Svar: Er vågen hver 2. time om natten
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at jeres dreng nu har fået lagt dræn - det skulle meget gerne hjælpe på hans ører og dermed på søvnen :) MEN, det virker ofte ikke fra den ene dag til den anden, for det er sådan, at når jeres dreng gennem længere tid har været vant til at vågne med smertejag fra ørerne, så sidder denne erfaring i kroppen på ham. Selvom han ikke længere har ondt, så kan han altså stadig godt vågne, fordi kroppen tror, at det er sådan det stadig er... og det tager rigtig lang tid at få en ny erfaring lagret i kroppen...
Samtidig er det meget vigtigt, at du ikke giver din dreng en flaske i munden, hver gang han har disse opvågninger, fordi han så lærer, at han har brug for sin flaske, for at kunne sove. Han bliver således uhensigtsmæssigt afhængig af sin flaske - og det forstyrrer både din og hans søvn. Det samme kan ske, hvis du hver gang giver ham sut i munden, så kan han få det, som jeg kalder "vanebetinget afbrudt søvn". Det er derfor vigtigt, at du om natten forsøger at hjælpe ham med stillingskift, beroligende ord, beroligende hænder, og prøver at lulle ham videre i søvnen - uden at give ham mælk eller sut i munden - og så vidt muligt uden at du skal tage ham op.
Det er vigtigt, at han falder i søvn i sin seng om aftenen og ikke forbinder din favn med stedet, hvor han sover. Hvis han falder i søvn hos dig og derefter flyttes til sin seng, så vil han naturligt søge dig og din favn igen og igen om natten. Derfor er det vigtigt, at han når at følge med i, hvor han rent faktisk puttes - det vil gøre det lettere for dig at hjælpe ham videre i søvnen om natten, uden at du behøver tage ham op.
Det kan dog nogle gange godt være sådan, at han vil have bedst ved, at du ikke ændrer alt på en gang, så han måske får lov til at ligge tæt med dig - evt. i en seng koblet til din seng. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at han ikke kan trille ud af sin seng, men det vil være rigtig godt, hvis han kan mærke dig, fornemme dig og du kan lægge en beroligende hånd over på ham, uden at du behøver stå op og uden at han skal op... Så du igen og igen forsøger at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt og gradvist ...
... vænner ham til at sove mere og mere på afstand af dig. Så flasken og afhængigheden af flaske fjernes før han vænnes fra din favn...:)
Godnatgrøden anbefaler jeg ofte først fra 8 måneder, og jeres dreng er ikke helt blevet 8 måneder endnu, så måske er det for tidligt.... Det kan også være, at du tilbyder ham for stor en portion, så han ikke har plads i maven til at drikke sin flaske, og derfor afviser den.. Da han ikke er ældre end han er, så er det stadig vigtigt med mælken, og det vil være rigtig godt, hvis han kan drikke 4 flasker i døgnet i 7 måneders alderen og når han bliver 8-9 måneder, må du gerne skære ned till 3 flasker.
Mit forslag til en dagsplan for et barn på 8 måneder kan se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Små bidder af en blød bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørtbart pålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Små bidder af en blød bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Der skal være mad i stykker, små hapsere som spises med fingrene eller puttes i munden, større stykker til hånden, der gnaves og også stadig skemad. Udgangspunktet er jeres mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca kl. 19.30 og får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten kl. ca 20...
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Hvis jeres dreng ikke er parat til godnatgrød, så er det bedre, at I springer grøden over og i stedet tilbyder ham flaske, før han skal sove. Det er vigtigt, at han får sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket. MEN, når det er sagt - hvis han kan puttes uden flaske om aftenen, så kan det også være en fordel i forhold til hans opvågninger og søgning efter flasken om natten, så du kan også prøve at tilbyde ham grød og mme af kop i stedet for flasken og se om det vil gøre en forskel hos jer...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...