Annonce

Annonce

Brev:

Søvnrytme og antallet af lure


15. januar 2019

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Søvnrytme og antallet af lure

Kære Helen

Så er jeg tilbage med nogle spørgsmål til søvnrytme og antallet af lure.
Vores søn er nu snart 8 måneder, og jeg har endnu engang brug for et godt råd i forhold til hans søvn.

Som det ser ud nu, vågner vores søn omkring 7-7.30 om morgenen og går i seng 19.30-20. Han sover rigtig fint om natten og vågner typisk først omkring kl. 5 for at få mælk. Andre gange sover han helt til, vi står op, og så går vi bare direkte til morgengrøden. I så fald skal jeg så stadig vente med amning til før middagsluren, for der synes jeg jo, at det er meget længe siden, at han har fået mælk (kl. 19 ca), så i de tilfælde plejer jeg faktisk at give ham mælk inden formiddagslur.

Mht. søvnen så er det stadig antallet af lure, der udfordrer os, fordi han ikke sover så længe af gangen. Han sover helst omkring 9.30 og højst 1,5 time (andre gange kun 45-60 min). Til middag trækker jeg den til omkring kl. 14, så eftermiddagen ikke bliver for lang for ham. Han kunne dog godt sove før. Der sover han oftest 1,5 time. Jeg synes dog stadig, at det kan være meget svært for ham at holde sig vågen til kl. 19.30-20, når han vågner omkring 15.30 (specielt hvis han indimellem vågner kl. 15). Men vi synes også, at det begynder at blive lidt for meget med en tredje lur, da den kan ligge ret sent. Han tager den dog stadig gerne. Han er dog sjældent i specielt godt humør, når han vågner fra den 3. og vågner ofte også ...


Annonce

... med gråd (hvilket han meget sjældent gør ved de andre to). Hvad vil du foreslå os? At give ham to - eller fortsætte lidt endnu med de tre? Sover han nok timer i løbet af dagen? Og hvad med det lange stræk på omkring 4 timer om aftenen - er det ok i hans alder?

Det skal siges, at vi har forsøgt os med at afkorte nattesøvn noget mere, men det lader ikke til at påvirke søvnen om dagen. Vi har erfaret, at han sover max tre timer om dagen, ligegyldig hvordan han har sovet om natten.

En anden ting er ift. dagsrytmen. For min søn er begyndt at have et stort behov for at komme ud og opleve noget, så vi er begyndt til en del aktiviteter her i vores nye lokalområde bl.a. svømning, rytmik og babysalmesang. Jeg skal gå hjemme med ham indtil maj, så det er rigtig rart for os begge at komme lidt ud. Min store udfordring er dog, at alle aktiviteterne ligger lige omkring kl. 10, hvilket jo passer elendigt ift. ovenstående. For enten skal han have en kort lur inden og vække ham, hvilket betyder, at resten af dagen bliver for lang ift. kun to lure. Alternativt skal jeg presse ham lidt og vente med at lade ham sove til efterfølgende, hvilket kan betyde, at hans første vågne stræk nogle gange vi blive på 3,5 time. Så der forudser jeg en del pyler, men måske skal han bare vænne sig til en anden rytme? Hvad tror du vil være mest hensigtsmæssigt?

På forhånd tak for dine altid gode råd.

Bedste hilsner
Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce