Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - 13 måneder


25. november 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Søvn - 13 måneder

Kære Helen

Vi skriver til dig, for at få nogle råd ifht søvn og vores søn Axel på 13 måneder. Vi har fået din DVD om børns søvn udleveret i vores dagpleje, og vores spørgsmål tager derfor udgangspunkt i nogle af de råd, du der giver familierne.

Axel har aldrig været god til at sove, indtil for få måneder siden vågnede han ofte ked af det op efter 30-40-45 min alle lure dagen igennem, hvorefter vi kæmpede for at få ham til at sove videre. Ofte lykkedes det, men han sov meget sjældent lure på mere end 1,5 time. Han har sovet ok om natten, dog har han i perioder vågnet og ammet meget. Han bruger ikke sut, og er generelt meget glad for fysisk kontakt, hvilket vi giver ham, alt hvad vi kan. Han har aldrig faldet i søvn i vores arme, men tilgengæld har vi praktiseret at vugge ham i hans lift, for at få ham til at sove videre efter at han vågner op. Det gør vi sådan set stadigvæk, især om natten, når han vågner op, og ikke bare falder til ro med en hånd på sig eller shhh-lyde.

Nu sover Axel ofte mellem 1-2 timer til lure, altid i egen seng, hvor han også falder i søvn.

Hos dagplejen er det sommetider svært at få ham til at tage sin formiddagslur da det sker på legepladsen i barnevogn, hvor han er alt for nysgerrig på hvad de store laver, hvorfor han først sover til middag med de store. Det betyder, at når vi henter ham kl ca 15, har han været vågen ca 1 time og kun sovet en lur på et sted mellem 1,15- godt 2 timer. Det er svært at finde ud af, om vi her skal give ham en ekstra lur – som betyder en meget sen putning, eller vi skal holde ud, og putte ham allerede lidt i 19, med et meget træt barn som resultat. Ofte sover Axel dårligt og vågner op flere gange, når vi har valgt løsning 2.

I øjeblikket er det sådan, at det ikke er svært for os hjemme at få Axel til at sove sine to lure i løbet af dagen, han ligger og kigger og vender sig lidt, og sover gerne efter max 20 min. Vi sidder ved siden af sengen. Når han puttes til natten tager det dog ofte omkring 1 time, hvor han bare ligger og kigger, snakker, vender og drejer sig. Han rejser ...


Annonce

... sig ikke, og er ikke ked af det. Han er træt, og ofte bliver han overtræt igennem seancen, hvilket kun gør det sværere. Vi har fast putteritual som stadig inkluderer en lille amning, den vil vi gerne skære fra inden længe, men er bange for at ændre for meget på en gang. Vi har prøvet at putte ham når han er ikke alt for træt, og når vi er sikre på, at han er meget træt, det ændrer umiddelbart ikke noget.

Han sover så fra mellem 20-21 de fleste dage til ca kl 01, hvor vi kan få ham til at sove igen med shhh og en hånd på kroppen. Så vågner han igen mellem kl 4-5, her ammer jeg ham, det vil vi også gerne stoppe med inden længe. Ofte er det nemt at få ham til at sove igen efter amningen (det er det ikke, hvis han ikke ammer), men det sker, at vi bruger vuggemetoden i liften, og kæmper i op til 1 time med at få ham til at sove igen.

Han står op mellem 6-7 som oftest, men kan sommetider sove en del længere, særligt dage hvor han havde svært ved at falde i søvn eller var vågen længere om natten - hvilket jo ikke kan lade sig gøre i hverdagene. Derfor er det vores tanke, at han ikke altid sover nok, og det vil vi selvfølgelig gerne ændre.

På din DVD, så vi to forskellige bud på at løse, hvad vi tænker er, at han holder sig vågen for at være sikker på, vi sidder der hos ham. Vi har prøvet den metode du anbefaler til et barn på 10 måneder – at gå ud, og så skiftes til at gå ind og berolige barnet når det bliver utrygt. Da vi prøvede at gå ud når Axel lå og kiggede roligt, blev han enormt ked af det, græd med tårer, og det lille hjerte hamrede afsted. Skal vi blive ved at prøve dette, eller er det mere i retningen af ”strygetøj metoden” vi skal? Jeg har prøvet bare at flytte stolen lidt væk fra sengen, eller at stå ved døren en meter fra sengen, men han var meget ked af det, med mindre, jeg sad lige hvor jeg plejer.

Vi bor i en lille gammel lydt og knirkende lejlighed, og når Axel skal sove/sover lister vi rundt. Vi kunne godt bruge et par råd til at få vendt det også.

På forhånd mange tak for din hjælp.

Venlig hilsen
Axels mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce