Svar: Trivsel - 6 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og alle dine tanker :)
Der er, som jeg ser det, især to ting som spiller ind hos jer. Det ene er, at jeres dreng måske sover for lidt om dagen og for meget om natten - det vil sige, at I skal forsøge at hjælpe ham til lidt længere dagslure og/eller tilbyde ham en ekstra lur sidst på dagen, så han får lidt mere overskud i dagtimerne - og nattesøvnen skal så være kortere. Som det er lige nu, så sover han ofte 12-13 timer om natten og 1.5-2.5 time i løbet af dagen, og samlet bliver hans søvnbehov dækket, men det kunne godt hjælpe ham og give ham mere overskud, hvis hans søvn kunne fordeles sådan, at han f.eks. sov 10-11 timer om natten og 3-4 timer samlet i løbet af dagen fordelt på to eller tre lure...
Jeg ved fra dit tidligere brev, at du har forsøgt at "putte videre med dig i sengen + evt. en amning, køre videre i barnevognen i laaang tid uden at tale til ham, nusse ham lidt og så køre videre osv" uden effekt. Du kan godt forsøge at lægge dig med ham i dobbeltsengen med det samme - så du ikke starter i barnevognen og flytter ham ind, når han vågner, men lader ham sove sammen med dig midt på dagen, for at se om det kan hjælpe ham til at sove lidt længere der.
Derudover kan det være en idé, at I forsøger med en 3. lur om eftermiddagen, hvor efter han så kan komme lidt senere i seng. Det kan nogle gange være bedre, at han tilbydes 3 kortere lure, som samlet giver ham mere dagssøvn og dermed en kortere nattesøvn. Det kan godt være med til at gøre en forskel i hans humør og overskud :)
Nogle gange kan det være en god idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur - f.eks. efter frokost - fordi du med badet forlænger hans vågenperiode lidt, samtidig med at han bruger sig selv rigtig godt motorisk og mentalt med et bad - og så kan han ammes og puttes til en måske lidt længere og senere middagslur. Det vil igen betyde, at hans puttetidspunkt så også bliver lidt senere og nattesøvnen på den måde også kortes lidt ned...
Derudover så spiller alder og udvikling naturligt også ind. Jeres dreng er nu langt mere mobil og bruger sig selv rigtig meget motorisk. Han triller, dreje om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, putter det i munden, slår bevidst ud efter ting i sit aktivitetsstativ osv. Når han ligger på maven, så begynder han nu at komme op i strakt arm, han løfter sig højt og bruger sin styrke. Når han ligger på ryggen, så får han øje på sine tæer, tager fat i fødderne, triller derfra til siden og videre om på maven.. og det er alt sammen rigtig godt og ligesom det skal være - men han har stadig svært ved at mobilisere sig helt. Og det er her, at I oplever lidt mere temperament.
Det er rigtig hårdt at bruge sig selv motorisk, det kræver rigtig mange kræfter og stort overskud - og når han forsøger at krybe fremad efter sit legetøj, så ...
... kommer han baglæns og længere væk - og det er naturligt frustrerende. Det samme sker, når han nogle gange triller om på maven, så kan han ikke finde ud af at komme tilbage på ryggen igen - og omvendt - og det får ham også til at græde frustreret.
Det er helt naturligt, at han øver sig igen og igen, kæmper, bliver frustreret, græder, og naturligt har brug for din og fars hjælp. Det er fint, at han prøver, øver sig og bliver ved med at forsøge og frustrationen kan også nogle gange være med til at mobilisere de ekstra kræfter der skal til, for at det pludselig lykkes for ham f.eks. at komme fremad i stedet for tilbage - men han har stadig brug for jeres hjælp til stillingskift, ligesom han har brug for, at I hjælper ham med at krybe ved f.eks. at presse på hans fodsåler, så I hjælper ham fremad - og så har han brug for at komme op, mærke jer, sidde på skødet, være i den trygge favn, hans trygge base, så han fornemmer, at alt er okay - selvom det er "svært at være i sin krop" lige nu og den ikke altid vil, som han vil :)
Derfor er det super dejligt at læse, at du og far virkelig lytter til ham, imødekommer det naturlige behov for nærhed og tæt fysisk kontakt, og beroliger og betrygger ham :) Det er det, han har behov for, og I skal derfor lukke ørerne for alle de kommentarer I får omkring, at han "gerne må græde", "ikke tager skade af at ligge lidt", "I forkæler ham", "lærer ham dårlige vaner" og hvad folk nu ellers siger... Lyt til jer selv! Det lyder som om, at I har en rigtig god fornemmelse for jeres dreng og hans behov!
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det hjælper ikke jeres dreng at blive passet af andre og I kan ikke "hærde ham" ved at overlade ham i andres favn og gå fra ham. Det vil i stedet være en rigtig god idé, hvis I kan være sammen med bedsteforældre, venner og andre - alle sammen, fordi jeres dreng så kan spejle sig i jer og i jeres reaktioner - og derved bliver han tryg ved familie og venner. Han har heller ikke brug for at gå fra arm til arm, men har brug for at kunne sidde hos jer og studere verden fra jeres skød, fordi det er hans sikre base - og jo mere I er sammen med familien, jo mere tryg bliver han ved dem, og jo mere vil de naturligt kunne tage over og passe ham.
Så længe han ammes og har behov for brystet, som en naturlig del af sit putteritual vil det naturligt også være svært for andre at komme på banen og hvis og når han skal passes, vil det derfor være rigtig godt, hvis det kan være i dagtimerne, hvor han kan tilbydes skemad og vand af kop - og hvor han kan passes imellem to amninger. Det er vigtigt, at han ikke passes i længere tid og det er vigtigt, at han er tryg ved det der foregår, så han få små oplevelser af succes at bygge videre på... :)
Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen - lyst til det, som føles rigtigt lige nu - det er som regel rigtigt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.