Svar: Brug af slyngevugge
Kære Karoline
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :)
Det er et rigtig fint og meget relevant spørgsmål, du stiller omkring brug af slyngevugge.
Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at små børn lægges til at sove på ryggen og med hovedet skiftevis drejet til venstre og højre side. Det anbefales, at barnet puttes i en seng med en fast bund og en relativ fast madras. Når og hvis barnet f.eks. har behov for at gylpe, så vil det normalt pr. refleks dreje hovedet til siden, hvorved det kan komme op med den gylp som generer... Det anbefales også, at man sikrer sig, at barnet ikke får det for varmt under søvn.
Du har helt ret i, at en slyngevugge ofte ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da madrassen ofte runder, så barnet ikke ligger helt fladt og plant... og det kan godt være svært for barnet at dreje hovedet, hvis det f.eks. gylper.
Sundhedsstyrelsen hverken anbefaler eller fraråder slyngevugger - men holder sig til den generelle anbefaling om, hvordan børn bør sove. Og anbefalingerne er for at nedsætte risikoen for vuggedød.
Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at spørge, om du kan putte din datter i slyngevuggen om dagen - når du selv er vågen og kan holde øje med hende. Af hensyn til vuggedød vil man normalt ikke anbefale dette, fordi du naturligt ikke kan holde hende under observation hele tiden.. og man vil derfor heller ikke anbefale, at du bruger en slyngevugge til hende, når du selv sover...
Der findes dog forskellige modeller af slyngevugger, babykøjer, hængevugger, og man må individuelt vurdere, om den pågældende vugge lever op til ...
... Sundhedsstyrelsen anbefalinger. Det vil sige, at madrassen skal være fast, barnet skal have mulighed for at bevæge sig og dreje hovedet, barnet skal kunne ligge så lige, at det har frie luftveje, barnet må ikke kunne få det for varmt osv...
Rigtig mange forældre og børn har glæde af at bruge en form for vugge, der kan hænge og bevæge sig. Det hjælper barnet med at finde ro, barnet føler sig puttet og bliver skærmet lidt fra omgivelserne, lys osv. Og så har den vuggende bevægelse en stor beroligende effekt...
Jeg har ikke kendskab til, hvorvidt der har været sket ulykker ved brug af slyngevugger, eller om der er nogle særlige sikkerhedskrav, som man skal være opmærksom på. Men jeg har kontaktet Sikkerhedsstyrelsen og spurgt ind til dette. Jeg har ikke modtaget svar endnu, men skal nok gi besked, når og hvis jeg hører nærmere :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Rigtig god jul!
-----------------------------
Notat fra 20. December 2018
Ifølge Sikkerhedsstyrelsen, så er der på nuværende tidspunkt ikke nogen sager omkring slyngevugger. Slyngevugger er opfattet af produktsikkerhedsloven, og det betyder blandt andet, at producenten skal give forbrugerne de oplysninger, som er nødvendige for, at man kan vurdere de risici, der kan være forbundet med produktet.
Det kan ikke udelukkes, at der kan være samme problematik med slyngevugger, som man har diskuteret omkring bæreslynger - nemlig barnets liggestilling, som kan give en "chin-to-chest" position, der kan hæmme barnets vejrtrækning.
Det anbefales at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.