Svar: Rutiner omkring aftensmaden

---

Kære Julie

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om, at både alder og det at jeres dreng er blevet storebror spiller ind hos jer - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Selvom jeres dreng virker som en stor dreng - sammenlignet med sin lillesøster - så er han på mange måder stadig en meget lille dreng, hvilket vil sige en dreng, der er styret rigtig meget af sine følelser og dermed ikke i stand til at forholde sig særlig rationelt til tingene.

Når man er 2-2.5 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed, viser mere og mere egen vilje og er rigtig godt igang med at finde ud af, hvad det man gør, gør ved andre. Og det er en alder, som kræver rigtig stor forståelse, omsorg og nærhed, samtidig med, at der naturligvis er mange ting, som I stadig gerne vil lære ham og visse regler, som han er nødt til at følge...:)

Det er dog en meget følsom alder. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sit eget selvbillede, hvilket I f.eks. vil opleve, hvis han siger "min", "miiin, miiin MIIIN!" også om ting, som ikke er hans :) Og han har rigtig meget brug for at I ser ham, lytter til ham og anerkender hans behov. Han har brug for ros, brug for at mærke, at I er stolte, når han gør ting - det gør ham rigtigt glad, når han mærker, at han kan gøre jer glade. Og han kan på samme måde blive oprigtigt ked af det, hvis han mærker, at han gør noget forkert og noget, som I ikke bryder jer om. I 2 års alderen kan man godt begynde at føle lidt skam, og det er ikke rart at få at vide, hvis man gør noget forkert. Han er lige nu derfor meget følsom overfor, hvordan I reagerer på ham, og på de ting han gør.

Det betyder ikke, at han ikke vil prøve grænser og finde ud af, hvordan I reagerer på ham. Han vil naturligt afprøve forskellige ting f.eks. lege med maden, hælde vandet op i tallerkenen osv. fordi han vil se, hvordan I reagere på dette - og også fordi han har en naturlig lyst til at undersøge, udforske, finde ud af hvordan verden fungerer.

Når han leger med maden, sidder og banker skeen ned i bordet osv. så er det naturligvis en måde at sikre sig opmærksomhed på. Det er måske det tidspunkt på dagen, hvor han fornemmer, at både mor og far kikker på ham - og han har brug for, at I ser ham. Så nogle gange er negativ opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed og måske tager lillesøster så meget opmærksomhed fra ham, at han lige nu søger dette ekstra om aftenen ved middagsbordet...

Derfor er det vigtigt, at I forsøger at give ham tid og opmærksomhed uden for middagsbordet, prioriterer lidt ekstra tid på skødet, ekstra knus og kram, deler oplevelser med ham osv. Ligesom det er rigtig godt, hvis I kan forsøge at stimulere nogle af hans sanse og lyst til at opleve, når I ikke skal spise.

For selvom han kan gøre det for at få jeres opmærksomhed og føle, at I ser ham og interesserer sig for jer, så gør han det også fordi han lærer rigtig meget af at undersøge mad, hvilket naturligvis skal anerkendes :) Hvis han fascineres af at lege mad vand og mad, så kan I stimulere denne lyst og undersøgelsestrang i badekarret. Giv ham skåle, bøtter, kander og lad ham selv fylde, hælde ud osv. I kan også købe en vandmølle eller lignende, som kan sættes på fliserne i badeværelset, så han kan lege med dette.

Hvis han lige nu gerne vil mærke ...

---

---

... og fornemme maden i hænderne og har brug for at få stimuleret sin følesans, så kan I anderkende dette ved at lade ham lege med fingermaling, modellervoks og lignende, eller I kan tage ham med i køkkenet og bage boller og lade ham være med til at forme dejen til kugler og lægge dem på bagepladen.

Hvis han fascineres af at lave lyd og derfor sidder og banker skeen hårdt i bordet, eller skubber tallerkenen ud over bordkanten, så den rammer gulvet med et ordentligt brag, så giv ham en tromme, et rasleæg, rytmeklodser, en xylofon og lignende til at skabe lyd med - uden for middagsbordet.

Jo mere I kan stimulere hans sanser uden for middagsbordet, jo mindre behov vil han ofte have for at lege med maden, når I sidder ved bordet, og jo større sandsynlighed er der for, at maden kommer i maven fremfor alle andre steder...

Samtidig skal I også anerkende hans lyst til selvstændighed og spirende egen vilje. Det er meget vigtigt for ham at kunne selv. Det betyder, at det f.eks. vil være rigtig godt, hvis I lader ham være med til at dække bord, lave mad og gøre klar. Han kan sagtens bære en tallerken, gaffel, glas osv. hen af gangen og sætte det på bordet. Han kan sagtens være med til at fylde små skåle med udskåret grønt og bære det hen, hvor det skal være. Det kan være en god idé at give ham en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sit glas, ligesom det er rigtig godt, hvis han selv kan kravle op og sætte sig parat på sin stol, når det er spisetid. Alle disse ting er med til at forberede ham på, hvad der skal ske, når I sætter jer til bordet, og han vil være mere parat :)

Jeg vil anbefale jer mine bøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind" :)

---

---

---

Det er også vigtigt, at I sørger for faste spisetider. Jo mere fast rytme I har, jo mere påvirkes hans indre ur - og dermed hans fornemmelse for sult og mæthed. Hvis I har nogenlunde faste spisetider, så vil han naturligt føle sig mere parat til at spise, når det netop er spisetid - og hvis han er sulten og parat til at spise, så spiser han naturligt mere end han leger....

Du nævner blandt andet, at om morgenen er der ingen problemer, her spiser han fint med sin ske og det kan sagtens handle om, at rutinerne, tidspunktet om morgenen ligger helt fast - og han er parat til at spise der.

Prøv at lægge mærke til, om jeres spisetid om aftenen derfor varierer. Prøv også at lægge mærke til, om jeres dreng giver udtryk for at være sulten før I sætter jer til bords. Nogle gange kommer vi ind i den fælde, hvor vi f.eks. siger "vi skal spise om en halv time, så du må lige vente lidt". Når I så sætter jer til bordet en halv time efter, er jeres dreng ikke længere sulten og lysten til at spise er forsvundet... og så leger han igen med maden...

Derfor er det en god idé at lægge mærke til hans sultsignaler og hvis han generelt virker sulten før I sætter jer til bordet, så skal spisetiden måske rykkes frem, eller måske har han behov for et lille "før aftenmåltid"...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - i den finder i flere gode råd omkring grænsesøgning, anerkendelse, gode manerer osv. og også om, hvordan man f.eks. sikrer søskende et godt forhold :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---