Svar: Tykkebevægelser men svært ved klumper
Kære Kris
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at din dreng er begyndt at lave tyggebevægelser nu - det er netop tegn på, at han begynder at blive klar til mad med lidt mere bid og tyggemodstand.
Man taler om, at der i forhold til mad er et "kritisk vindue" i 7-8 måneders alderen. I denne alder begynder barnet netop at kunne bruge sine kæber mere bevidst og vil begyndte at lave tyggebevægelser, præcis som du beskriver - og det er vigtigt at udnytte dette. Samtidig vil børn i denne alder ofte have en naturlig lyst til at putte i munden og smage på ting - det gælder deres legetøj, men det gælder også mad. Derfor er det en god alder at introducere barnet for nye smage, fordi det vil være med til at forebygge kræsenhed senere hen. Jo mere forskelligt børn smager i denne alder, jo bedre er det...
Så netop nu i 7-8 måneders alderen er det derfor rigtig godt, hvis du kan begynde at give ham mad med mere struktur og mad, som gradvist gøres grovere og giver lidt mere tyggemodstand, så han styrkes mundmotorisk, men det også vigtigt, at du tilbyder ham mange forskellige smagsoplevelser. Du skal derfor have fokus på især smag og konsistens netop nu...
Børn som ammes, vil ofte have en ret veludviklet kæbemuskulatur, og derfor er det rigtig godt, at du har ammet så længe som du har! Det vil være med til at styrke ham og kan gøre det lettere for ham at komme igang med mad med lidt mere bid.Det er dog helt naturligt, hvis han stadig har brug for tid - og derfor er det godt, hvis du kan lave hans grød og mos cremet og så skabe struktur ved at tilsætte hakket kød og fisk, lidt kogte ris og f.eks. som du gør - tilsætte lidt gryn eller flager til f.eks. hans frugtmos. I begyndelsen er det fint, at maden han tilbydes stadig kan synkes, men at han stille og roligt begynder at fornemme, at der er lidt struktur, som han skal ...
... arbejde lidt mere med. Og gradvist kan kød, fisk, ris osv. fylde mere og mere og derefter kan du gå over til at mose gradvist mere og mere med en gaffel, så maden bliver mindre og mindre cremet.
På sigt vil det ofte hjælpe ham, hvis den mad, som gives på ske - mere eller mindre kan synkes - og den mad som du giver ham med fingrene eller på en gaffel, skal arbejdes lidt mere med. Måden du serverer maden på kan på den måde hjælpe ham med til at finde ud af, hvordan han skal arbejde og bearbejde det. Og når han i 8 måneders alderen begynder med små brødhapsere, så vil de i begyndelsen skulle være ganske små, så det næsten er "krummer" og gradvist gøres de større. Og det vil ofte også hjælpe ham, hvis du her kan give ham maden ind i siden af munden med dine fingre, så han med det samme kan tygge sammen (den at du bliver bidt ;)) og ikke først skal finde ud af at bevæge det med tungen fra midten af munden og over i siden for at tygge...
Han kan have glæde af en babyfeeder, hvis det er meget svært for ham at kapere bløde frugtstykker og lignende. Det giver ikke det samme som at sidde med maden direkte, men det kan naturligt være en hjælp en overgang - og det er bedre end at du slet ikke lader ham sidde med noget i hånden selv :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I stedet for at give ham bondebrød opblødt i mme, så vil jeg anbefale, at du laver øllebrød til ham. Det er en cremet grød, som han godt kan synke og samtidig kan han så vænnes til rugbrødssmagen, så han kender denne, når det i 8 måneders alderen bliver tid til at forøge med lidt små brødhapsere. Du kan også lave ristede rugbrødsbjælker til ham, som han kan sidde med i hånden og gumle på selv. Og sørge for at udskifte disse, når de bliver for snaskede...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit.
Rigtig god jul til jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.