Svar: Når en 2 årig slår ud?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er helt naturligt, at jeres datter reagerer som hun gør - i 2 års alderen sker der en kæmpe udvikling både fysisk og mentalt, og mange forældre oplever netop 2års alderen som en lidt svær periode.

Jeres datter er igang med at udvikle sit selvbillede, og det betyder, at hun nu og i de næste mange måneder frem, vil forsøge at finde ud af, hvem hun selv er, og hvordan hun påvirker andre. Et led i dette vil f.eks. ofte være at sige "Nej!" eller sige "Min!" og hvis ikke hun er begyndt på dette, så kommer det nok i løbet af det næste halve år...:) Og en måde at sige nej på, at f.eks. også ved at slå fra sig - og reagere fysisk.

Jeres datter er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer, når hun er sammen med dig, far og andre voksne. Hun har rigtig meget brug for ros, det gør hende glad og stolt, når hun mærker, at I tror på hende, tror på at hun kan og at I synes godt om det hun gør. Og hun bliver rigtig rigtig ked af det, når hun mærker, at I ikke vil, som hun vil, det kan være, hvis I irettesætter hende eller stopper hende i noget, hun gerne vil - altså f.eks. når I siger nej til, at hun ikke må slå eller stopper hende i at være efter hunden...

Det er vigtigt, at I siger fra, når hun gør noget forkert. Hun må naturligt ikke slå, hun skal også lære at være sød ved andre - det gælder både mennesker og dyr. Og når I siger nej, så er det vigtigt, at der er sammenhæng imellem det I siger, og det I signalerer. Så når I siger "Nej!", så skal I også signalere nej i jeres blik, mimik og handlinger. Og ofte hjælper det, hvis I kan lade en handling følge med jeres nej. Det betyder, at hvis hun f.eks. sidder på dit skød og slår ud efter dig, så sætter du hende ned og væk fra dig med besked om, at hun ikke må slå. Altså siger nej og samtidig flytter hende fra dig. Så hun på den måde lærer, at hvis hun skal sidde på skødet, så skal hun ikke slå, for det bryder du dig ikke om.

Konflikter er en del af hverdagen, når man har børn i denne alder :) Men det har stor betydning, hvordan man kommer ud af en konflikt, og her har I som forældre en vigtig rolle. Vrede, frustration og fortvivlelse hører alderen til, og det er rigtig vigtigt at lytte efter, hvad det egentlig er, hun prøver at fortælle og så forsøger at handle lidt forskelligt, alt efter hvad det er der foregår. Hun er naturligt så lille, at hun ikke kan sætte ord på sine følelser, og derfor vil hun reagere fysisk - hun kan slå, sparke, hive i hår, bide.. ligesom hun også ofte vil få anfald af fortvivlelse. ...

---

---

... Det sker, fordi hendes hjerne stadig er meget umoden.

Når hun har anfald af fortvivlelse, så er hun ikke uartig, men reagerer som hun gør, fordi hun ikke kan andet. Så når du siger nej eller far siger nej og hindrer hende i noget, som hun gerne vil, så bryder hendes verden sammen. Det kan også være fordi skoene driller, eller når maden falder af skeen, at du giver hende et æble, og hun hellere ville have en banan, at hun får den blå kop i stedet for den røde kop, eller når du hjælper hende med jakken, og hun synes det skulle være far, som hjalp hende.. det kan altsammen give anfald af fortvivlelse...

Det betyder, at hendes indre er i oprør. Der drøner adrenalin rundt i kroppen, og det virker som ild - hvis man puster til det, blusser det op. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at lytte til hende og accepterer de store følelsesudbrud, som hun naturligt har. Det er vigtigt, at I forsøger at vise hende forståelse, og derfor forsøger at finde ud af, hvad der udløser hendes vrede - hvad er årsagen til, at hun f.eks. slår... det at hun slår kan være udtryk for nogle følelser, som hun ikke har ord til at udtrykke. Så nogle gange kan det f.eks. være godt at sige "det er også irriterende, at vi skal køre nu" eller "det er også dumt, at du fik den røde kop"... Så hun hører, at I forstår det, - også uden at det bliver som hun gerne vil :) Det er vigtigt, at I kan rumme hendes vrede og frustrationer, når hun nogle gange får et nej. Når hun føler sig lyttet til og føler, at I anerkender hendes følelser, roligt og fattet, så klinger hendes vrede af.

---

---

---

Børn kan sige nej på mange måder - det kan være et kropsligt nej, hvor hun f.eks. holder sig for ørerne, eller ikke vil høre, hvad du siger. Det kan også være at skubbe jer væk eller trække sig fra jer, eller slå ud efter jer... Hun kan have et bestemt nej, hvor hun fast og bestemt siger "Nej!", "Jeg vil ikke!", en tydelig markering af, at det her vil hun ikke være med til. Hun kan have et prøvende nej, hvor hun vender sig om, kikker på jer og alligevel gør noget, som hun ved, at hun ikke må.. Hun kan have et legende nej, hvor hun grinene løber sin vej, selvom I siger nej, fordi hun vil have, at I løber efter, fanger hende og giver hende en kildetur.. Og hun kan have et afmægtigt nej, hvor hun rigtig gerne vil noget, men ikke mestrer det og derfor bryder sammen - "nej, nej, nej, kan ikke...!"

Jeg vil anbefale jer rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)

Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---