16 og så har en modsat vågenperiode om natten mellem kl 03/04...
Jeres dreng sover ofte middagslur på dette tidspunkt og du kan derfor godt prøve at lægge mærke til, om det er på samme tid at han om natten vågner. Hvis det er tilfældet, så kan man nogle gange ændre lidt på hele dagens rytme.. Det kan dog være svært med så lille et barn, som jeres dreng stadig er, men det kan godt forsøges. Du kan f.eks. tage udgangspunkt i en af de dage, hvor han vågner allerede kl 06, fordi det naturligt kan være med til at rykke hans lure lidt frem - så han puttes lidt tidligere til formiddagslur og dermed også får rykket sin middagslur frem, så den ligger tidligere.
Man kan naturligvis godt tænke, at så rykkes hans vågenperiode om natten vel tilsvarende frem, men det er ofte ikke tilfældet, så derfor kan man nogle gange have effekt af dette. Det betyder, at en dagsplan så kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre (hvis han ikke vågner af sig selv og søger brystet her, så kan denne amning begynde at blive sprunget over)
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: ½ bolle med smørepålæg som nu, frisk blød frugt i hånden, og vand af kop
Puttes til formiddagslur kl 9-9.30 og sover som nu ca 1.5 time
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med gnavegrønt og også gerne små brødhapsere som nu :) Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 og sover igen ca 1.5 time
Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet er mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager... Suppleres med mad i hånden og får også stadig moset mad, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Drømmeamning og sover uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen enten starter med en tidlig morgenamning eller starter med grød.
De fleste børn vil i 8 måneders alderen begynde at kunne undvære den tidlige morgenamning og således trives med 3 amninger der ligger før middagslur, aften og sen aften - og det kunne godt lyde som om, at jeres dreng måske begynder at kunne springe amningen tidlig morgen over - i hvert fald nogle nætter... :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og at du også får lidt viden med på vejen, som du måske ikke har overvejet før :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.