Brev:
Putteproblemer - 23 mdr.
Hej Helen
Vi er nye her på siden og håber sådan, at du kan hjælpe os i forhold til vores putteproblematik, da den fylder rigtig meget for os, og vi efterhånden er rigtig frustrerede. Nu håber jeg, at jeg kan gøre min lange smøre forståelig, ellers må du endelig sige til.
Vores datter på lige godt 23 måneder har aldrig været nem at putte, og har aldrig haft et særligt stort sovehjerte (hun har oftest sovet mindre end de andre i mødregruppen). Med tiden er hun blevet nemmere at putte til middag ude i sin barnevogn, om end vi nogen gange kæmper lidt med det herhjemme. I dagplejen er der ingen problemer.
Men det helt store problem er aftenputningerne. De har aldrig rigtig fungeret og har egentlig altid været lidt af en kamp på den ene eller den anden måde.
På det sidste er det blevet sådan, at hun først overgiver sig kl 22, selvom vi er begyndt omkring kl 20. Det startede med at være ca. 20.15, så ca. 20.30, så ca. 21, så ca. 21.30 og nu ca. 22. Det går ligesom bare i den helt forkerte retning.
Hun virker umiddelbart meget somom hun er en ”ugle”. Hun skal først op omkring ca 7.15 fordi far arbejder i butik, men hun skal stort set altid vækkes og er i dårligt humør og er pyldret om morgenen. Om aftenen er der tilgengæld fuld knald på energien og vi oplever hende nærmest aldrig sådan rigtig træt (hun viser ingen træthedssignaler) .Hvis vi lader hende, kan hun indimellem sove til 8-9 stykker i weekenden.
I løbet af dagen er hun en velfungerende pige, der trives og spiser som hun skal (hun har altid været utroligt glad for mad) Hun har aldrig været den store ”puttetrold” og er ikke typen man der ligger og nusser og ønsker nærkontakt. Hun er en temperamentsfuld men kærlig pige med fuld gang i både hovedet og kroppen.
Til hverdag går hun i dagpleje, hvor hun får frokost omkring 11.30 og puttes omkring 12.30 her kan hun sove alt fra 1 time til 3 timers eftermiddagslur. Lige for tiden tager hun ofte lange lure. Hun får eftermiddagsmad i dagplejen eller herhjemme alt efter hvornår hun er stået op og vi spiser aftensmad ca. kl 17.45 - 18 (Vi vil gerne lige have far hjem fra arbejde først, så vi kan spise sammen).
Herhjemme ser vi stort set aldrig fjernsyn om eftermiddagen og aftenen, den eneste skærmtid der er, er en video på mobilen når hun får børstet tænder, da det er helt umuligt at få lov ellers. Og indimellem får hun lov at se lidt, mens hun bliver smurt, hvis hun er meget ked af det (hun har en del børneksem og skal smøres 2x om dagen).
Efter maden leger vi typisk og laver forskellige praktiske ting eller putter i vores seng, indtil hun skal smøres, have børstet tænder og puttes. Det har i en lang periode været lidt i 8, at vi har puttet hende, men på det sidste har vi famlet lidt og prøvet at putte hende senere, fordi vi har været fortvivlet over, hvad vi skal gøre. Men det lader ikke til at hjælpe.
I weekenderne får hun lov til ...
... at sove som hun har brug for det, og vi vækker hende ikke om morgenen, hendes frokost og middaglur bliver derfor ”skubbet” hvis hun står senere op. Men det burde vi måske ikke?
Jeg vil forsøge at beskrive, hvordan vi oplever putningerne: For det meste får får hun læst 1-2 godnathistorier (dvs, vi kigger i bøger) i stolen ved siden af hendes seng. Så bliver hun lagt over i sengen og får lidt vand. Og vi siger godnat. Derfra starter ”showet” hvor hun vil have flere og flere bøger, og mere og mere vand for ligesom at holde det hele i gang. På det sidste har vi prøvet alle mulige ting, og følt os meget usikre, og måske derfor nok ikke været særligt konsekvente. Vi har prøvet lidt at gå fra hende, men det giver hun meget tydeligt udtryk for, at hun ikke kan lide. Hun græder og vi har svært ved at holde til at holde til det for hun ”giver den virkelig gas.
Man får fornemmelsen af at hun ”kører rundt med os”, da hun sjældent virker oprigtig ked af det når vi kommer ind. Det går oftes enormt hurtigt over (selvom gråden nogen gange fortsætter lidt) - hun peger på stolen ved sengen og siger ” sid der” eller bliver blot stille igen, og bagefter går hun rundt i sengen eller kører rundt og kan slet ikke få ro på kroppen. (hun har altid været sådan lidt 0-100. Enten er der fuld gang i hende, eller også sover hun. Der er ikke rigtig den der mellemting, hvor hun slapper af), og så snart vi så forsøger at gå er den gal igen. Sådan kan vi så køre i flere timer, hvor vi beder hende om at ligge sig ned og sove, synger for hende, holder hende i hånden osv..
Indimellem har det lykkedes os at få hende til at sove ved at vi blev derinde, men oftes går den bare op i leg og pjat når vi er der. Nogen gange kan hun også græde så vi oprigtigt tænker hun er ked af det, men for det meste har man egentlig fornemmelsen af at hun kører os rundt i manegen og i øvrigt slet ikke er træt, men hendes gråd er bare så intens at vi ikke kan holde os væk fra hende (hun kan virkelig give den gas og tårerne triller), og vi er sådan i tvivl hvad vi skal gøre. VI bliver også tit i tvivl om vi overhovedet er i stand til at læse hende – om hun er bange for at sove eller et eller andet.
Vi har virkelig et kæmpe stort ønske om at få mere ”styr på” putningen, så det bliver hyggeligt og rart og ikke får karakter af en kamp der altid tager hele aftenen. Hun kan garanteret også godt mærke at vi er frustrerede og stemningen er dårlig.
Voksentid er en by i Rusland for tiden og det er selvfølgelig også med til at gøre det hårdt. Samtidig bekymrer det os, om hun får nok søvn. Hvor meget søvn skal hun have i sin alder? Vi synes heller ikke vi vil vække hende fra hendes middagslure, selvom de kan være lange, eller om morgenen i weekenderne, hun må jo have brug for søvnen?
Hun vågner desuden ofte et par gange om natten.
Vi håber virkelig, du kan hjælpe os
Hilsen
to meget frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.
Putte senere eller vække fra lur
Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!