Svar: Vågner om natten og mælkebehov
Kære mor til tre
Tak for dit brev :)
Det lyder rigtig fint, at jeres datter selv har valgt flasken fra, og det er rigtig godt, hvis I kan bibeholde grøden om aftenen, meget gerne sammen med lidt mme af en kop. Det sikrer hende lidt ekstra mælk, og samtidig også ekstra mæthed til natten, så du på den måde sikrer dig, at hun ikke vågner midt nat, fordi hun er reelt sulten/tørstig og har behov for sin flaske.
Det lyder også rigtig fint, at I fortsat tilbyder hende to lure dagligt. Hun starter ofte dagen tidligt, og har naturligt derfor behov for lidt ekstra dagssøvn, og samtidig er de fleste børn mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen. Så der er tid endnu, før dette skal ændres.
Når det er sagt, så er det dog vigtigt, at du er opmærksom på, at hun ikke bør sove for sent om eftermiddagen og at hun bør stå op af sin middagslur senest kl 16, fordi det ellers kan være forklaringen på, hvorfor hun vågner midt nat og der tydeligt virker vågen og parat til at lege. Med den alder hun har, så kan søvn der ligger efter kl 16 godt "æde" af nattesøvnen og derfor gøre, at hun enten bliver svær at putte i seng, vågner meget tidligt eller netop får en vågenperiode midt nat. I skal særligt være opmærksomme de dage, hvor hun sover en lang formiddagslur og har brug for en powernap sidst på dagen - sikre jer, at denne ikke kommer til at ligge for sent :)
Derudover skal man naturligvis se på, hvor meget hun generelt sover. Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på 1 år er 13.5-14 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover ca. 11 timer om natten og 2.5-3 timer samlet i løbet af dagen.
Du fortæller, at jeres datter ofte starter dagen omkring kl 06-06.30 og det betyder, at hun vil skulle puttes omkring kl 19-19.30 om aftenen - vel at mærke, hvis hun sover 2.5-3 timer i løbet af dagen. Sover hun længere om dagen, vil nattesøvnen naturligt være kortere, og så skal hun evt. puttes lidt senere i seng - for netop ikke at vågne midt nat. Så hendes nattesøvn stadig er i et stræk og ikke afbrudt af en vågenperiode, fordi ...
... hun reelt ikke kan sove mere end hun gør... Du skal derfor også se på hendes samlede søvnbehov, når du vurdere, hvorfor hun vågner om natten :)
Vær opmærksom på, hvad I laver om natten, når hun vågner. Det er vigtigt, at du med dit kropssprog og dine handlinger signalerer, at det er sovetid og derfor forsøger at hjælpe hende til at sove - og ikke begynder at gå rundt med hende, sætter dig med hende i stuen, tænder lys, pludrer osv. Prøv om du kan hjælpe hende videre i egen seng eller læg dig evt. med hende, så hun kan få din nærhed, fornemme at du er der, passer på hende, men samtidig se, at du sover, og at det derfor er dette, I skal nu :) Hun bliver naturligt mere og mere bevidst, så hvis du begynder at gå rundt med hende om natten for at få hende til at sove, så kan hun hurtigt vænnes til netop denne rutine, og det dur naturligt ikke på sigt :)
Med hensyn til hendes mælkeindtag, så anbefales det, at hun tilbydes 350 til max 500 ml mælk dagligt. Det bør stadig være mme, men gradvist kan hun begynde at få lidt mere letmælk, ligesom hun også gerne må få lidt neutrale surmælksprodukter. I de 350 ml indgår mme, letmælk og surmælksprodukter - det hele tæller med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der bør også være mme i hendes grød og mos, så hun sikres lidt ekstra mælk den vej igennem, men får hun samlet 350 ml mælk dagligt, så sikres hendes indtag f.eks. kalk rigtig godt. Der bør max gives 100 ml letmælk ved 1 års alderen og surmælksprodukter med frugt bør undgås - giv i stedet neutrale produkter og tilsæt selv frugtmos, revet frugt og bær.
Ost er også en vigtig kilde til kalk, så du kan også med fordel give hende ost i hverdagen. Det kan være smøreost, skæreost, ost som du river hen over den varme mad, ostesovs osv. Der er også kalk i de grove grønne grøntsager som broccoli, grønkål og bønner, ligesom mandler, sesamfrø og hørfrø indeholder kalk. Jo mere varieret du kan få hende til at spise, jo bedre vil hun blive dækket ind - mandler og nødder skal hakkes meget fint, grøntsager stadig koges eller bages i ovnen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.