Svar: 3.5 måned og sover i arm om dagen
Kære Kristine
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)
Det lyder som om, at din datter egentlig sover godt - hun sover fint om natten, ammes når hun har behov for det og sover videre. Hun falder ofte sent i søvn til natten, hvilket er helt normalt for hendes alder, og det vil naturligt ændre sig i takt med, at hun bliver ældre, og sammenlagt lyder det som om, at hun får sit søvnbehov fint dækket. Det er super dejligt! Din udfordring er dog, at hun om dagen viser stort behov for nærhed og tæt fysisk kontakt - og at du derfor sidder med hende i din favn og ofte også hopper med hende på en yogabold...
Det er helt naturligt, at hun i en alder af 3.5 måned stadig har stort behov for tryghed og derfor sover bedst i din favn. Når hun ligger der, så mærker hun din varme, hører din vejrtrækning, din hjertelyd, hun føler sig holdt, bliver vugget og bevæget - og det minder alt sammen om tiden i livmoderen, så det er genkendeligt og trygt for hende. Men det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis hun fremadrettet skal sove i din favn og hoppes med, så derfor er det rigtig godt, at du nu gerne vil forsøge at ændre denne vane.
Når det er særlig svært om dagen, så skyldes det, at hun er ældre nu og langt mere opmærksom nu. Hun er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille pige, og hun skelner mere og mere tydeligt, hvor hun er, og hvad der sker omkring jer. Hun er derfor meget bevidst om, hvorvidt hun er i din arme eller et andet sted, ligesom hun tydeligt reagerer på, om I er hjemme eller ude... Og hun kan godt have ekstra behov for hjælp til at koble fra om dagen, hjælp til at lukke lidt ned for alle oplevelserne, alle stimuli, og derfor ekstra behov for hjælp til at sove om dagen :)
Det er rigtig fint, at du ikke ammer hende i søvn, men det er dog vigtigt, at hun tilbydes mælk, som en fast del af sit putteritual, så tiden fra hun ammes og til hun puttes bør ikke være ret lang. Bruger hun sut? Det kan være en idé at du ammer, erstatter brystet med sutten og putter hende fra din favn, før hun sover helt...
Det kan være en god idé, at du om dagen svøber hende, eller putter hende i en sovepose, fordi det vil give hende følelsen af at være holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Når hun flyttes fra din favn og ned, hvor hun skal sove, så føles skiftet altså ikke så voldsomt.
Og når du lægger hende fra dig, så skal det som sagt være før hun falder helt i søvn, så hun ikke ænser, at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun falder i søvn i din favn, derefter ...
... puttes og så registrerer, at hun er lagt et andet sted. Og det kunne godt lyde som om, at det netop sker hos jer, når hun efter ca 45 minutter, vågner, græder, søger dig igen. Du skriver blandt andet: "Når jeg prøver at ligge hende efter hun er faldet i søvn vågner hun med det samme". Det er derfor vigtigt, at hun flyttes på det tidspunkt, hvor hun registrerer, at hun puttes i sin seng eller barnevogn, men samtidig er træt nok til at du kan lulle hende ind i søvnen med dine hænder, kærtegn eller ved at trille med barnevognen...
Og faktisk kan det være en god ide, hvis du kan begynde at forsøge med barnevognen en gang dagligt, så du vænner hende til at sove en længere lur i den - og kommer væk fra at skulle hoppe med hende på en yogabold... Du må meget gerne trille hende og gerne så længe at du passerer det tidspunkt, hvor hun normalt vågner op, for på den måde at holde hende sovende og vænne hende til at sove lidt på afstand af dig - men stadig hvor hun oplever bevægelse, fordi du triller hende.
Du må også meget gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen om dagen, amme hende liggende i din seng og på den måde efterligne den rytme, som hun har om natten. På den måde vænnes hun også til at kunne tage et lidt længere søvnstræk om dagen, samtidig med at hun ikke skal hoppes med eller være helt oppe i din favn. Hun har dig stadig tæt på, kan mærke dig og fornemme dig, men hun lærer at ligge stille ved siden af dig og uden yogabolden.. som I skal forsøge at komme væk fra :) Hun bliver jo kun tungere og tungere...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg vil anbefale dig, at du evt. ammer hende, skifter hende og gør hende klar til at sove, putter hende i en sovepose eller svøber hende - ammer hende igen - og derefter skal hun så puttes fra din favn, før hun sover helt. Se og lyt til hendes vejrtrækning, læg mærke til hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere, og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt.
Læg hende stille og roligt fra dig ned i seng eller barnevogn. Giv hende evt. en sut, så du erstatter brystet med denne. Put hende ned og stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser... ligger hun i barnevognen, så tril hende, så hun på den måde lulles ind i søvnen, der hvor hun skal sove :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.