Svar: Ikke afklaret med ammestop
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvorvidt du har truffet den rette beslutning, når du oplever, at din datter får mavekneb af erstatningen... det ville naturligt være lettere at acceptere tingenes udfald, hvis du fornemmede, at hun var glad, tog rigtig godt på og trivedes godt med flasken...
Der er flere ting, som spiller ind på, hvorvidt det lykkes at få amningen etableret og hvorvidt amningen fungerer. Det handler ikke kun om, at du rigtig gerne vil amme, men også om, at du skal producerer mælk, at du har brystvorter, som din datter kan få fat i osv. Og så handler det også om, at du skal have et barn, som kan die, stimulere dig rigtig godt, har kræfter til at arbejde tilstrækkeligt ved brystet osv.
Du fortæller, at du ammede storesøster 4 uger og også her måtte stoppe med amning. Det betyder, at du denne gang faktisk har ammet dobbelt så længe, som det lykkedes med hende - og det er super godt. At du har kunne amme længere denne gang kan sagtens hænge sammen med, at du har ammet tidligere, og det er derfor rigtig godt, at du har kæmpet begge gang og de 8 uger, som lykkedes denne gang, er guld værd. Det har dog ikke været uden problemer - du har haft problemer med mælkstase, tilstoppede mælkegange, brystbetændelse - og din datter har haft svært ved at tage nok på. Amningen har ikke været en fornøjelse for nogen af jer, og når hun så samtidig ikke tager tilstrækkeligt på, så er du nødt til at tilbyde hende flaske. Det vigtigste er, at hun får den mælk, som hun har behov for, så hun vokser, trives og udvikler sig som hun skal.
Forudsætningerne for en god ammestart har ikke været der hos jer.. Det var en hård fødsel, og du har været meget bekymret for lillesøster. Derudover har storesøster også reageret på at skulle dele dig med en lille ny - og du er i hverdagen nødt til også at prioritere jeres ældste datter, som stadig er en lille pige, der naturligt har brug for sin mor. Det er vigtigt, at du har overskud til begge dine piger og derfor vigtigt, at du prioriterer din tid.
Og ja - du kan naturligvis godt vælge at malke ud, tilbyde din egen mælk på flaske osv. Men det tager tid og kræver et stort overskud - som naturligt vil gå fra begge dine børn - og samtidig vil du ikke kunne opretholde en tilstrækkelig mælkemængde, hvis du kun malker ud. Det vil være nødvendigt, at du får din datter lagt til brystet igen - og igen vil dette kunne være svært, alt efter jeres problemstilling og som situationen er...
Jeg vil derfor anbefale dig, at du fortsætter med flasken og tilbyder lillesøster modermælkserstatning. Der er mange fordele ved flaske - du ved f.eks. præcist hvor meget hun indtager, du sikrer hendes mælkebehov, så hun tager nok på, du får mulighed for også at prioritere ...
... storesøster, fordi far også kan give lillesøster mælk, og du dermed får frigivet lidt ekstra tid, og far og lillesøster får mulighed for at danne bånd...
Det gør dig absolut ikke til en dårlig mor, at du ikke ammer - og du kan stadig give lillesøster masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Du reagerer jo på hende, giver hende den mælk, som hun har behov for, du trøster hende, tager hende op, når hun græder, du lytter til hendes behov, er der for hende, ser hende og møder hende med anerkendelse og lydhørhed - og det er netop det en god mor gør - og det er helt uafhængigt af amning.
Du skal naturligvis forsøge at finde en erstatning, som hun har det godt med, og det lyder som en god idé med NAN HA, da den har delvist hydrolycerede proteiner, og hun måske derfor vil have det bedre med den i maven (jf. storesøster, som havde glæde af hydrolyceret erstatning). Du kan også forsøge med NAN Sensilac 1. Den er udviklet til børn med kolik eller koliksymptomer og indeholder GOS/FOS, der kan give blødere afføring og mindske forstoppelse. Derudover indeholder den Lactobacillus Reuteri, som er mælkesyrebakterier, der også kan være med til at stabilisere maven...
Hvis du oplever at NAN HA fungerer godt, og du ved siden af dette vil forsøge med mælkesyrebakterier, så kan du give dette via f.eks. Semper dråber eller Lactocare Baby. Vær opmærksom på at visse produkter også indeholder D-vitamin og så skal hun ikke tilbydes dette ved siden af - det er indholdt.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan give hende lidt mavemassage - kom lidt badeolie på fingrene og masser i små cirkler omkring hendes navle i urets retning.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må også meget gerne lægge hende på maven - evt. hen over dine lår, på din underarm, når du bærer hende eller ved at lægge hende hen over en ammepude. Det kan også være med til at slappe maven lidt af.
Det er også godt at cykle med hendes ben og presse hendes ben op mod maven og strække dem - det vil også være med til at hjælpe mælken igennem systemet og ud...
Når du begynder at overveje at gå tilbage til amning igen, så hænger det måske sammen med, at du fornemmer, at lillepigen trives bedre nu. Selvom maven giver problemer, så er hun måske begyndt at sove lidt bedre, hun smiler mere, er gladere end tidligere og alle jeres kampe omkring måltiderne er der ikke længere på samme måde.. og det giver naturligt også dig lidt overskud til netop at tænke om du skulle have givet det flere chancer... :) Prøv om du kan nyde alle de gode ting, som du oplever nu og det lidt større overskud, som naturligt er i familien nu, hvor I har meget lettere ved at hjælpe hinanden og være der for hinanden alle fire :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, at det giver lidt ro med på vejen og sender dig et stort knus herfra :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre