Svar: Rytme ved 6 måneder
Kære hjemmegående mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at det er gået så fint med at introducere skemad, det lyder som om, at jeres datter er rigtig god igang og nyder, når I sidder og spiser sammen som familie :)
Du har helt ret i, at der sker rigtig meget udviklingmæssigt med jeres datter netop nu. Hun begynder ofte at kunne være vågen i lidt længere tid og hun er naturligt meget interesseret i at bruge sig selv både motorisk og mentalt. Hun triller omkring på gulvet, øver sig i at få fat i sine tæer, lægger sig op på albuerne, forsøger at krybe osv. ligesom hendes verbale repertoire udvides nu - hun pludrer mere og mere, har flere og flere lyde, laver læbelyde og dybe svælglyde og nogle gange kan hun næsten forskrække sig selv med sine skrig... Og det betyder alt sammen, at hendes vågne perioder bliver mere aktive og at de derfor nogle gange også bliver lidt længere - og at hun begynder at kunne nøjes med to lure dagligt i stedet for de tre lure, som hun tidligere har haft behov for.
Hun har også brug for mere mad nu - flere skemåltider - samtidig med, at hun stadig skal tilbydes en del flasker for at få sit behov for mælk og væske tilstrækkeligt dækket. Det er vigtigt, at hun tilbydes vand til alle måltider og at flaske med mme stadig indgår som en fast del af hendes putteritual. Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at bibeholde rytmen med grød, når hun vågner og flaske, før hun skal sove :)
Og så er det også rigtig godt, hvis du kan begynde at give hende lidt mad i hånden, når hun skal spise. At sidde med mad i hånden en rigtig god øvelse. Hun lærer at mad smager forskelligt, at det kan have forskellig konsistens. Hun kan sidde og gumle, sutte, opbløde med spyt og får fornemmelse for at arbejde med mad i munden, hun får en naturlig fornemmelse for, hvor langt ind i munden man kan komme mad, før brækrefleksen f.eks. stimuleres... og det er med til at styrke hendes mundmotorik at sidde med mad i hånden... ligesom det er rigtig dejligt for hende at få lov til at styre måltidet lidt selv :)
Jeg anbefaler , at du f.eks. giver ...
... hende ristede rugbrødsbjælker eller agurk at sidde og gumle på selv - og hun skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende mad i hånden. Du bør IKKE give hende rå gulerod eller hårde stykker frugt som f.eks. æblebåde. De hårde grøntsager og frugter kan hun meget let få bidt et stykke af, og de kan også knække let, så et stykke kan sætte sig fast i halsen - derfor skal det hun sidder med være blødt og saftigt - det kan f.eks. også være en appelsinbåd...
Hvis du oplever at hun har rigtig svært ved at sidde med mad i hånden, men gerne vil give hende fornemmelse af at deltage og spise selv, så kan du også overveje at bruge et frugnet eller babyfeeder. Det er en lille beholder, som du kan komme forskelligt frugt og grønt i og som hun så kan sidde og sutte og gumle på. Det giver naturligt ikke det samme, som at sidde med maden direkte i munden, men det giver hende dog en følelse af at spise selv, og det er bedre end helt at spring over... :)
Med hensyn til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, så kunne den se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos gives på en ske. Vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12.30: Grøntsagsmos og der begyndes i 6 måneders alderen med lidt kød og fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Eftermiddag ca kl 14.. Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl ca 15 som nu
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med lidt kød eller fisk. Udgangspunktet mere og mere jeres mad. Suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Jeg håber at ovenstående dagsplan giver lidt idé om, hvordan døgnet kan skrues sammen nu og hvordan du sikrer hende både mad nok og mælk nok døgnet igennem :)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor