Annonce

Annonce

Brev:

Putning og afvænning fra natamning


7. november 2018

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Putning og afvænning fra natamning

Kære Helen

Først tak for en rigtig god brevkasse og for dine tidligere besvarelser af vores spørgsmål!

Vi har en dejlig datter på snart 13 måneder. Vi vil gerne have et par gode råd i forhold til stop af amning i forbindelse med putning og om natten. Det skal lige næves at vi har læst din bog om søvn og dine besvarelser af andre lignende spørgsmål.

Vores datter er blevet ammet indtil nu, dog er det trappet gradvist ned, således at hun nu kun ammes i forbindelse med putning om aftenen og i løbet af natten. Indtil for en uge siden fungerede dette egentlig fint nok, da det kun har været en enkelt amning om natten.

Efter vores datter har været syg en uge med høj feber og kun har kunne finde ro ved amning/på mor om natten, er det dog kørt af sporet. Hun er rask igen nu, men ønsker amning oftere og vil helst ligge med mor. Samtidig har hun formentlig ramt selvstændighedsalderen og kan meget tydeligt give udtryk for hvad hun vil have.

Før hun blev syg, blev hun ammet i dobbeltsengen og derefter lagt i sin egen seng (en tremmeseng med tre sider ved siden af vores seng). Hun faldt i søvn i sin egen seng med sut og nusseklud - evt. med sang. Vågnede midt på natten og blev ammet og lagt tilbage i sin egen seng. Nu kræver hun naturligt amning oftere, da hun har fået det mens hun var syg. Samtidig har hun svært ved at falde til ro i sin egen seng.

Vi er også nået dertil, hvor vi ønsker at stoppe amningen helt, da vi dels ønsker at far også kan putte om aftenen – og på sigt også andre (f .eks bedsteforældre). Derudover er der for meget uro i løbet af natten, hvilket ikke er godt for hverken vores eller vores datters nattesøvn. Aller helst vil vi gerne have vores pige ind på sit eget værelse, da vi forstyrrer hinanden om natten, men vi tænker ikke at det er hensigtsmæssigt at gøre det hele på en gang?

Vi er begge startet på arbejde, så det er selvfølgelig hårdt at tage en kamp om natten, men vi tænker at det er nødvendigt for at alle på sigt kan sove bedre.

Det vi er i tvivl om er, hvorvidt det er bedst at tage en ”kold tyrker” i forhold til amningen, eller at fastholde den ved putningen og i første omgang kun arbejde på amning i løbet af natten. Derudover vores vigtigste spørgsmål – hvordan vi håndterer det, når vores datter bliver ked af det/frustreret, når hun ikke får amning og skal falde til ro uden. Vi har prøvet at give hende sut og nusseklud, som hun ellers er glad for, men dette kaster hun surt væk. Vi har prøvet at give hende en tår vand, det er hun ikke interesseret i. Ligeledes er hun heller ikke interesseret i en få en flaske med modermælkserstatning (dette er hun heller ikke vant til at få – men vi tænkte at det kunne være en hjælp til, at få hende til at faldet til ro i sin seng og ikke ved brystet. Det er dog ikke tilfældet, da hun ikke er interesseret.) Beroligede ord eller sang virker ikke, ligesom en beroligende hånd og kærtegn heller ...


Annonce

... ikke virker. Hun hidser sig selv så meget op, at hun ikke kan falde ned igen. Hun skriger konstant, meget højt, voldsomt og insisterende.

Det eneste måde at få hende til at stoppe med at skrige (udover at amme) er, at løfte hende op af sengen og tage hende med helt ud af soveværelset. Hun kan ikke trøstes ved at blive holdt om eller lign. inde i soveværelset. Vi har prøvet at putte hende i barnevognen inde i stuen, men har efter at have trillet med den i 2-3 timer måtte opgive. Vi har også prøvet at lade far være den der ligger ved siden af og beroliger/tager op/putter i barnevogn, for at undgå duft af mælk.

Inden vi tager kampen, vil vi gerne være sikre på at vi gør det rigtige, da det er meget vigtigt for os, at vores pige er tryg. Det er også lettere at holde fast, når vi ved at det er den rigtige plan vi har lagt. Det er selvfølgelig naturligt at hun bliver frustreret, men utryg skal hun ikke være. Vi er på intet tidspunkt gået fra hende og har heller ikke noget i mod at sidde ved siden af hende til hun sover.

Det skal lige tilføjes at vores pige sover i en sovepose, da vi oplever at denne giver mere ro/tryghed end en dyne - og hun heller ikke sparker den af og bliver kold.

Hun spiser i øvrigt fint i løbet af dagen og sover to lure, hvor hun falder i søvn i barnevognen med sin sut og nusseklud – nogle gange bliver hun trillet lidt.

En dag ser nogenlunde sådan ud:
- Vågner (omkring kl 6)
- Morgenmad
- Leger
- Formiddagsmad
- Formiddagslur (omkring 9.30)
- Frokost
- Leger
- Tidligt eftermiddagsmad
- Eftermiddagslur (omkring kl. 14)
- Sen eftermiddagsmad
- Leger
- Aftensmad (omkring kl. 18)
- Leger
- Puttes (omkring 19.30)

Hvis hun har fået tidlig aftensmad eller har spist lidt, får hun tilbudt natmad inden hun skal sove, men ofte sidder vi længe og spiser og der er derfor meget kort tid mellem vi rejser os fra aftensmad og vi begynder at gøre klar til putning. Vi har prøvet et bad inden sengetid uden positiv effekt.

Vores putteritual består pt. af; tøj af, ren ble, d-dråber, børste tænder, ned i soveposen, amning i vores seng, lægges i egen seng med sut og nusseklud, får en sang og falder til ro mens vi sidder ved siden af. Det har dog været vanskeligt at få hende til at falde til ro efter hun har været syg.

- Hvordan kæmper vi om natten med at få hende til at falde til ro igen uden amning og hvor hun stadig er tryg?

- Skal amningen stoppe helt eller skal vi fastholde den ved putningen i en periode og kun fokusere på natamningen?

- Hvornår tager vi hende ind på eget værelse - er det bedst at vente til amningen er stoppet og vi igen har fået ro på putningen?

- Indtil videre har det kun været mor der har kunne putte, hvordan og hvornår får vi far på banen i forhold til putningen? (vi har forsøgt at det har været ham der har taget over i løbet af natten, uden så meget held)

Mange hilsner
Far og mor til en dejligt 1-årig

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce