Annonce

Annonce

Svar: Baby og bad


26. november 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Zadeh

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)

Spædbørn har ofte ikke behov for bad flere gange om ugen, men kan godt etagevaskes, hvor man naturligt skal være ekstra opmærksom på alle hudfolder. Men i takt med at barnet bliver ældre, spædbarnet bliver til en aktiv lille baby, så vil det være relevant med hyppigere bad - ofte hver anden dag eller måske 3-4 gange om ugen...

Det handler om, at jo mere mobil baby bliver, jo mere den lille kravler rundt, jo flere nullermænd kan der samle sig mellem fingre og tæer, jo mere skemad barnet tilbydes, jo mere snask kommer der let imellem fingrene, ved ørerne og i håret - mange børn nyder jo at spise med og bruger deres hænder til at mærke maden... og bagefter havner hænderne så i øret og i håret, så det også snaskes til :)

I 8-9 måneders alderen vil mange forældre begynde at indføre et bad som en fast del af putterutinen - det hjælper barnet til at finde fysisk ro, når det er sengetid og et bad der ligger ca. en time før putning og som afsluttes med en godnatgrød, kan have god effekt på nattesøvnen i denne alder. Man behøver dog ikke bade barnet hver aften, hvis barnet ikke virker til at have behov for det eller glæde af det :)

Hvorvidt der er behov for lidt olie eller mild sæbe i badevandet afhænger helt af barnets hudtype. Og det samme gælder hårvask. Det lyder som om, at jeres dreng har masser af hår, men der er mange børn, som ikke har særlig meget hår i 7 måneders alderen, og de behøver derfor ikke hårvask på samme måde. Til gengæld kan de have brug for lidt ...


Annonce

... ekstra hudpleje i bleområdet eller på kinderne, ligesom børn også kan have behov for en speciel creme, salve, shampoo eller lignende, hvis de f.eks. har fået en svampeinfektion, har børneeksem eller lignende.

Generelt anbefales det, at du bruger så lidt hudpleje som muligt, og når du vælger hudplejeprodukter, så bør du vælge produkter som er uden parfume, parabener og farvestoffer. Det er en god idé at gå efter svanemærkede produkter til børn. Nogle produkter bærer både det økologiske ecocert mærke, svanemærket og også astma-allergi Danmark mærket.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så.. nu hvor jeres dreng er 7 måneder gammel, spiser skemad flere gange dagligt og sandsynligvis gerne selv vil deltage i måltiderne, begynder at krybe på gulvet og bevæger sig mere og mere omkring, så kan det godt være relevant med lidt hyppigere bad - det er et individuelt skøn :) Og hvorvidt du kan bruge en body-shampoo eller anden form for sæbe eller smøre ham med creme eller lignende afhænger helt af hans hudtype, og hvad han virker til at have behov for.... Og vælger du at bruge sæbe, creme osv. så bør du vælge et produkt, som er uden skadelige stoffer :)

Med den alder han har, begynder han nok også at kunne sidde mere selv og vil derfor nyde at sidde i badekarret og lege med vand, bøtter, flydeænder osv. Naturligvis på et skridsikkert underlag og ALTID under opsyn.. børn kan godt drukne i et badekar, så han må aldrig sidde i badet alene uden opsyn, men det kan være rigtig dejligt for ham med et bad, hvor han kan lege og være mere og mere med :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce