Annonce

Annonce

Brev:

Dagsplan og søvnmønster


3. december 2018

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Dagsplan og søvnmønster

Kære Helen

Så er der gået lidt tid siden sidst, og tingene ændrer sig jo hele tiden, så nu vil jeg gerne bede om lidt af dine gode input igen ;-)

Der er sket en hel del med vores søns søvnmønster siden, at vi sidst skrev sammen. Vores søn sover stadig kun to lure i løbet af dagen, men hvor de var rimelig faste på omkring 1,5 time formiddag og eftermiddag, har det nu ændret sig, så den ene er 1,5 time, og den anden typisk kun varer 45 minutter (det varierer lidt hvilken). Efter vi er flyttet i hus, sover han begge lure i barnevognen uden for, og han elsker det. Jeg går typisk kun et par huse ned ad vejen, og så sover han som en sten.

Jeg ville dog gerne forsøge at få ham til at sove en lidt længere middagslur, som du jo foreslog, og jeg har forsøgt mig med ALT. Putte videre med mig i sengen + evt. en amning, køre videre i barnevognen i laaang tid uden at tale til ham, nusse ham lidt og så køre videre osv, men intet virker. Oftest ligger han bare helt vågen og pludrer og nyder selskabet. Her på det sidste er han dog vågnet fra lurene med "mareridt", og det gør det ekstra svært at få ham til at sove videre, fordi jeg selvfølgelig tager ham op og trøster, hvis han virker meget ked af det.

Ovenstående betyder så også, at vi har følt os nødsaget til at putte ham omkring 18.15-18.30, hvor han er ved at være godt træt og pylret, og han falder i søvn med det samme(!), så vi trækker den endda lidt. Han sover rigtig godt om natten, og jeg stoppede faktisk med at amme kl. 22-23 efter vi skrev sammen sidst og har i stedet bare ladet ham sove, indtil at han udviste behov for mad, og det har faktisk gjort, at han nu sover fra 18.30 til et sted mellem 4 og 6 nærmest uafbrudt. Han kan dog få et mareridt indimellem her også, men det er ofte hurtigt overstået. Når han vågner mellem 4 og 6 tager jeg ham over i vores seng og ammer ham, og tit sker det faktisk, at han så sover videre til omkring kl. 7.

Det fungerer i det ...


Annonce

... hele taget rigtig godt for mig, for jeg elsker at sove - og synes også, at jeg har haft lidt søvn at samle op på det sidste halve år ;-) Han lader også til at trives med de 12-13 timers nattesøvn. Jeg gætter på, at det er derfor, at han ikke sover mere i løbet af dagen, men er den rytme ok?

Du må meget gerne give mig et bud på en dagsplan ud fra ovenstående. Lige nu er det rimelig fast med ca. 5 amninger (tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag og til natten) samt tre måltider (morgen, middag og aften ca. en dl grød eller mos + noget i hånden + vand i kop). Nogle gange kan jeg dog springe eftermiddagsamningen over, hvis amningen til middag har ligget lidt sent, og vi så nærmer os aftensmadstid, som typisk ligger omkring kl. 17-17.30 pga. hans tidlig nattesøvn. Lyder det aldersvarende?

Jeg overvejer så småt at lægge lidt frugt ind formiddag og eftermiddag, som du jo anbefaler for på sigt at droppe amningerne der. Hvor meget skal han spise til de mellemmåltider, for at de svarer til en amning og samtidig ikke bliver for meget frugt samlet set?

Min dreng vejer lidt over 10 kg nu, så han har ikke tabt sig efter overgangen til skemad, selvom jeg har skåret en hel del ned på amningerne. Han ligger præcis, som han plejer på vægtkurven.

Et andet spørgsmål er: Skal jeg stadig give ham mme (ca. 50 ml) til alle måltiderne? Og hvornår skal jeg evt. stoppe på det?

Min søn er i øvrigt MEGET glad for mad og spiser alt og med stor iver. Det kan ofte ikke gå hurtigt nok. Det hjælper dog at give ham noget i hånden også. Jeg har med vilje holdt det til den ene dl pr. måltid, men hvornår må han begynde at få mere til måltiderne? Han er jo en stor dreng, og hans afføringsmønster fungerer upåklageligt. Han har typisk en daglig afføring, som har en meget fin konsistens og lader aldrig til at have ondt i maven.

Endnu engang mange tak for din gode og meget hjælpsomme brevkasse.

Med venlig hilsen
Sarah

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce