Svar: Græder ved syn af mad

---

Kære søde du

Tak for dit brev - og nej I er bestemt ikke de eneste som oplever, at det kan være svært med skemaden... :)

Det skal naturligvis være til at holde ud for både mor, far og barn... Og hvis jeres datter græder ved synet af mad og tydeligt viser behov for brystet, - og dette på en måde, hvor hun derfor ikke kan koncentrere sig om skemaden, så skal I naturligvis forsøge at finde en balance her...

Nogle gange, når man starter op med skemad, så kan barnet godt have behov for, at få bryst for lige at slukke den værste sult og finde roen, så barnet derefter bedre kan koncentere sig om skemaden.. Her er der ofte tale om lidt yngre børn, men det kan naturligvis godt gøre sig gældende hos jer:) Det kan derfor godt være nødvendigt, at du nogle gange tilbyder hende brystet, når hun vågner og efter en lang lur viser behov - og så derefter tilbyder skemaden, som hun så bedre kan koncentrere sig om at spise. MEN, det er i givet fald vigtigt, at hun ikke fylder sig med mælk. Det er snarere en tørstlukker og en beroligende tår, som hun tilbydes, og ikke et mælkemåltid. Og stille og roligt i takt med at hun så begynder at kunne koncentrere sig om skemaden og får roen omkring dette, synes det er okay, så kan du begynde at fjerne amningerne helt...

Du spørger, hvordan du skal agere, når hun græder under måltider, og det kommer lidt an på, hvorfor og hvordan hun græder. Nogle gange kan hun græde, fordi det går for langsomt med maden. Det er lettere at spise af et bryst, og hun er sulten og har brug for mad i maven og bliver ked af det, fordi hun ikke kan vente på maden...

Hu kan også græde, fordi maden er for varm, eller serveres på et forkert tidspunkt eller måske er for svær for hende at spise. Eller hun kan græde, fordi hun forbinder det at sidde ved bordet med noget som ikke er rart, eller fordi tiden trækker ud og hun ikke kan koncentrere sig mere... eller måske fordi hun ikke er mundmotorisk parat til den mad hun tilbydes... Der kan være rigtig mange faktorer som spiller ind og derfor også forskel på, hvordan I hjælper hende videre :)

Hvis det går for langsomt med maden, så kan du sætte tempoet lidt op, temperaturen kan tjekkes, konsistensen kan du ændre på osv. Det kan også nogle gange være en idé at lade hende sidde på jeres skød, når hun tilbydes skemad, fordi det kan virke mere trygt og være med til at gøre, at hun bedre kan koncentere sig om maden. Nogle gange er man også nødt til at holde helt pause fra skemaden i en periode, fordi hun oplever det som ubehageligt. Andre gange er det bedst at tilbyde hende mad i hånden, og så følge efter med lidt på en ske eller bruge f.eks. ristede rugbrødsbjælker som ske, så hun stadig smager, sutter, synker og får en fornemmelse for at maden og at det at spise kan være godt...

Der er naturligt børn, som har svært ved den lidt fastere føde. Nogle børn har det man kalder for sansemotoriske problemer - og det kan godt medføre udfordringer omkring maden. Barnet kan ...

---

---

... reagere på madens duft, temperatur, konsistens osv. og er barnet ikke tryg ved at spise, så kan barnet gå fra tryg til utryg i løbet af meget kort tid - f.eks. som når du skriver, at jeres datter fint kan sidde i sin høje stol med legetøj, men så snart I nærmer jer med maden, så reagerer hun og bliver tydeligt utryg ved situationen og spisningen lykkes ikke.

Man taler om, at barnet har tre zoner i forbindelse med spisning - grøn zone, som er barnets komfortzone, gul zone, som er når barnet er i forhøjet beredskab, og rød zone, hvor barnet er i alarmberedskab. Et barn med sanseintegrationsproblemer kan gå fra grøn zone til rød zone meget hurtigt og ofte ved vi som forældre ikke, hvad der præcis trigger dette. For jer handler det dog meget om at forsøge at holde jeres datter i komfortzonen, når hun skal spise - og dermed forsøge at gøre det, som I fornemmer vil gøre hende mest tryg ved maden og spisningen. Det kan f.eks. være at amme hende kortvarigt før et måltid eller lade hende sidde hos jer, når I tilbyder hende mad - og hvis det hjælper hende, så er det sådan lige nu....:)

Stille og roligt kan I så begynde at ændre lidt på situationen, så hun måske kommer over i gul zone, men ikke længere tid og ikke så voldsomt, at hun ikke kan komme tilbage til grøn zone igen. Samtidig er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvad der i øvrigt sker omkring jer/hende, når det er spisetid. Nogle gange kan det være rart, hvis der er andre omkring bordet f.eks. bedsteforældre osv. fordi fokus så ikke er på jeres datter, hvilket kan gøre spisesituationen rarere for hende. Andre gange kan det være godt, hvis der ikke er noget omkring jer, som kan forstyrre hende og fjerne hendes koncentration ved maden... Altså at der er fuldstændig madro og ikke andre ting, som stresser hende - f.eks. har nogle børn glæde af lidt dæmpet belysning, og at der slukkes for radio/tv imens man spiser.

---

---

---

Konsistensen af grød og mos skal måske være meget cremet og smagen mild - så hun ikke får for mange sansestimuli her, men får mad, som lige nu ikke giver for mange overraskelser undervejs. Det lyder for mig som om, at I skal forsøge at finde ud af, hvilke typer grød og grøntsagsmos, som jeres datter bedst kan lide og så holde jer til disse i en periode, fordi det kan være med til at gøre hende tryg ved at spise. Giv hende grød og mos, som passer til lidt yngre børn - hvis det er dette, som hun lige nu bedst vil kunne kapere. I kan købe færdige produkter og også tilbyde hjemmelavet mad :)

Prøv at lade være med at sammenligne med andre, lad jer ikke gå på af, hvordan de andre børn i mødregruppen og i familien spiser, prøv at lukke af for kommentarer, som gør jer kede af det. Hold fokus på, at hun skal være tryg ved at spise og at lidt er bedre end ingenting - for som det er hos jer lige nu, så stresser I alle over måltiderne, og det hjælper ikke på hendes spiselyst... :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---