Svar: Går sent i seng
Kære Kathrine
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeres datter lyder til at trives og få den mængde søvn, som hun har behov for. Og hun trives faktisk rigtig fint med sin rytme - men det fungerer ikke særlig godt for jer, hvilket jeg godt forstår.
Jeg tænker dog, at tiden arbejder stille og roligt for jer. Som det er lige nu, så vil de fleste børn have brug for 3 lure dagligt i 5 måneders alderen - to lidt længere lure og en powernap sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Og det lyder til at være tilfældet hos jer de dage, som du beskriver, fungerer bedst. Hun sover ca en time om formiddagen, 3.5 times middagslur og så en 1/2 time i løbet af aftenen - og går så sent i seng.
I 6-7 måneders alderen begynde de fleste børn dog at kunne springe dagens powernap over og således nøjes med to lure dagligt. Og det betyder naturligt, at jeres datter så vil kunne puttes til natten omkring kl 20 og derefter sove en længere nattesøvn. Det gennemsnitlige søvnbehov vil i 6 måneders alderen være ca 14.5 time i døgnet og det betyder, at hun kan sove ca 10.5-11 timer om natten f.eks. fra kl 20 til 06.30-07 og så sove ca 4-4.5 time samlet i løbet af dagen fordelt på to lure f.eks. en lille times tid om formiddagen og så 3-3.5 time om eftermiddagen, præcis som jeres datter faktisk gør nu. Årsagen til at hun går sent i seng skyldes altså, at hun stadig har behov for 3 lure og at den sidste lur ligger så sent, at den rykker puttetidspunktet til sent....
Da jeres datter sover så lang en middagslur, som hun ofte gør, så kan man nogle gange med held forsøge at flytte lidt på denne lur, for at se om hun kan nøjes med kun to lure allerede nu. Og det kan I godt forsøge - hvis det virker, er det fint. Hvis det ikke fungerer, så må det være sådan og så må I vente til hun bliver lidt ældre :)
Måden I gør det på er ved at komme et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så hendes middagslur naturligt komme til at ligge senere. Det vil sige, ...
... at I skal forsøge at skabe en længere og mere aktiv vågenperiode, før hun sover middagslur - og når hun så puttes senere til sin middagslur og dermed står senere op fra den, så kan hun nogle gange bedre holde sig vågen til om aftenen, hvor hun så kan puttes til natten i stedet for den 3. lur...
Det vil sige, at en dagsplan f.eks. kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder
Morgen 08: Tilbydes lidt morgengrød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos eller måske lidt øllebrød, for at vænne hende til rugbrødssmagen.. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov. Aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt.
Ammes/flaske og puttes til middagslur måske kl 13.30-14... og sover her sin lange middagslur en lille smule senere end normalt, hvorfor hun så også står lidt senere op af den...
Eftermiddag/tidlig aften 17: Ammes/flaske
Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten måske ca kl 20...
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover videre
Midt nat: Ammes og sover videre - de fleste børn er 6 måneder før de kan undvære mælken midt nat.. men da jeres datter tilbydes flaske, kan det godt være, at hun har en rytme, hvor hun spiser mælk, når hun puttes kl 20 og så igen kl 02 og tidlig morgen 06, og en sådan rytme vil også være helt okay :)
Som du kan se, så har jeg i min dagsplan indført et 3. skemåltid - morgengrød. Det kan godt være, at det er lidt for tidligt, men det kan sandsynligvis indføres i løbet af et par uger, hvis hun er vant til at spise 2 måltider dagligt og trives med dette :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Og rigtig godt nytår til jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"