Svar: Stærk indre kerne

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er et fint spørgsmål, du stiller, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Det er dog et stort emne, og der er meget at sige om det - derfor vil jeg anbefale dig meget, at du læser min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som netop handler om dette emne :)

Der er ingen tvivl om, at vi ønsker os glade, stærke og selvstændige børn, som hviler i sig selv, som er i stand til at sige fra - både på egne og andre vegne - og som er propfyldt med selvtillid. Ligesom vi rigtig gerne vil have børn, der hører efter, som giver plads til andre mennesker, og som kan "finde ud af at opføre sig ordentligt"...

Der er mange ting, som spiller ind på om dette lykkes - vi skal f.eks. være gode forældre, og hvad betyder så det? Det betyder f.eks. at vi er bevidste om, hvilken rolle vi vælger som forældre, hvilken type forældre vi gerne vil være. Det handler om at vi kan stille alderssvarende krav til vores barn og også er i stand til at rumme vores barn, anerkender vores barns behov, viser barnet gensidig respekt osv. Vi skal altså vise vores barn det, som vi gerne vil lære vores barn.

Det betyder, at hvis vi møder vores barn med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det, vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil stille og roligt lære at beherske vrede, lære at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden. Møder vi derimod vores barn med manglende omsorg og uden emotionel nærhed, så vil barnet begynde at tilpasse sig dette, og det betyder, at barnet vil have svært ved at vise omsorg overfor andre, ligesom barnet vil have tendens til at ville gå i forsvar, føle sig angrebet eller generelt være utryg og bange for andre og andres reaktioner...

Det er vigtigt, at vi giver vores børn selvværd og selvtillid - og det gør vi ved at have respekt for vores barn og det menneske, som det lille barn naturligt er. Når du skal lære dit dreng at sige fra eller at høre efter, have gode manerer eller kunne finde godt ud af det med andre børn, så skal det alt sammen ske med anerkendelse af den person han er. Det betyder, at du f.eks. skal undgå at skælde ud, nedgøre og straffe ham, hvis du ønsker, at han skal hvile i sig selv, tro på sig selv, og vide at han er elsket...

At tale om når en legekammerat græder og er ked af det, hører med ...

---

---

... til at lære sociale kompetencer - det er vigtigt at kunne tage hensyn til andre, aflæse og fornemme andre, vente på sin tur osv. Og det er rigtig godt, at du taler med ham om dette, lytter til hvad din dreng fortæller og netop spørger ind til, hvorfor den anden dreng blev ked af det, hvad der sket, om han blev trøstet, om nogen hjalp ham, hvem der kan hjælpe, hvad din dreng gjorde osv. Så du lytter, anerkender og også taler med ham om, hvordan man kan reagere i en sådan situation. Og netop ved at gøre dette, så viser du ham det, som du gerne vil lære ham - du spørger ind, ligesom han kan spørge ind til sin ven, som er ked af det...

Han skal også lære at sige fra - både på sine egne vegne og også på andres. Det er vigtigt, at han kan mærke efter, om hans grænser bliver overskredet og i den situation er i stand til at sige nej. Ligesom det er vigtigt, at han kan sige fra, hvis han oplever, at andre får overskredet deres grænser, udsættes for noget, som ikke føles rart. Dette lærer vi vores børn, når vi respekterer deres selvbestemmelse og deres evne til at sige fra og sige nej. Børn skal have lov til at sige nej en gang imellem, de skal have lov til selv at bestemme, de skal have plads til at udvikle deres selvstændighed.

---

---

---

Det er vigtigt, at du taler med din dreng, om de ting I oplever i hverdagen, forklarer, sætter ord på, lytter og guider :) Spørg ind til dagen, også selvom din dreng ikke fortæller af sig selv og lyt, når der er noget, som han gerne vil fortælle dig. Han vil naturligt opleve mange konflikter og svære ting i hverdagen og det er vigtigt, at du taler med ham om det, som han oplever som svært. Nogle gange vil han naturligt have svært ved at sætte ord på, fordi han ikke er ældre end han er, men det er vigtigt, at du stadig forsøger at vise ham interesse og er åben overfor det, som er svært.

Nogle gange er det ikke det konkrete, som du skal lytte til, men snarere det, som ligger bag - så når han fortæller, at en dreng var ked af det og græd, så kan han både ville fortælle dig det helt konkrete, at den pågældende græd, men han kan også ville fortælle dig, at det gjorde ham utryg fordi der ikke var nogen til at hjælpe eller at han ikke forstod det der gjorde drengen ked af det... Derfor er det vigtigt, at du forsøger at lytte aktivt, spørger ind, anerkender hans følelser osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---