Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove før meget sent


6. december 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vil ikke sove før meget sent

Kære Helen.

Tak for dit svar fra sidst. Der var absolut nogle brugbare råd, og vi har taget det hele til os. Vores datter gylper stadig, men slet ikke i samme mængde som før. Jeg ammer fortsat fuld tid, og der er rigeligt med mælk til hende.

Vores pige er nu 3,5 måned, trives og vokser som hun skal og er en glad pige. Nu er vi så rendt ind i en anden udfordring.

Vi har i halvanden uge forsøgt at bruge dit søvnhjul for babyer på 3-4 måneder i håb om at indføre en 3. lur for vores datter. Indtil da sov hun nemlig kun to gange om dagen. Dagene var før nogenlunde sådan:

Vågnede af sig selv mellem 7.30 og 8.30, når der ingen planer var fra morgenen/formiddagen af. Hun blev selvfølgelig ammet med 2-4 timers intervaller døgnet igennem.
Lur til formiddag/middag kl. 9.30/10.00 til 12.30/13.00 og eftermiddag ca. kl. 14.30-17.00. Oftest vågnede hun af sig selv, men begge lurer ca. 3 timer ad gangen.
Af og til sneg der sig også en lille lur ind om aftenen, når jeg ammede hende, men hun vågnede ofte efter kort tid, efter hun var blevet lagt i sin babynest i stuen.

Jeg ammede ”godnat-amning” ved 21.00-21.30-tiden, hvor hun faldt i søvn uden at vågne igen og altså sovet igennem natten. Om aftenen har jeg skiftevis både siddet op og ammet hende og ligget og ammet hende; den ene aften på den ene måde og aftenen efter nogle gange på den anden måde. Når jeg har ammet i liggende position, har jeg ladet hende ligge i vores seng og først flyttet hende over i sin egen seng, når vi skulle i seng. Når jeg har ammet siddende, er hun blevet lagt i sin egen seng med det samme. Jeg har ikke på noget tidspunkt blevet siddende inde ved hende, da jeg har fornemmet, at hun sov tungt, trygt og godt.

Om natten har jeg ammet 1-2 gange; nogle gange vågnede hun af sig selv og dermed vækket mig. Andre gange er jeg vågnet, har taget hende op og ammet uden hun er vågnet af det. Hun sover altså fint om natten uden skrig og skrål.

Desværre er hun nu begyndt først at falde i søvn mellem kl. 00.00 og 01.30 uden nødvendigvis at have sovet i løbet af aftenen siden eftermiddagsluren. Det har stået på i ca. en uge og altså kommet efter vi gjorde antrit til indkøring af den 3. lur.
Min ægtefælle var til dit foredrag om søvn i Aarhus, og det var efter dét, at vi ville prøve at indføre den 3. lur jævnfør dit søvnhjul for hendes aldersgruppe.

Vi har derfor i en uges tid selv stået op ved 7-tiden og larmet så tilpas meget, at hun er vågnet ved 7.30-tiden i håb om at vende hendes døgnrytme :) Jeg har ammet og puslet hende, leget osv., og når klokken er blevet ca. 9.00, er hun blevet træt. Hun har derfor fået bryst i 10-15 min. og er faldet i søvn ved mig. Som regel er hun vågnet lidt ved, at vi har givet hende tøj på, så hun kan komme ud at sove i barnevognen. Nogle gange har vi gået en tur, andre gange har det ikke været nødvendigt for at få hende til at sove. Som regel har hun sovet fra 9.30. Vi har vækket hende ved 11.30-tiden for nogenlunde at følge dit søvnhjul (2 timers lur om formiddagen) og er blevet ammet når hun er kommet ind efter ...


Annonce

... formiddagsluren. Så leger vi og ved 13.30 bliver hun træt og bliver ammet, og ca. 14.00 er hun igen kommet ud i barnevognen. Så har vi været nødt til at vække hende ved 16.15-16.30-tiden for at følge din tidsangivelse en lille smule. Resten af dagen er hun blevet ammet 1-3 gange i løbet af aftenen, inden hun giver tegn til træthed. Når hun så er kommet i nattøj ved 21-tiden, og det berømte søvntog er kommet, så bliver hun ammet inde i soveværelset og falder i søvn ved brystet. Grundet gylperi skal hun jo gerne bøvse af, hvorved hun så desværre oftest vågner. Andre gange vurderer jeg, at hun sover så tungt, at hun bare kan lægges direkte i sin seng.

Den seneste uge er der så efterfølgende sket det, at hun vågner og er meget vågen. Jeg har flere gange lagt mig i seng ved siden af hende, nusset hende, holdt i hånd, holdt min hånd på hendes mave i håb om at give tryghed. Nussekluden bliver lagt ved hendes ene kind og sutten er i munden, men lige lidt hjælper det. Derfor ender det oftest med, at vi sidder i stuen og ser fjernsyn eller leger med hende – og så bliver klokken mange, før søvntoget kommer igen. Når det så kommer, så har vi faktisk oplevet, at ovenstående gentager sig endnu en gang, før hun falder i søvn for alvor. I nat (ved 2. forsøg) blev hun ammet i søvn, hvor jeg lå ned og ammede, og faktisk faldt jeg også i søvn, så hun fik den første times tid i smørhullet, hvilket jo på ingen måde er smart eller optimalt. Men min træthed og magtesløshed gjorde vel udslaget?!

Problemet med at vække hende om morgenen, når hun er faldet så sent i søvn er jo, at hun på ingen måde får den søvn, hun har brug for om natten. Og hvis vi ikke vækker hende om dagen efter lurerne, ja så sover hun rask 3-4 timer pr. lur i dagtimerne, hvilket jo heller ikke er optimalt for nattesøvnen.

I dag har vi kørt en anden taktik og ladet søvnen styre hende frem for vækkeuret:
I nat sov hun kl. 1, blev vækket 7.50 i morges ved at vi rumsterede rundt, amning kl. 8 og 9.25 med leg og bad imellem, lur kl. 9.45-13.15, amning 13.20 og nu allerede kl. 14.40 sover hun igen i barnevognen, da hun var så træt og slet ikke virkede udhvilet til trods for 3,5 times søvn; vi forsøgte endda med leg og sang for at aktivere hende.

Vi tænker, at grunden til trætheden i dag må være, at hun i flere nætter ikke har fået nok søvn. Vi skal af sted til et arrangement først på aftenen i dag, hvor hun formodentlig ikke kommer til at sove, så forhåbentlig bliver hun kørt naturligt træt dér?!

Vores spørgsmål er nu, hvordan vi undgår natteroderiet fremover? Men hvad gør vi fremadrettet med døgnrytmen for at få 3 lurer?

Har du nogle ideer til, hvordan jeg undgår at vække hende, når hun skal bøvse af, inden jeg lægger hende i sin seng?

Er det ok at vække ens baby, når man ikke ”skal noget”? Selv hader jeg jo også at blive vækket af min søvn ;)

Vi har læst rigtig meget i din bog om børn og søvn, men ikke rigtig fundet svaret på vores problem.

Jeg håber, du kan komme med nogle konkrete råd og overvejelser, som forhåbentlig kan hjælpe os videre.

Med venlig hilsen,
Camilla.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce