Svar: Selvstændighedsalder - 3 år, 1 mdr.

---

Kære Mia

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres 3 årige dreng :)

Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke tror, at I har "fejlet helt vildt som forældre og ødelagt jeres store dejlige guldklump" - jeg er overbevist om, at I gør det rigtig godt. Det er dog meget svært at blive storebror og skulle dele mor og far med en lille ny - og det er også meget svært at starte i børnehave samtidig med.

Det er mange nye krav, som jeres dreng pludselig skal forholde sig til, og han har svært ved at finde sin rolle i det hele. Derhjemme skal han jo være stor og er på mange måder stor i forhold til lillebror, men i børnehaven er han den lille - i forhold til de ældre børn, og det er bare rigtig svært at være ham lige nu.

Når vi bringer en lille ny baby ind i familien, så sammenlignes det ofte med at din mand kom hjem med ny kvinde, erklærede at hende elskede han, og hun skulle sove i soveværelset. Når de to sad sammen i sofaen, så kunne du se, at de havde noget særligt sammen. Måden han kikkede på hende på var anderledes, når han talte til hende var han stemme anderledes, end når han talte til dig, han kærtegnede hende, kyssede hende, krammede og kælede med hende... Hvilke følelser ville det få frem i dig? :)

Man siger ofte, at der er tale om især 3 store følelser. Det er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv, det er vreden over at være bragt i denne situation (vreden går ofte mest ud over mor, fordi det er dig der har været gravid og født den lille ny), og det er angsten for, at I vil elske lillebror mere, end I elsker storebror.

Når han ser dig og far sidde med den lille, så gør det naturligt ondt i hans hjerte. Han ser, at I har noget sammen, som han ikke er en del af og kan sagtens føle "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig", og han vil ofte reagere, fordi han f.eks. føler sig tilsidesat, ikke føler at han er den foretrukne, føler sig usynlig, bliver i tvivl om der er kærlighed nok til alle, føler at pladsen i dit hjerte er for usikker...

Han er stadig så lille, at I ikke kan forklare alt med ord, men I kan prøve, og det er derudover vigtigt, at I med knus, kram osv. prøver at vise ham, at I stadig er der for ham og stadig elsker ham højt. Det er vigtigt, at han igen og igen hører jer sætte ord på, hvor højt I elsker ham, og hvor meget han betyder, og at I igen og igen viser ham det med jeres kropssprog og mimik :)

Det er rigtig fint, at I forsøger at føje ham i visse situationer og dermed vælger jeres kampe, men det er samtidig vigtigt, at I ikke går over til at være helt laissez faire. I må meget gerne stille små krav - men naturligvis ikke uoverskuelige krav - til ham og meget gerne inddrage ham i hverdagen. For det er også med til at synliggøre forskellen på ham og lillebror. Det er med til at vise ham, hvad det er han kan, fordi han er den ældste og dermed være med til at skabe hans nye rolle. F.eks. rollen som "den er hjælper mor og far", hvilket vil appellere til hans selvstændighedstrang.

Hvis I har små filmklip og billeder fra han var lille, så vis ham det og tal med ham om det, så han ser, at han også har været baby - og så I samtidig kan tale med ham om alt det han har lært og alt det han kan nu. Og måske også pjatte lidt med nogle af de ting, som han gjorde som lille, og som han kan synes er sjovt :)

Når han lige nu har svært ved at tage stillling til vand/mælk, ost/marmelade på bollen osv. Så er det fordi hans hoved er fyldt med alle mulige andre ting, og det er naturligt svært at overskue selv små valg. Derfor er det rigtig godt, ...

---

---

... hvis du nogle gange helt kan lade være med at spørge ham, hvad han vil eller har lyst til - og blot tager beslutningen for ham :)

Nogle gange kan det også være en god idé at lade ham selv gøre visse ting. Hvis du f.eks. har besluttet, at han skal have vand at drikke ,så vil det være en rigtig god idé at du serverer det i en lille kande, som han kan styre og netop lader ham selv gøre det. Så fokus ikke bliver på om han vil have mælk eller vand, men i stedet på, at han nu selv hælder op i sit glas.

Når verden bryder sammen for ham, så er det rigtig vigtigt, at I hjælper ham vd at sætte ord på og anerkende de følelser han har. I kan f.eks. sige "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende at...", eller "det er også dumt at...", så han føler sig forstået og hører, at de følelser han har er okay, samtidig med at du naturligt holder fast i de regler I har, at han f.eks. ikke skal smide med ting eller slå ud efter jer. Det er altså en balance mellem at lytte til ham og anerkende de følelser, som han har, men samtidig holde fast i de spilleregler, I nu engang har i jeres familie. Du kan f.eks. sige "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende, men jeg vil ikke have, at du slår".

Det kan være en god idé, at I laver ting med ham på tomandshånd, så han føler sig prioriteret og ikke føler, at han hele tiden skal tage hensyn til lillebror (ikke løbe, ikke råbe, ikke larme osv.) og så han mærker jeres fulde kontakt og opmærksomhed. Det kan være ting, som du gør sammen med ham eller det kan være "far og søn", der gør noget sammen.

Når I får gæster, så gør dem opmærksom på at storebror har brug for at blive set. Det kan være bedre, at de medbringer en ting til ham end til lillebror, som jo egentlig er ligeglad. Det vil være dejligt, at gæsterne også hilser på storebror, før de går hen til den lille ny og begynder at tale om, hvor meget han er vokset, hvordan han smiler osv. Det er vigtigt, at storebror ikke føler sig overset og glemt...

---

---

---

Måske kan bedsteforældre eller andre også tage sig af ham en dag og lave noget med ham, som han netop kan fordi han nu er 3 år gammel. Det kunne være at tage på julemarked og lignende, så han også bliver lidt opmærksom på, at der kan være fordele ved at være den ældste...

Hans tendens til at gå i søvne hænger sandsynligvis sammen med, at han drømmer ekstra meget i øjeblikket. Alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover og derfor er drømmeaktiviteten stor. Søvngængeri foregår dog i den dybe søvn og han vil være uden bevidsthed, når han går i søvne. Mange børn går i søvne - ofte op i skolealderen - og det er ikke farligt. I skal dog sikre jer, at han ikke kan komme til skade. Han må ikke kunne falde ud af sin seng, falde ned af en trappe, komme udenfor eller lignende, når og hvis han bevæger sig rundt om natten... :)

Hjælp ham med struktur og forudsigelighed i hverdagen. Sover han stadig til middag eller springer han nu sin lur over? Måske har han stadig brug for et lille hvil midt på dagen en gang imellem. Hjælp ham med at komme i seng i fornuftig tid om aftenen og prioriter tid ved sengekanten. Det er netop dette tidspunkt, hvor han ofte vil kunne have enten mor eller far for sig selv, og det er guld værd at prioritere dette. Derfor er det rigtig godt, at du netop nogle gange prioriterer at lægge dig hos ham, så han føler sig helt tryg og så dagen afslutter på en god måde :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du finde flere gode råd omkring søskendeforhold osv.

Rigtig meget held og lykkes :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---